Vil ikke sove uden mor el. far.

Hej! Håber at i kan hjælpe!

Jeg har en datter på 9 mdr, og her de sidste 14 dage er hun begyndt med at have problemer med at sove, både dag og nat.
Om dagen falder hun som regel i søvn, efter en lang kamp, hvor hun er blevet taget op igen og lagt igen flere gange, og hvis hun falder i søvn så sover hun en halv til en hel time, hvor hun normalt sover 2-3 timer.
Om aftenen når hun skal puttes, bliver hun lagt i hendes egen seng, på hendes eget værelse, og hvis hun falder i søvn, så vågner hun igen efter 3 timer ca, hun starter med at skrige i søvne, og vågner så helt op når vi går op til hende, hvis vi giver hun sutten, begynder hun at skrige med det samme vi går ud, og stopper ikke med at skrige før hun er kommet ind til os, hvor hun så falder i søvn efter 2 min. igen.
Hvis vi er så heldige at vi får hende til at falde i søvn i hendes egen seng igen, efter hun er vågnet, så bliver hun ved med at vågne efter de 3 timer indtil hun kommer ind til os

Er der nogle af jer der har prøvet det samme?
Håber at i gider læse det hele, selvom det blev lidt langt


Rikke - Mor til Maja på 9 mdr.

ej det er sjovt du skriver det.

Vi har lige haft en tigerspringsperiode hos min søn på 10 måneder, hvor han for første gang måtte op og sove i vores seng. Han kom ud a tigerspringet i nat (har varet i 1½ uge) hvor han kom tilbage i sin ejen seng igen og alt er som det 'plejer'.

Da jeg, efter et par dage, fandt ud af at han ikke bare var umulig men igang med a finde ud a det hele i sit hoved, tænkte jeg a så skulle han have plads til det. Jeg brød mig personligt ikke om a 'kæmpe imod' og prøve a lade ham sove i sin ejen seng hvis det var svært for ham.

Men ikke sagt a man helt sikkert skal holde fast i de gode rutiner, og hvis han bare havde været en rod, som her til aften, ja så ville jeg tage kampen.

Mærk i din mave hvad du synes i begge to har det godt med.

louiseandersen85 skriver:

ej det er sjovt du skriver det.

Vi har lige haft en tigerspringsperiode hos min søn på 10 måneder, hvor han for første gang måtte op og sove i vores seng. Han kom ud a tigerspringet i nat (har varet i 1½ uge) hvor han kom tilbage i sin ejen seng igen og alt er som det 'plejer'.

Da jeg, efter et par dage, fandt ud af at han ikke bare var umulig men igang med a finde ud a det hele i sit hoved, tænkte jeg a så skulle han have plads til det. Jeg brød mig personligt ikke om a 'kæmpe imod' og prøve a lade ham sove i sin ejen seng hvis det var svært for ham.

Men ikke sagt a man helt sikkert skal holde fast i de gode rutiner, og hvis han bare havde været en rod, som her til aften, ja så ville jeg tage kampen.

Mærk i din mave hvad du synes i begge to har det godt med.

Jeg syntes bare ikke rigtig jeg har ku mærke på hende når hun har tigerspring, altså jeg kan ikke mærke noget efter.
Men det er ligesom om at hun ikke er tryg ved at være alene, eller falde i søvn alene.
Men altså, jeg har heller ikke særlig meget forstand på det tigerspring der

Fru'Rugaard skriver:

Jeg syntes bare ikke rigtig jeg har ku mærke på hende når hun har tigerspring, altså jeg kan ikke mærke noget efter.
Men det er ligesom om at hun ikke er tryg ved at være alene, eller falde i søvn alene.
Men altså, jeg har heller ikke særlig meget forstand på det tigerspring der

Det er virkelig også svært a mærke og kan kun huske i min dreng havde det da han var 4 måneder og abslut IKKE gad være i barnevognen.

Men jeg var ikke i tvivl da sønnen opførte sig mærkeligt ved hver lur og sådan lidt pyldret hele dagen.

Men hvis du synes det er et problem og du godt vil have hende ind i sin ejen seng igen, kan jeg kun råde dig til a få så meget søvn når du kan og aflastning, og så tage nætterne med 'hård hånd'. Jeg ville personligt blive ved med a lægge hende i sin seng, tage hende op når hun græder helt vild, men holde fast i a det er hendes seng og der skal hun sove, om så det må tage hele natten, og måske flere nætter. Ved det er meget nemmere a sige end a praktisere.

 

louiseandersen85 skriver:

Det er virkelig også svært a mærke og kan kun huske i min dreng havde det da han var 4 måneder og abslut IKKE gad være i barnevognen.

Men jeg var ikke i tvivl da sønnen opførte sig mærkeligt ved hver lur og sådan lidt pyldret hele dagen.

