Hvorfor kan jeg ikke bare slappe af?

Gode råd søges! Smed p-pillerne d. 23 november og fik mens d. 29.. Af gode grunde ved jeg ikke, hvor lang min cyklus er, kroppen skal lige på plads. Men jeg havde ægløsningsymptomer mandag i sidste uge, hvor jeg fik ondt i den ene æggestok. Hvis nu jeg faktisk havde ægløsning for 8 dage siden, og såfremt ægget er befrugtet, hvornår burde jeg så teste? Jeg var så dum at teste i dag, og jeg ved godt det er alt for tidligt, men jeg kunne ikke dy mig, når nu jeg havde testene.. Og nu er jeg self. mega ked af, at den blev negativ og er overbevist om, at jeg ikke er gravid. Men er det ikke for tidligt at konkludere det?

Hvordan fik i jer selv til at tage den med ro? Det er jo kun første forsøg efter p-pillerne, og jeg ved det kan tage lang tid, men det kunne bare være så fedt at kunne fortælle familien her i jule/nytårstiden, at vi venter os.. Hvordan har i afstresset jer selv? 

Håber nogen kan hjælpe. Det føles så dumt at sidde her og være skuffet, når jeg jo vel har testet for tidligt, eller hvad?

uha, jamen jeg tror det er svært at tage den med ro med det samme. Fordi man har en indre logik der siger

"tager jeg piller bliver jeg ikke gravid, smider jeg dem bliver jeg gravid"

Så man tænker vist tit bare at man jo netop ikke bruger beskyttelse og derfor må der jo være gevisnt:-)

Det er først når man har prøvet +6 mdr det for alvor begynder at gå op for en at man ikke altid BARE bliver gravid. Der begynder ens hjerne både at slappe mere af hvad testningen angår, fordi man er blevet skuffet så mange gange, men samtidig bliver man bare møg hamrende sur på moder natur!

Vi var igennem 3 års forsøg incl en MA for at få den første, så der er den første spænding altså løjet totalt af hver måned.

MariaE skriver:

uha, jamen jeg tror det er svært at tage den med ro med det samme. Fordi man har en indre logik der siger

"tager jeg piller bliver jeg ikke gravid, smider jeg dem bliver jeg gravid"

Så man tænker vist tit bare at man jo netop ikke bruger beskyttelse og derfor må der jo være gevisnt:-)

Det er først når man har prøvet +6 mdr det for alvor begynder at gå op for en at man ikke altid BARE bliver gravid. Der begynder ens hjerne både at slappe mere af hvad testningen angår, fordi man er blevet skuffet så mange gange, men samtidig bliver man bare møg hamrende sur på moder natur!

Vi var igennem 3 års forsøg incl en MA for at få den første, så der er den første spænding altså løjet totalt af hver måned.

Puha, sikke en hård omgang for jer! Men det er netop sådan jeg har det. Man er altid blevet tudet ørerne fuld om, at man skal passe på man ikke bliver gravid, og det kan ske så nemt, og når man så gerne vil, så finder man ud af, at det ikke er så nemt alligevel.

Men har kigget lidt på en terminsberegner hvor der står, at befrugtningsdatoen er uge 2+0, så hvis ægget blev befrugtet ved min ægløsning, er jeg enten 2+7 (er det det samme som 3+0?) eller 3+1, og så er det vel også for tidligt at teste, eller?

Jeg var også enormt spændt den første måned vi prøvede, og da den så var negativ, så kunne jeg slappe lidt af. Det lyder mærkeligt, men det at testen var negativ, gjordat jeg fik et mere realistisk forhold til det med at blive gravid.

De næste to måneder var jeg meget mere rolig, og så var den der i tredje forsøg. Så for mig skulle jeg bare lige igennem den første måned, så kunne jeg tænke rationelt igen.

nej, de fleste der kan teste før tid kan teste 2-3 dage før...ikke en hel uge før tid:-)

-jeg kunne med den sidste teste 3+3, så det var ret tidligt

ihh, der er ikke noget værre end når man bare er SÅ ivrig a man ikke kan lade være med a teste.

Jeg kan huske a jeg var helt rådvild og til sidst (efter 5-6 måneders forsøg) bildte mig selv ind a testene ikke var sande. Fuldstændig sindsygt, men ville bare så gerne..

En dag sagde manden a nu lagde vi det baby projekt på hylden, for det tog alle mine kræfter. Så jeg stoppede med a tælle dage, have sex rigtige tidspunkter og lign... og efter 1½ måned kan jeg ikke dy mig for a tælle lidt igen, og jeg var sørme gået 41 dage over tid, og dermed GRAVID.

SÅ jeg ved man ikke bare kan lade være med a tænke på det, men det er desværre en ting der nok virker lidt.

Til næste har jeg aftalt med manden a jeg fortæller ham når jeg har min mens, så skal han en dag fortælle mig hvornår jeg kan tage en test, så jeg ikke kan gå og tælle og beregne igen.

Held og lykke til dig

Tak for alle jeres svar og gode råd, som jeg tager med mig videre i projekt baby. Jeg har lige fået min mens i dag. Totalt anti-julegave  Ved godt det er vildt usansynlig at det skulle lykkes i første forsøg, men det er nok bare fordi, at jeg tydeligt kunne mærke min ægløsning, at jeg tænkte der godt kunne være gevinst. Men ja.. Det lader da til, at jeg har en 28 dages cyklus. Det passer perfekt med menses i dag, og min ægløsning faldt også der, hvor den normalt gør i en 28 dages cyklus. Så det er da altid noget, at det er noget nemmere at holde styr på. Men ØV, hvor er jeg skuffet!

Jaja.. Så kan jeg da drikke champagne nytårsaften uden dårlig samvittighed!