Panikangst igen igen..

Åh for satan hvor er jeg bare træt af min hjerne.

Jeg har ADHD og jeg har vidst det i 3 års tid nu. Jeg har lært en masse ting om mig selv og jeg har fået stor forståelse for hvad jeg kan og ikke kan, men der er bare en ting jeg ikke vil acceptere at jeg ikke kan og det giver mig en masse problemer lige nu.
Jeg har ikke arbejdet rigtigt  i oveer 7 år nu og det går mig sgu på. Jeg har forsøgt mig i praktik, arbejdsprøvning på virksomhed og arbejdsprøvning på bestyttet værksted i form af en planteskole.
Hver gang er det gået galt og endt i at jeg har været så panisk angst at jeg ikke engang har kunnet sige det til nogle.
Nu skal jeg så igen starte i noget afklaring/arbejdsprøvning her på 0nsdag, men efter at have set stedet er jeg overbevist om at det igen blivet en fiasko.
Jeg føler mig som en fiasko fordi jeg går i baglås allerede inden jeg er startet. Jeg er fast besluttet på at give det en chance, men jeg kan ikke lade være med at have i baghovedet at jeg spilder tid og penge på det her.
Jeg er kun 24 år og det er jo ingen alder. Jeg ER super bange for at jeg skal få det dårligere end jeg har det lige nu for det skal ikke gå udover Kristopher. Jeg bliver nødt til at lægge en facade på og ikke bede om den hjælp jeg måske godt kunne bruge. Sæt der er nogle der misforstår mine behov og tror at jeg ikke magter min dreng.

Måske var det noget vrøvl, men ja sorry

Forstår dine bekymringer...

Jeg vil lige understrege... det er virkelig vigtigt at bede om hjælp, når man har brug for det... nogle vil måske misforstå, men når bare du ved med dig selv at det er dit og din families behov der har første prioritet, må andres holdning træde i baggrunden.

Er du i forbindelse med en kontaktperson eller lign. du evt. kan snakke med omkring dine bekymringer i forhold til det nye sted ?

Tror bestemt det er vigtigt at du lytter til dig selv og ikke presser dig selv ud i noget du ikke er klar til, da der er sansynlighed for at du oplever nederlag, hvilket du ikke har brug for.

Håber du finder en god løsning...

Maria Sascha skriver:

Forstår dine bekymringer...

Jeg vil lige understrege... det er virkelig vigtigt at bede om hjælp, når man har brug for det... nogle vil måske misforstå, men når bare du ved med dig selv at det er dit og din families behov der har første prioritet, må andres holdning træde i baggrunden.

Er du i forbindelse med en kontaktperson eller lign. du evt. kan snakke med omkring dine bekymringer i forhold til det nye sted ?

Tror bestemt det er vigtigt at du lytter til dig selv og ikke presser dig selv ud i noget du ikke er klar til, da der er sansynlighed for at du oplever nederlag, hvilket du ikke har brug for.

Håber du finder en god løsning...

Jeg får en kontaktperson på stedet og jeg har fået afvide at jeg bare skal sige til hvis der er noget som helst. Jeg har ikke mødt den her person endnu, men jeg har lavet en aftale med mig selv at jeg skal have en snak med vedkomende omkring det hele for ellers går det galt.

Jeg er rigtig god til at bede om hjælp, men der er bare nogle ting som jeg ikke turde at sige og det er kun for at beskytte mig selv om min søn.

Jeg snakkede lige med min mor i går hvor jeg sagde til hende. "Jeg skal nok klare mig tror du ikke?", (Min Mor) " Jo min skat du har altid været stærkere end nogen anden jeg kender og lige meget hvor slemt det har været har du klaret dig gennem det. Jeg er virkelig stolt af dig."
 Jeg klare alting altid

Lyder som om alting nok skal ordne sig, og at du er ved lidt bedre mod ... held og lykke