Ikke helt færdig med de jordemødre endnu!

For en uge siden inviterede den jordemoder vi gik hos under graviditeten - og hende som afholdt fødselsforberedelsen - alle os nye mødre ned til hygge og snak og fremvisning af unger. MEN! Jeg bor i skoven cirka 4 kilometer væk. Ikke voldsomt langt, men når turen så går ned ad landevejen OG der er fyldt med sne så man ikke kan køre ind til siden, så er det pludselig ikke en særlig rar tur. På trods af, at den går ned gennem skoven og ud langs en stor sø, så det er utrolig smukt at gå der. Søren skulle på arbejde i lige præcis det tidsrum hvor mødet lå, så han kunne ikke køre mig. Jeg kunne naturligvis ha taget en taxi, men jeg kan ærlig talt ikke ret godt finde ud af autostolen (læs, jeg kan sætte hende i den, men ikke sætte autostolen i bilen) og jeg er slet ikke tryg ved at køre i bil mens hun bare ligger i liften. Tusindvis af undskyldninger og den største af dem alle var, at jeg egentlig er røvligeglad med at mødes med de andre mødre og se deres unger (sssccch!!). Så da jeg havde stresset over hvad filan jeg skulle gøre i nogle dage, tog jeg til sidst den beslutning som havde været længe undervejs, nemlig, at jeg ikke ville tage med. Jeg ville jo gerne se min jordemoder Kirsten igen, men der ville jo alligevel ikke rigtig blive tid til at snakke når ALLE var der. Så jeg sendte istedet en stor buket blomster ned til konsultationen til Kirsten og et kort hvori jeg skrev tak fordi hun var sådan en fantastisk jordemoder og fordi hun havde ringet og lagt tillykkebesked på min tlf svarer om morgenen efter jeg havde født, og at jeg ville ønske hun havde været der til zs fødsel.
Nogle dage efter fik jeg et kort tilbage fra Kirsten, hvor hun skrev om jeg ikke ville lave en aftale, for jeg lød som om jeg ikke havde det helt godt med fødselsforløbet.
Og så tudede jeg.
For det har jeg jo ikke! Jeg har så meget vrede og frustration ophobet i forhold til fødselsforløbet og jeg har ikke rigtig kunnet finde ud af, om det bare er helt normalt og man skal lukke kæften og bide det i sig eller om jeg vitterligt har noget at reagere på og om jeg skulle tale med nogen. Jeg er jo blevet tilbudt samtale både med psykolog og med Johanne, jordemoderen fra fødslen, men den eneste jeg egentlig har haft lyst til at tale med var Kirsten, for jeg følte virkelig at hun SÅ mig og HØRTE mig og forstod hvem jeg er som kvinde, som fødende og som mor.
Så jeg har besluttet at jeg, efter nytår, vil ringe ned og lave en aftale så jeg kan snakke med Kirsten om det hele og bare...få afløb for de ting jeg er ked af og vred over.
Selve fødslen er jo utrolig stolt over, jeg er stolt og glad over at jeg havde forberedt mig godt og vidste hvad jeg skulle gøre og at jeg gjorde det!
Men jeg er dødhamrende ked af, at der kom en jordemoder hjem til mig i mit hjem som ikke respekterede mig og som ikke tog sig tiden til at finde ud af hvem jeg - og Søren - var. Som trumfede henover os, som talte nedladende til mig (fx ved vandafgang), som skilte Søren og jeg fra hinanden i næsten en time da det blev allermest kritisk.
Jeg er så hamrende ked af, at det eneste som jeg virkelig ikke ville, var det eneste som jeg fik: at blive placeret på ryggen på en fødebriks på en fødegang med alt for mange mennesker der ikke respekterede mig som fødende kvinde. Det er frustrerende at tænke på, at z ikke kunne komme ned i bækkenet og jeg alligevel blev lagt på ryggen, indtil Johanne blev desperat og bad mig gå hen på en seng ved siden af fødebriksen og lægge mig (som jeg selv havde ligget derhjemme under arbejdet med veerne) på knæ og foroverbøjet. Det er frustrerende fordi jeg stadig kan huske hvordan veerne arbejdede på en helt anden måde i kroppen da jeg lå i den stilling i forhold til den dybt passive og fuldstændig vanvittig ukorrekte rygstilling.
Jeg er ked af, at Johanne aldrig rigtig engagerede sig i os og gik fra fødestuen i det sekund fødslen var slut og overlod mig til to læger og en jordemoderstuderende. Jeg er ked af en læge der ikke ville bedøve mig ordentligt under en alvorlig syning der tog over 40 minutter. Jeg er ked af, at Johanne kom igen to timer senere og sagde "så du fik også overskredet nogle grænser idag, det er jo nok meget godt", for jeg synes sgu ikke ens fødsel, ens første fødsel, er stedet eller tiden til at skulle overskride sine grænser mere end man allerede har planlagt. Jeg er ked af at hun sendte mig ud på badeværelset for at tisse - og så gik hjem. Jeg var ved at besvime af flere omgange derude og kunne jo ikke råbe nogen op inde på fødestuen - desuden sad Søren med z og kunne jo dårligt hjælpe mig alligevel! Da jeg havde fået tisset af, var der blod OVERALT på badeværelset, i hele toilettet, udover henad gulvet og på væggen og jeg kravlede ned fra toilettet og sad på gulvet inden jeg kunne gå ind til min mand og min datter - og måtte undskyldende sige til den jordemoder der kom ind for at se til os, at der var blod overalt og om hun ville hjælpe mig med at gøre rent derude (hun puttede mig under dynen med mit barn og sagde, at det skulle hun nok sørge for).
Jeg er hamrende vred på den sygeplejerske der deltog ved fødslen på fødegangen, som skændtes med lægen om, om mine ben skulle være i stigbøjler eller ej under fødslen. Lægen ville skåne mig så meget som muligt og ville have mine ben ned når det ikke var nødvendigt, sygeplejersken ville have dem oppe, så hun hev i mine ben indtil jeg til sidst selv sagde, at nu blev de bare i stigbøjlerne. Jeg havde jo brug for ro til at koncentrere mig om mine veer - jeg var trods alt 8 cm åben ved ankomsten til hospitalet og havde allerede fået to sprøjter for ikke at få presseveer!!
Jeg er hamrende vred over, at samme sygeplejerske kom ind til os efter fødslen og spurgte hvorfor jeg ikke ville amme mit barn, fik et svar, gik ud og kom tilbage og sagde "Vi har besluttet at det skal du" hvortil jeg svarede at det ville jeg ikke. Gik ud igen og kom tilbage og sagde "Vi har besluttet du skal malke ud!" og jeg igen måtte sige "jamen, det VIL jeg ikke!". Og så hentede hun en sprøjte med modermælkserstatning.
Jeg blir vildt ked af det når jeg tænker på de her ting. Der er flere andre ting jeg også er ked af det over, fx at vi overhovedet var på fødestuen, at vi valgte at tage på barselsgangen, at jeg sagde ja til at få besøg samme dag vi kom hjem osv osv., men det er ting som ligesom bare skete og sådan var det. Men Johannes og sygeplejerskens opførsel overfor mig og overfor os gør mig så vred at tænke på og jeg har virkelig brug for at sige til nogen indenfor faget, at det overhovedet ikke er i orden!
Og jeg er helt sikker på, at Kirsten er den rigtige at snakke med, så det vil jeg sørge for at gøre i det nye år. For jeg sidder lige for tiden og gennemgår hele forløbet om og om igen når jeg giver z natflasken og jeg blir så berørt af det, at jeg næsten altid på fælde en tåre.

