Kan man tillade sig det.

Står i et dillemma. Kort tid inden jeg blev gravid kom jeg til at love min kæretses søster at hun måtte være med til fødslen. Nu er jeg bare i tvivl om jeg har lyst til det.

Ville egentlig helst bare at det kun var mig og barnets far min kæreste. Synes det er noget intimt og privat på en eller andet måde.

Jeg luftede lidt mine tanker og følelser for min kærestes søster. Hvortil hun svarede "Ja, men nu har du lovet mig det, så kan du ikke tillade dig at trække i land".

Er jeg dum hvis jeg ikke tager hende med? Det er mest fordi jeg gerne vil være alene mig manden og den lille ny de første par timer.

Men tænker jeg alligevel måske kan få brug for en kvinde til stede under fødslen. Men ellers har man jo også jordemoderen.

Men kan jeg tillade mig at tage den oplevelse fra min kærestes søster. Alle i familien er så glæde for at hun skal med. De mener det er lærerigt for hende.

Men hvad med mine ønsker, det er min fødsel og den første.

der er jo faktisk kun en der bestemmer hvem der er på stuen og det er dig!!!! -du skal huske det godt kan være frustenrende at have for mange med, vi var kun min mand og jeg, det er jeg glad for, for det er jeres oplevelse og ikk andre, og det er vigtig at du har det godt når du skal føde, så sig til hende at du gerne vil have lov at ændre mening, for du vil gerne have den oplevelse alene med din kæreste

Anonym skriver:

Står i et dillemma. Kort tid inden jeg blev gravid kom jeg til at love min kæretses søster at hun måtte være med til fødslen. Nu er jeg bare i tvivl om jeg har lyst til det.

Ville egentlig helst bare at det kun var mig og barnets far min kæreste. Synes det er noget intimt og privat på en eller andet måde.

Jeg luftede lidt mine tanker og følelser for min kærestes søster. Hvortil hun svarede "Ja, men nu har du lovet mig det, så kan du ikke tillade dig at trække i land".

Er jeg dum hvis jeg ikke tager hende med? Det er mest fordi jeg gerne vil være alene mig manden og den lille ny de første par timer.

Men tænker jeg alligevel måske kan få brug for en kvinde til stede under fødslen. Men ellers har man jo også jordemoderen.

Men kan jeg tillade mig at tage den oplevelse fra min kærestes søster. Alle i familien er så glæde for at hun skal med. De mener det er lærerigt for hende.

Men hvad med mine ønsker, det er min fødsel og den første.

det skal du være ligeglad med. hvis du ikke ønsker at have hende med alligevel skal du have lov til at trække det i land..   og hun burde være voksen nok til at forstå det.. 

Anonym skriver:

Står i et dillemma. Kort tid inden jeg blev gravid kom jeg til at love min kæretses søster at hun måtte være med til fødslen. Nu er jeg bare i tvivl om jeg har lyst til det.

Ville egentlig helst bare at det kun var mig og barnets far min kæreste. Synes det er noget intimt og privat på en eller andet måde.

Jeg luftede lidt mine tanker og følelser for min kærestes søster. Hvortil hun svarede "Ja, men nu har du lovet mig det, så kan du ikke tillade dig at trække i land".

Er jeg dum hvis jeg ikke tager hende med? Det er mest fordi jeg gerne vil være alene mig manden og den lille ny de første par timer.

Men tænker jeg alligevel måske kan få brug for en kvinde til stede under fødslen. Men ellers har man jo også jordemoderen.

Men kan jeg tillade mig at tage den oplevelse fra min kærestes søster. Alle i familien er så glæde for at hun skal med. De mener det er lærerigt for hende.

Men hvad med mine ønsker, det er min fødsel og den første.

Til vores drengs fødsel havde jeg KUN min mand med, som jo også er min drengs far, jeg ville under ingen omstændigheder have andre med, da det kun skulle være en oplevelse for os, som start på vores familie og sådan blir det også ved fremtidige fødsler, så jo du kan sagtens sige til din kærestes søster at det er noget privat og du gerne vil have at i har det for jer selv.

 

Står i et dillemma. Kort tid inden jeg blev gravid kom jeg til at min kæretses søster at hun måtte være med til fødslen. Nu er jeg bare i tvivl om jeg har lyst til det.

Ville egentlig helst bare at det kun var mig og barnets far min kæreste. Synes det er noget intimt og privat på en eller andet måde.

Jeg luftede lidt mine tanker og følelser for min kærestes søster. Hvortil hun svarede "Ja, men nu har du t mig det, så kan du ikke tillade dig at trække i land".

Er jeg dum hvis jeg ikke tager hende med? Det er mest fordi jeg gerne vil være alene mig manden og den lille ny de første par timer.

Men tænker jeg alligevel måske kan få brug for en kvinde til stede under fødslen. Men ellers har man jo også jordemoderen.

Men kan jeg tillade mig at tage den oplevelse fra min kærestes søster. Alle i familien er så glæde for at hun skal med. De mener det er lærerigt for hende.

Men hvad med mine ønsker, det er min fødsel og den første.

Da Laura kom til Verden, var det også kun Johnny og jeg, hvilket jeg synes var super dejligt, og jeg ville ikke dele det med andre. Jeg synes, du skal sige til din svigerinde, at din kæreste og dig i fællesskab har besluttet, at I vil være alene om fødslen. Det er din krop og dig, der bestemmer, uagtet hvad andre ytrer

Uhh nogle kan bare blive så egoistiske altså, bliver faktisk ret sur når jeg læser det her. 

