I dag har jeg set en mening med mit liv og har fået nogle værktøjer som jeg kan bruge.
Jeg er startet på et center for personer med psykiske handikaps og det var virkelig en slags åbenbaring for mig.
Dagen startede med at jeg mødte op på stedet og var så nervøs at jeg troede jeg skulle besvime inden vi overhovedet var gået i gang. Så kommer jeg ind i "salen" hvor det hele skal foregå. En anden i gruppen som har været der længe skulle fortælle om hendes liv og om hvordan hun er kommet til det punkt hun er på nu. Hun har også ADHD som jeg og det var virkelig fasinerende at hører ens ejne tanker fra en anden.
Jeg har haft en masse tanker omkring det med at leve livet som Jeg gerne vil og om jeg nøjes med at leve halvt, men nu fik jeg "klar" besked. Jeg skal leve mit liv og ikke vores liv. Som ADHD'er er det meget svært at gå på kompromi og det glæder rigtig mange ting i livet. Jeg har ikke levet livet indtil nu fordi jeg har lavet en skabelon af hvad jeg troede det skulle være i stedet for at lave det liv jeg selv ville have.
Det bedste råd jeg fik var at jeg skulle viske tavlen ren, Jeg skal finde ud af hvad det er jeg vil have og hvordan jeg får det. jeg skal indrage mennesker i mit liv, men hvis de ikke kan acceptere mig som menneske så skal jeg lade dem ligge.
Jeg skal hjælpe mig selv for at få det godt og for at kunne hjælpe nogle andre.
Jeg har længe synes at det var meget mærkeligt hvordan jeg har kunnet synes at mit forhold har været skidt når min kæreste ikke har syntes det samme. Jeg har troet at han benægtede problemerne eller at han ikke ville være sammen med mig, men kun var det af tvang. Nu har jeg set at det ikke er sådan tingene er. Jeg ønaker bare noget andet end det han giver mig. Han er ikke syg som jeg og han har ikke samme problemer, ønsker og behov som jeg. Det handler ikke om at jeg ikke elsker ham, men at han ikke stimulere mig i livet.
Jeg skal ikke gøre ham til en anden og jeg skal ikke ”lærer” ham at blive den jeg vil have. Jeg skal acceptere ham som menneske så vidt som han skal acceptere mig.
Jeg skal leve i nuet for jeg lever kun en gang. Livet er for kort til at vente.
Jeg skal ikke skændes med min kæreste eller skælde ham ud over ting jeg er utilfreds med for det løser intet. Det er mig der har et problem ikke ham.
Når han kommer hjem skal jeg have en samtale med ham omkring det jeg har lært i dag, jeg skal forklare ham at jeg har gjort fejl, men at jeg ikke har gjort en forkert fejl, men at jeg simpelthen bare har stillet tingene forkert an.
Anmeld