Så jeg er ikke helt færdig med de jordemødre endnu.

Er ked af du har haft sådan en dårlig oplevelse med din fødsel, det jo  slet slet ikke det man ønsker eller vil tænke tilbage på og huske

Håber du kommer ovenpå igen, og det går godt med den lille z

Åhhh..du har haft så mange forventninger og så bliver intet som du troede, sådan er det jo desværre tit...håber du får sluppet al din vrede og accepterer at det så ikke blev som forventet for før kommer du nok ikke videre....jeg har selv en super dårlig førstegangsfødsel bag mig og det har bare taget mange mange år at komme over og jeg havde endda INGEN forventninger til den, men det værste var jeg ikke blev hørt og respekteret.

Tag det her med du har skrevet her og giv til de mennesker der har været en del af din fødsel, så har du sendt den videre, og kan måske slippe lidt..

De bedste tanker..

Det var noget af en historie - sidder og bliver helt berørt af det  Sådan skal en fødsel ikke være, og det er lige meget om det er ens første fødsel, eller det er den 4. man skal igennem... Jeg synes jeg kan læse at dine/jeres grænser overhovedet ikke blev respekteret som de burde, og at du "bare" var endnu en patient der skulle overståes... Det der forarger mig rigtig meget, er at en læge og en sygeplejerske står og diskuterer hvor vidt de der skide stigbøjler skal bruges eller ej til at holde dine ben - og at jordemoder bare sender dig på toilettet, og så går sin vej - hvad er det nu for noget??? Dengang jeg fødte Frederik, stod der en sosu-assistent på den anden side af døren til toilettet, så jeg bare kunne kalde, når jeg var færdig... Jeg kunne ikke have hende på toilettet mens jeg skulle tisse, og det respekterede hun, og ventede lige på den anden side af døren... Hun gik ikke bare og lod mig være - det gør man bare ikke!!!

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé, at snakke med Kirsten efter nytår - hun lyder som et rigtig godt menneske, og er sikker på det vil hjælpe dig at snakke fødslen igennem med hende...

Du skal have et stort knus og tak fordi du fortalte din historie!!! Det er en del af en proces du skal igennem for at bearbejde din fødsel...

