Må jeg endnu engang spørge til jeres babyers dagsrytme? Hvornår og hvorlænge sover de? Hvad får de nu at spise, hvad kan de spise og hvad med om aftenen/natten?
Her har juleferien nemlig rykket op og ned på hvad der hed rytme, og det er måske ikke nogen dårlig ting, for nu kan vi arbejde os hen imod rytmen hos dp'en, hvor Sofie skal starte om en måned (!). Jeg ville have spurgt jer tidligere i dag, om jeg skulle vække hende fra formiddagsluren, men det klarede hun så selv

Vores rytme set fra i dag er (forventes) som følgende:
kl.7 op - ammes
kl.8-8.30 lur en times tid
kl.10-11 havregrød m. banan
kl.12 middagslur indtil kl.15-16
kl.17 kartoffel/grøntsagsmos
...og her skrider rytmen så...
ca. kl. 19 amning, powernap, leg, amning, med mor i seng, tag-selv-bord hele natten...
Den sidste del af rytmen skal vi snart have arbejdet på (det har jeg vist sagt før), men det er nu så hyggeligt...
Jeg er bekymret for, om jeg giver hende for lidt mad, så jeg glæder mig til at se jeres svar.
Ville I forresten vække hende efter en time ved den første lur eller lader I baby sove? Og mangler der en lur sidst på eftermiddagen?

- Line
Anmeld