Snuske1985 skriver:
Onsdag d. 29. december vågnede jeg kl. 06.00 ved at jeg skulle tisse. Da jeg sidder på toilettet kan jeg høre et plop ned i kummen og tænker at det var nok ikke noget specielt. Jeg kravler i seng igen, men lige som jeg får lagt mig ned kommer der mere ud som jeg slet ikke selv kan styre.. Stiller mig på et håndklæde på badeværelset og det blev ved med at sive lige så stille. Jeg får sagt til kæresten at jeg troede vandet var gået.. Det kan nok være han blev vågen 
(Er kommet i tanke om senere at det var den første nat i lang tid hvor jeg ikke var oppe og tisse flere gange - gad vide om det havde noget at sige?!)
Jeg ringede til fødegangen og fik en tid kl. 10.00 til undersøgelse. Havde desværre ikke ro i kroppen til at lægge mig ned og slappe af, så endte med at ordne lidt hverdagssysler, mens kæresten spillede playstation
På sygehuset fik vi kørt en strimmel og alt var som det sku være, så vi blev sendt hjem igen med besked om at ringe næste morgen hvis jeg ikke havde fået veer, da der jo kun må gå 24 timer efter vandet er gået.
Så vi mødtes med mine svigerforældre i storcenteret, for at handle ind til nytårsaften (i håb om at vi nåede hjem igen til det) og derefter hjem til dem for at få kaffe. I løbet af eftermiddagen kom veerne så ligeså stille og omkring 15.30 var der ca. 10 min imellem dem. Ringer til fødegangen ca. kl. 17.00 for der er ca.5-6 min imellem og får at vide at hvis jeg selv er tryg ved det, måtte jeg gerne vente lidt længere derhjemme. Kl. ca. 20.00 er der kun 4 min i mellem og ringer igen og vi blir enige om at vi drager mod sygehuset. På det her tidspunkt er det lidt svært for kæresten at finde ud af at nu sker det længe ventede endelig...
På fødegangen er der travlt denne aften og bliver vist ind på en fødestue og en hurtig undersøgelse viser at jeg er i fødsel. Får tilbuddet om at komme ud under bruseren og hvor var det bare dejligt.. Kl.ca. 23 kommer der en ny jordmoder og hun foreslår mig at få lagt de der bistik. Av for f... siger jeg bare, men nøj hvor dejligt da det holder op med at svie. Får både lagt foran over lænden. Herefter kommer jeg i badekarret på stuen og det giver en god afveksling fra den hårde fødebriks. Omkring kl. 01.00 kommer pressetrangen så og gisp hvor er det svært at la vær. Få endnu en gang lagt et par bistik foran. Kl. 02.00 kommer jeg op af karret og over på briksen. Jeg er nu 8 cm åben og får lagt vestimulerende og smertestillende for at fjerne pressetrangen lidt, så jeg kan åbne mig det sidste. Men det lykkedes ikke og ender med at jeg må, på alle 4 mens jordmoder holder den sidste kant på 2 cm væk, endelig presse lidt... Kommer om på ryggen og ligge og så finder de ud af at lille manden ikke har skruet sig nok ned igennem bækkenet, så en læge bliver tilkaldt. Herefter får jeg lov til at presse et par gange og hvor skønt... ahhh... Alt dette her påvirker lillemanden så hans hjertelyd falder et par gange, så der er nødt til at ske noget ret hurtigt. Der bliver lagt en sugekop og så får jeg 1 chance til at presse ham ud ellers bliver det akut kejsersnit. Så jeg presser, lægen hiver og kl. 3.28 kommer den dejligste dreng til verden. 52 cm og 3665 gram. Fik så at vide at de også havde måtte klippe mig for at få ham ud... 
Grundet den hårde fødsel, nogle lave tal i prøven fra navlestrengen og lavt blodsukker bliver han tilset af en læge med det samme og han giver ham fuld score i apgar. Så han slap for børneafdelingen blot han fik tjekket blodsukkeret inden hver gang han sku spise indtil det holdte sig over 2,5. (det skete efter ca. 1,5 døgn på sygehuset)
Under hele fødslen var kæresten uden tvivl den bedste støtte man ku tænke sig. Han trak vejret sammen med mig og da jeg sku gispe, gjorde han også det sammen med mig. Han fik stor ros af jordmoderen bagefter os. 
Søndag d. 2/1 fik vi så endelig lov til at tage vores vidunder, Mathias med hjem og nu nyder vi bare hinanden alle 3..
Undskyld det blev lidt langt og håber i har nydt læsningen?! 
Billeder følger lige om lidt...
ihhh tillykke hvor er det altså bare en fin beretning..