Knus Birthe

Jeg er dybt berørt af dit indlæg, og jeg er chokeret over den manglende forståelse og indsigt I blev mødt med under det meget hektiske fødselsforløb på hospitalet. Det er under al kritik at udsætte jer og især dig som fødende kvinde for den behandling. En mindre stærk person ville i den situation bukke helt under for eksempelvis sygeplejerskens meget nedladende og aldeles utilstedelige kommentarer i forhold til amning og derved gøre vold på sig selv ved at føje hende. Det er forkasteligt at man ikke fra fagpersonalets side har tjekket din vandrejournal, som jeg kan huske fra dine tidligere indlæg, har indeholdt notater om dine og jeres ønsker mht. amning og fødselsforløb.

Jeg synes det er en rigtig god ide, at få snakket med din jordemoder. Dn oplevelse skal du ikke bære rundt på mere end højst nødvendigt, når nu du stadig er så påvirket af den (forståeligt nok) . Jeg håber at det vil hjælpe dig, at få en god snak med Kirsten.

 Rikke

Det er virkelig også et voldsomt forløb! Jeg bliver rigtig ked af det på dine vegne, når jeg læser om det. Det er jo ikke fordi man regner med at en fødsel er en dans på roser, men det mindste man kan forlange er vel, at man bliver respekteret i de ønsker, man har og bliver mødt i de forventninger, man har gjort sig. Jeg kan slet ikke forstå at du efter en hård og på alle måder sindsoprivende fødsel skal konfronteres med og tvinges til at forsvare dit valg om ikke at amme. Altså - hvad har hun regnet med? - At det var af forfængelighed eller sådan noget?

Nej, tag helt sikkert imod det tilbud. Du fortjener at få det talt igennem og jeg synes også at de på sygehuset skal have at vide at deres opførsel ikke var ok! Jeg har for et par uger siden været til fødselssamtale med en jordemoder (at jeg så ikke får brug for den allgievel er noget andet9, og de gjorde rigtig meget ud af at pointere at det er VORES FØDSEL! Vi må stille alle de krav vi vil. Hvis vi ikke gør, arbejder de bare på rutinen, men de tager vores krav seriøst - helt fra musik til hvor mange mennesker der skal være på fødestuen osv. Det gjorde mig tryg at vide, og det burde være det samme for dig. Især når nu en af pointerne med jeres hjemmefødsel var det intime og personlige - så er det bare slet, slet ikke ok at ingen har respekteret jeres ønsker og har kørt et forløb helt hen over hovedet på jer.

Du får lige et kæmpe kram!

Nej, hvor bliver jeg vred på dine vegne. Det var bare ikke godt nok, og føj, hvor burde jordmor Johanne sidde tilbage med en dårlig smag i munden. Jeg fødte også på sygehus, og havde en rigtig god oplevelse med masser af indlevelse og respekt, så det KAN simpelthen ikke være deres undskyldning. Hvor er det godt set af jordmor Kirsten at du trængte til at snakke om forløbet. Det lyder som om hun virkelig har fået åbnet op for en pose med ualmindeligt sure bolscher. Håber det hjælper dig med at komme overens med at det var sådan det blev.

Maria

Kære x

Det er SÅ vigtigt du får sagt det her til Kirsten. Print det evt. ud til hende som du har skrevet det her, så får hun det råt for usødet.

Den sygeplejerske på fødegangen gør skam over alle sygeplejersker ('vi har besluttet du skal amme' - nej lille ven, det er så OVERHOVEDET ikke noget, der kommer dig ved) og jeg synes de skal have at vide det ikke er i orden at opføre sig sådan. Og jeg kunne sgu aldrig finde på at efterlade en patient på badeværelset uden i det midndste at få en anden til at se efter, hvis jeg var nødt til at gå til noget andet.

Det ryster mig at læse, hvor meget dine grænser er overskredet og hvor meget vi indenfor mit fag tramper folk ned med vores viden og holdninger. Bliver sgu helt helt ked af det.

Håber du får snakket godt med Kirsten og at du får nogle følelser og tanker på plads.

Kærlige hilsner fra Charlotte

puha, jeg sidder her og snøfter og læser jeres svar  jeg SKAL have sagt de her ting, om ikke andet så får at de kommer ud af mit hoved!! ja, måske skal jeg bare printe det her ud og tage med ned til Kirsten, så har vi i hvert fald noget at tale ud fra. tusind tusind tak for jeres svar, nu føler jeg ikke at jeg er så hysterisk som jeg før har følt, længere

PUUUHA  sikke en omgang. kan godt forstå der hober sig en masse tanker op du ikke kan slippe.

HElt sikkert en god ide at få snakket ud med Kirsten, især når du er så tryg ved hende!! Følte mig sleeet ikke tryg ved min jordemor, så er super glad for at det ikke var hende der var med til fødslen!!