Oliver fik feberkramper:(

Puslingen skriver:

Årh hvor lyder det væmmeligt, håber det bliver første og sidste gang i oplever det.
Stort kram

Tak, vi krydser også for at vi med i de 50%, der kun får det 1 gang

oerbaek skriver:

puha kæmpe krammer til dig, ved præcis hvordan du har det.

Min store dreng Kristoffer gik også i feberkrampe da han var lille, han stoppede helt med at trække vejret og blev helt blå, og jeg må indrømme at jeg troede det var slut... Han havde også bidt sig i tungen under krampen så hans tunge var dobbelt størrelse og bare hang ud af munden, heldigvis kom ambulancen også inden for få min...  og han var stoppet med at krampe, vi overnattede på sygehuset men kom også hjem dagen efter med en åben indlæggelse... aldrig før har jeg været så bange og jeg tror jeg tudede i flere dage. Han har heldigvis aldrig haft feberkrampe siden.

Det er så skræmmende en oplevelse og man har bare ikke lyst til at det skal ske igen. Selvom jeg godt vidste han ikke ville dø af det, så bliver man alligevel i tvivl når han er bevidstløs og kramper helt vildt. Godt I kom over det

Cris skriver:

Jeg kender det godt. Jeg har oplevet feberkramper med den store dengang vi boede i Indien. Og jeg var alene, for min mand skulle til møde i Kbh. Jeg troede at vores barn lige døde i mine arme! Puha! Og vi skulle på sygehuset i Indien, i et lille sted, hvor jeg ikke rigtig vil forklare, hvordan sygehuset så ud, det kan man ikke forstå med mindre man ser det! Jeg vidste ikke engang, hvad feberkramper var for noget! Nå, men så fik jeg at vide, at det er ikke pga høje feber, men pga at det stiger for hurtigt! Så man skal passe på. Så snart ungerne begynder at nærme sig til 39grader løber jeg og henter panodil... For man glemmer aldrig den grimme oplevelse og jeg har ikke lyst til at stå der igen...

Ej, chok at stå alene i et fremmed land!! Jeg priste mig netop lykkelig for at bo 500 meter fra Falckstationen Stærkt af dig at klare det selv

Baagøe skriver:

Åh, Charlotte. Det var da en vildt skræmmende oplevelse for jerDet var godt, I kom hjem igen, så han har fået det bedre. Hvad var årsagen til anfaldet?

Hej Linda

Det er nok en virusinfektion, der har forårsaget feberen. Det er bare så skræmmende, hvor meget den kan springe - på et tidspunkt i formiddags havde han faktisk 37,5 og ville gerne lege lidt igen - nu ligger han med 41 og KOGER herinde i stuen, som ikke er i nærheden af at være varm

Vi har jo været meget forskånet for sygdom, så lige åludselig at have en så syg lillemand, det er godt nok ikke sjovt.

Næste problem er at jeg jo har opbrugt barns 1. og 2.sygedag og skal på job i morgen. Men det bliver en iskold dag i helvede før jeg forlader Oliver når han har det sådan!! Må ringe og spørge om de vil acceptere jeg tager en feriedag og ellers må jeg stå til en reprimande efter nytår....

Godt nytår til dig og den lille lækre, håber det nye år bliver fyldt med en masse gode ting for jer begge to

lotchen skriver:

Har stort set ikke sovet i nat, har bare ligget og kigget (i rædsel) på min smukke lille dreng og frygtet endnu nogle kramper...

Han havde feber hele natten til i går, det tog vi ikke så tungt, det har han jo når han får tænder, så tænkte ikke videre over det. Vi sov til middag inde i sengen alle tre for at han ikke skulle i barnevognen med feber - egentlig fordi jeg frygtede opkast. Da vi har sovet, er han simpelthen bare så træt, så træt og helt mat. Det rykker sådan lidt i hans muskler og lige pludselig er hans hoved bare helt vendt bagud, øjnene er helt stive i blikket og kigger opad og kroppen kramper. Vi fik ringet 112 og i al hast pakket en taske og tøj på. De var der heldigvis i løbet af et par minutter og der var Oliver holdt op med at krampe. Nøj hvor jeg tudede....

Vi kom i modtagelsen og senere børnemodtagelsen og fik heldigvis lov at tage hjem på en åben indlæggelse sent i går aftes. Blev udstyret med Stesolid og et direkte nummer derudtil.

Så nu har vi en mat lille feberramt dreng og to forældre, der er fuldstændig stive af skræk for at det skal ske igen. Aldrig har jeg været så bange, det føltes som hundrede timer før jeg kunne få øjenkontakt med ham igen. Årh mors lille mand....

Uha sikke en frygtelig oplevelese  Fik helt ondt i maven af at læse det.

Godt, at I handlede hurtigt.

stort  fra mig

dorthemus skriver:

Uha sikke en frygtelig oplevelese  Fik helt ondt i maven af at læse det.

Godt, at I handlede hurtigt.

stort  fra mig

Tak sveske. Han har det stadig rigtig skidt, så vi har aflyst nytår og passer bare vores lille ramte mand:/

lotchen skriver:

Tak sveske. Han har det stadig rigtig skidt, så vi har aflyst nytår og passer bare vores lille ramte mand:/

Det kan jeg godt forstå

Puha

Det må simpelthen være så forfærdeligt at opleve!

TbCp skriver:

Puha

Det må simpelthen være så forfærdeligt at opleve!

Det var det også - og noget man ikke håber sker igen eller sker for andre! Men det er trods alt ikke farligt... Det er da en trøst

lotchen skriver:

Det var det også - og noget man ikke håber sker igen eller sker for andre! Men det er trods alt ikke farligt... Det er da en trøst

Nej det er selvfølgelig rigtigt men det må se meget voldsomt ud.

Men godt det er overstået så skal han bare af med feberen!

God bedring