Update på blodtryk/SSF

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

336 visninger
3 svar
0 synes godt om
10. januar 2011

AnneBJ

Nåh, I var jo så søde og opmuntrende i fredags, så jeg er nødt til lige at fortælle "udgangen" på historien!

Jeg var til læge igen imorges, planlagt altså. Blodtrykket var 120/60 så der var jo virkelig intet at bemærke! Der er stadig bakterier i urinen, men det er ikke noget at "tage sig af" før penicilinkuren er helt slut, og jeg mærker klar bedring i forhold til inden penicilin. Der var ingen tal der var "dårlige" i blodprøven, et enkelt levertal var lidt "afvigende" men alt andet pænt, så det blev ikke tillagt betydning. Der er åbenbart to levertal, og det er kun det ene der betyder noget i forhold til SSF og det var det andet der var lidt udfald på hos mig.

Jeg havde en frisk urinprøve med, som skal sendes til grundig dyrkning, for at være sikker på der INTET er at finde, ifht. proteiner, og når der er svar på det, ringer de fra lægen, "også for at høre hvordan jeg har det". - jamen tak

Har ikke flere aftalte kontroltider, for jeg skal til JM igen mandag, og så 2. lægebesøg i starten af februar. Nu er det hovedsageligt pga. min mors forløb og min daglige (undtagen i dag!!) hovedpine de følger mig lidt tæt!

Jeg var ikke som sådan bekymret i fredags, da jeg tog fra lægen, men har alligevel godt kunne mærke, at nogle tanker har rumsteret i hovedet i løbet af weekenden. Vi fik hængt hylde og lampe op på børneværelset og sådan et par finish'er og det hele drillede os, og vi endte med (på skift) at græde af hysteri/frustration - sikkert over hele situationen og uvisheden generelt!

Men - den lille put har det fint, indtil andet er bevist, jeg har det fint, næsten da, og alt går efter bogen nu. Jeg har fået ammepuden syet færdig, og er næsten færdig med to sæt sengetøj også. Vi har intet mindre end 2 af de væghængte pusleborde fra Bilka nu, men det er en længere historie, som jeg gemmer til en anden god gang!

Tak for krammene i fredags - de varmede!

Og kan I så komme i gang med at føde nogle lækre unger!!

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

10. januar 2011

CA

Tak for opdate! Dejligt at tallene er pæne. Håber det blir ved med at gå fint. 

Øv for en weekend. Men hvor fylder det bare meget når man er bekymret for den lille! En dag kan der vel grines af det? 

Jo jeg vil rigtig  gerne føde! 

Anmeld

10. januar 2011

DK

Dejligt at det hele ser bedre/godt ud! Det lyder jo igen til at din nye læge bare er helt perfekt!

Jeg krydser fingre for at der ikke sker mere på SSF fronten for dig!

Mht hylder, børneværelse og tuderi, så er det heldgvis sådan noget man kan grine af. Engang!

Anmeld

11. januar 2011

Kats

 

 

Sikke en flot blodtryksmåling - Det var da dejligt nyt!!!
Og super skønt med en hovedpine-fri-dag.
Hvis nu den nyeste urinprøve også klarer sig fint, så ser det da rigtig godt ud
Selvom alt det praktiske godt drille, og det tilmed har givet anledning til lidt tudefjæs, så er det jo dejligt at få overstået…
... og må jeg lige tilføje, at jeg synes du er super flittig med det syning!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.