Men hvis du synes det er et problem og du godt vil have hende ind i sin ejen seng igen, kan jeg kun råde dig til a få så meget søvn når du kan og aflastning, og så tage nætterne med 'hård hånd'. Jeg ville personligt blive ved med a lægge hende i sin seng, tage hende op når hun græder helt vild, men holde fast i a det er hendes seng og der skal hun sove, om så det må tage hele natten, og måske flere nætter. Ved det er meget nemmere a sige end a praktisere.

 

Okay, men jeg tænker bare at hvis det er tigerspring og hun har brug for mor og far, så er det vel bare at lade hende "kører spillet" indtil det er ovre? for hun er meget pylret og har været det meget med korte mellemrum. men vi putter hende os i hendes egen seng hver aften, men min SP har sagt at det nemlig kan være fordi at hun har brug for vores nærvær og simpelthen savner os.
Og hvis det er det, så skal hun vel ind til os når hun vågner?

Fru'Rugaard skriver:

Okay, men jeg tænker bare at hvis det er tigerspring og hun har brug for mor og far, så er det vel bare at lade hende "kører spillet" indtil det er ovre? for hun er meget pylret og har været det meget med korte mellemrum. men vi putter hende os i hendes egen seng hver aften, men min SP har sagt at det nemlig kan være fordi at hun har brug for vores nærvær og simpelthen savner os.
Og hvis det er det, så skal hun vel ind til os når hun vågner?

Ja, hvis du har på fornemmelsen a det er et tigerspring, altså en udviklings-overhaling inde i hendes krop, så ville jeg helt klart give hende den nærhed og tage hende med.

Så må du på et senere tidpunkt vurdere om hun er ude a tigerspringet eller se hvordan det går.

Jeg lagde også vores søn i sin ejen seng hver aften, og så kom han ind til os i løbet a aftenen. Men i nat hørte jeg intet fra ham, så tror egentlig bare du skal gøre hvad du gør nu, så du viser hende a det er her i sein seng hun skal sove, og hvis hun så mangler jer, kan hun komme ind.

Men min erfaring efter de her dage er helt klart a mærke efter hvad man selv synes er kærlighed og sundt for barnet og som fungere for jer. Om det så er a tage en kamp, eller tage hende med i seng i en periode. Hvis du synes det er okay, jamen så er det jo det der er det rigtige for jer.

louiseandersen85 skriver:

Ja, hvis du har på fornemmelsen a det er et tigerspring, altså en udviklings-overhaling inde i hendes krop, så ville jeg helt klart give hende den nærhed og tage hende med.

Så må du på et senere tidpunkt vurdere om hun er ude a tigerspringet eller se hvordan det går.

Jeg lagde også vores søn i sin ejen seng hver aften, og så kom han ind til os i løbet a aftenen. Men i nat hørte jeg intet fra ham, så tror egentlig bare du skal gøre hvad du gør nu, så du viser hende a det er her i sein seng hun skal sove, og hvis hun så mangler jer, kan hun komme ind.

Men min erfaring efter de her dage er helt klart a mærke efter hvad man selv synes er kærlighed og sundt for barnet og som fungere for jer. Om det så er a tage en kamp, eller tage hende med i seng i en periode. Hvis du synes det er okay, jamen så er det jo det der er det rigtige for jer.

Ja, det har du ret i
Mange tak for hjælpen- for at det bare er tigerspring

Jeg sidder lige og Googler "skrigeri ved sengetid" så sjovt du lige opretter denne tråd.

Min datter er 9 mdr. og her på det sidste er hun også begyndt at sove rigtig dårligt. Der er 3 tænder på vej, så jeg tænker også om det måske kan være det der spøger? Om dagen går det egentlig meget fint med at falde i søvn, men hun bliver også puttet i barnevognen hver gang, hvor man kan stå og vippe lidt, hvis hun bliver hys. Om aftenen tager det omkring en halv time at få ro, men meget tit vågner hun efter en halv til en hel time og græder utrøsteligt. Hun bliver HIDSIG - laver flitsbue og snor sig og vil under ingen omstændigheder have sutten! Vi er ved at være lidt tyndslidte herhjemme.... Idag prøvede jeg at lade hende ligge og bare stå med en hånd på hende og shh'se, men efter en halv time tog jeg hende op, der kunne jeg simpelthen ikke mere Og har det også lidt dårligt med at lade hende skrige, hvis det er fordi tænderne gør ondt. 

Så ja... Jeg følger lige med og ser om der bliver smidt nogle guldkorn - men du er bestemt ikke alene Er det mon alderen?

 Tulle

Jeg kan kun nikke genkendende til det! Min søn på 9 mdr. har det nogenlunde lige sådan.. Det har været værre end det er lige nu - lige inden han fik sine to tænder i overmunden.. Jeg tror ikke der er så meget andet at gøre end at trøste, prøve at putte og trøste lidt mere.. På et tidspunkt må den periode jo stoppe hvor de har behov for ekstra tryghed?!? Gode råd er dyre især når barslen er ved at være slut...! Det er trættende!