Far på su, hjemmegående mor

Hej alle sammen

Jeg er på SU og er far til 2 børn. Min kæreste er hjemmegående, dvs hun har ingen indtægt, da hun ikke er i stand til at passe et arbejde ej hellere nogen skole, idet hun lider af socialfobi.

Er der nogen der kender noget til nogen form økonomisk hjælp. Lige nu lever vi af min su plus lån, jeg er selvfølgelig igang med at søge et ekstra job, men som jeg har fundet ud af får man af guld og grønne skove, hvis man f.eks er på kontanthjælp, imens vores situtation ikke giver nogen bonus. Og jeg skal videre sige at hun har prøvet at være på kontanthjælp, og det er ikke nogen option at gå derhen igen.

mvh optimistisk far til 2

Anonym skriver:

Hej alle sammen

Jeg er på SU og er far til 2 børn. Min kæreste er hjemmegående, dvs hun har ingen indtægt, da hun ikke er i stand til at passe et arbejde ej hellere nogen skole, idet hun lider af socialfobi.

Er der nogen der kender noget til nogen form økonomisk hjælp. Lige nu lever vi af min su plus lån, jeg er selvfølgelig igang med at søge et ekstra job, men som jeg har fundet ud af får man af guld og grønne skove, hvis man f.eks er på kontanthjælp, imens vores situtation ikke giver nogen bonus. Og jeg skal videre sige at hun har prøvet at være på kontanthjælp, og det er ikke nogen option at gå derhen igen.

mvh optimistisk far til 2

hvad med kontant hjælp eller pension kan hendes socialrådgiver ikke gøre noget???

jeg er ked af at høre I står i den situation. Nu ved jeg ikke om der er udsigt til bedring hos din kæreste, men har I overvejet førtidspension, eller evt. et flexjob der er tilpasset de behov hun har?

I kan søge boligstøtte, hvis I bor i lejebolig. Og I kan sikkert få firplads i vuggestue osv. Men ellers kan jeg desværre ikke komme i tanke om noget.

Tak for hurtigt svar Da hun har socialfobi er det ekstremt svært for hende bare at snakke med sin socialrådgiver. Hun har prøvet kontanthjælp, hvor det bedste aktiveringstilbud her i kommunen er at komme på selvforberedelseskursus sammen med narkomaner, hvilket hun jo af gode grunde ikke magtede at gennemføre. 

At leve med socialfobi er ekstremt svært, fordi at der ikke er mange der forstår hvordan hun har det, hverken hendes egen familie og slet ingen i kommunen. Da hun kun er i tyverne synes vi ikke at en førtidspensionering er noget vi skal rode os ud i!

Anonym skriver:

Tak for hurtigt svar Da hun har socialfobi er det ekstremt svært for hende bare at snakke med sin socialrådgiver. Hun har prøvet kontanthjælp, hvor det bedste aktiveringstilbud her i kommunen er at komme på selvforberedelseskursus sammen med narkomaner, hvilket hun jo af gode grunde ikke magtede at gennemføre. 

At leve med socialfobi er ekstremt svært, fordi at der ikke er mange der forstår hvordan hun har det, hverken hendes egen familie og slet ingen i kommunen. Da hun kun er i tyverne synes vi ikke at en førtidspensionering er noget vi skal rode os ud i!

Har ikke lige forstand på dette emne..

Men syntes det er kanon flot holdning ikke at gå efter førtidspension, også på grund af hendes unge alder..  Og så fordi der i mange tilfælde findes bedre løsninger, hvis man da kan finde dem ( og få hjælp til at få gennemført dem ) Kan godt se det en svær situation i står i, håber i finder ud af det.. 

Anonym skriver:

Tak for hurtigt svar Da hun har socialfobi er det ekstremt svært for hende bare at snakke med sin socialrådgiver. Hun har prøvet kontanthjælp, hvor det bedste aktiveringstilbud her i kommunen er at komme på selvforberedelseskursus sammen med narkomaner, hvilket hun jo af gode grunde ikke magtede at gennemføre. 

At leve med socialfobi er ekstremt svært, fordi at der ikke er mange der forstår hvordan hun har det, hverken hendes egen familie og slet ingen i kommunen. Da hun kun er i tyverne synes vi ikke at en førtidspensionering er noget vi skal rode os ud i!

Nej man kan jo håbe hun med tiden får det bedre, og er enig med jer i at førtidspension ikke er det bedste for hende. Uden at vide noget om det, kan hun ikke få hjælp hos sundhedsvæsenet? Behandling, evt. i et psykisk regi? Jeg ved ikke om hun måske kan være berettiget til sygedagpenge så længe hun ikke er rask??

Ja, vi håber selvfølgelig at hun måske en dag får det så godt, at hun kan komme til at passe etjob, men p.t er der alt for mange, som ikke kan hjælpe hende.

Synes bare at det er lidt mærkeligt, at der ingen hjælp er at hente medmindre man allerede er på kontanthjælp eller hvis begge er på SU, men hvis ingen her inde ved noget, så er det vidst sådan som jeg selv mener at det er....