Jeg synes ærligt talt at du skal sige du har taget den beslutning at det er din mand og dig og at der ikke er noget at diskutere og kan de ikke acceptere det så må i snakke igen når du har født. Du skal absolut ikke gå med den bekymring i den tid hvor du kun skal gå og glæde dig..

Hørte selv på en masse op til vi fik vores dreng da jeg har været med da min niece kom til verden, men som jeg sagde så havde jeg det på en anden måde, og min søster fik en mere, efter jeg fik og der var jeg også med, selv om hun ikke var til min. Ville også først have sagt efter fødslen at nu var det nu, og bl.a. bla. bl.a alt det l... der blev lukke ud, om at jeg tog glæde fra dem, come on i tager sku da glæden fra mig. 

Denne gang skal jeg have PKS om min mand har en angst over for operationer, hvilket jeg fuldt ud acceptere og så har min søster fået tilbudet om at komme med ind på stuen og manden venter udenfor og kommer ind også hvis han føler han kan klare det, skulle jeg føde selv så ville det kun være ham og mig..

Undskyld det blev så langt men synes virkelig de er for langt ude, når de ikke acceptere DIT valg... Håber du får det sagt så du kan smide den sten fra hjertet 

 Mette

Anonym skriver:

Står i et dillemma. Kort tid inden jeg blev gravid kom jeg til at love min kæretses søster at hun måtte være med til fødslen. Nu er jeg bare i tvivl om jeg har lyst til det.

Ville egentlig helst bare at det kun var mig og barnets far min kæreste. Synes det er noget intimt og privat på en eller andet måde.

Jeg luftede lidt mine tanker og følelser for min kærestes søster. Hvortil hun svarede "Ja, men nu har du lovet mig det, så kan du ikke tillade dig at trække i land".

Er jeg dum hvis jeg ikke tager hende med? Det er mest fordi jeg gerne vil være alene mig manden og den lille ny de første par timer.

Men tænker jeg alligevel måske kan få brug for en kvinde til stede under fødslen. Men ellers har man jo også jordemoderen.

Men kan jeg tillade mig at tage den oplevelse fra min kærestes søster. Alle i familien er så glæde for at hun skal med. De mener det er lærerigt for hende.

Men hvad med mine ønsker, det er min fødsel og den første.

Fy for en led kommentar, tænk at hun sagde sådan...!!

Havde det været mig så ville jeg godt nok have været blevet sur.... Det er SLET ikke op til hende hvem der skal være med til DIN fødsel!! Og du har ret til at smide hende af H til når det kommer til stykket... Hun kan pænt vente i ventesalen ligesom alle de andre du ikke har lyst til at dele DIN og DIN KÆRESTES oplevelse af jeres førstefødte...

Jeg har selv bedt min mor om at være med... Men jeg kan sagtens forestille mig at der kommer et tidspunkt hvor jeg ikke har lyst til at hun skal være med mere... Det er trods alt min og min forlovedes oplevelse og det tror jeg hun har fuld forståelse for....

Håber at du kan bruge det her til noget og at du tager til dig at det er helt og aldeles op til dig.. Det er trods alt dig der skal ligge i, ja undskyld, bar røv.. Kan jo godt være den ikke skal deles med alle....

JA selvfølgelig kan du tillade dig at trække det tilbage!

Da jeg fødte var der kun min mand og jeg tilstede, og så selvfølgelig det nødvendige personale. Det var min første fødsel, og jeg havde ikke grund til at have nogen med, da jeg lige som dig selv mener at det er enormt intimt og privat. Jeg kan godt forstå at du føler dig forpligtet til at tage hende med. Men der er kun EN der bestemmer den dag, og det er dig! Det er så utrolig vigtig at du kan slappe af og "give dig hen" så din fødsel bliver så nem som muligt, og samtidig en god oplevelse. Hun må blive sur, hvis det er det hun vil, men det er virkelig dårlig stil, hvis hun gør, for er der noget man skal respektere, er det efter min mening, når folk siger fra.

Hendes familie er glade for at hun skal med??? HVORFOR?

Det er lærerigt for hende, medmindre at hun skal være jordemoder, er det vel ikke specielt lærerigt for nogen anden end den der føder. Og skal hun være jordemoder, kommer hun igennem de fødsler hun skal for at lære nok.

Jeg synes bestemt at dy skal lytte til dig selv, respektere dig selv, og så er det vigtigt at din mand bakker dig op, så du ikke kommer til at stå som the bad man...

Held og lykke med din beslytning!

Christina

Hvis du ikke føler du vil have hende med, så skal hun ikke med. Du skal også føle dig godt tilpas og kunnet tænke tilbage på din fødsel som noget godt.

Jeg har valgt at tage min mor med, da min kæreste ikke er så glad for blod og sådan, så i frygt for hvis han går, vil jeg ikke stå alene.

Men gør hvad du føler. Hvis du føler det skal være noget kun din kæreste og du skal opleve, så må du sige det til hende som det er. Og så må hun jo bare blive sur/ked af det. Din fødsel skal være en ønske fødsel. Så skal du også være tilpas og føle at du har det godt.