(ik baby) Dårlig samvittighed - økonomi

Hej piger,

Vi var i banken i går da vi skulle have styr på nogle lån mm i forbindelse med vores huskøb/salg.

Bankdamen som også er mine forældres rådgiver ved godt at min mormor er død og at jeg står til at arve et meget stort beløb.

Vi blev enige om at penge skal stå på en konto KUN i mit navn, så Christian ikke kan gøre krav på dem hvis vi skulle gå fra hinanden.

Hun spørger så mht. investeringer mm. og så spørger hun hvad der skal ske med pengene hvis jeg skulle gå bort???? Da Christian og jeg jo ikke er gift så tilfalder de automatisk Noah. Men hvis vi stadig er sammen "når/hvis" jeg går bort (gud forbyde det) så vil jeg jo gerne at han skal have nogle af dem og Noah nogle..

Men nu er det så jeg får så dårlig samvittighed: Hvis Christian finder en anden efter jeg er gået bort, så skal han fandme ikke bruge "mine" penge på hende :S Ved godt det er ledt at tænke, men jeg kan ikke lade være... Har spekuleret som en gal hele aftenen...

Christian siger at det er 100% op til mig hvad arven skal bruges på og hvordan den skal fordeles hvis jeg går bort...

Min umiddelbare løsning er Christian 60-70% og Noah 30-40%...

Hvad ville i gøre?

Har i nogle idéer?

Mette

Hejsa...

Tja måske er tanken nok led, men den er naturlig og jeg forstår dig godt... Men hvad jeg selv ville gøre aner jeg godt nok ikke...

Jeg kan kun fortælle at jeg har sat mig for, at så længe min kæreste ikke ændre ved hans pensioner og forsikringer at jeg skal arve ham, tja så for han heller ikke en krone når jeg står af...

Betina1978 - Laura 010807 - Rejen 6+1

Ei.. jeg aner ikke hvad jeg skal foreslå dig... jeg vil bare lige skrive at jeg sagtens forstår dit problem. Det er så mærkelig en situation at stå i.. at man planlægger noget, som man bare slet ikke ønsker der skal ske.
Det er nok en god ide at fastlægge en fordeling, men der kan jo ske meget inden (gud forbyde det...) det bliver aktuelt, så husk at lave en revidering engang i mellem, så det altid er dit aktuelle ønske der opfyldes..

Hyha - sikke en uhyggelig "gåde"

Marie - der vist vil luske sig til en middagslur idag...

altså tut....
jeg sad lidt med samme problematik for nogle år tilbage da min far døde. arven var også stor, dog puttede vi den i huset her...men men men følelserne kender jeg udmærket...

vi kan tage det fra en ende af.
1. er dig og manden ikke gift? pointen er at du har sagt på godt og ondt, og her mener jeg så at kærlighed bør være så stor mellem mennesker at man deler det man har (blot mit synspunkt)

2. du har valgt af få barn med ham , altså det sværeste valg man kan have i livet...hvem skal have mit barn hvis jeg dør, og det skal christian vel....et barn er levende...det er dit livs værk...og ham vil du gerne dele med din mand. tænk lidt over det...

3. hvis du dør...og han får dine penge + barn, ville det så ikke være dejligt at han kan bruge nogle af de penge på at forsøde noah´s liv med...bare en tanke.

4. du skal... og lov mig du gør det...lade være med at have så mange spekulationer omkring de penge...for penge er en død ting...alt for død ting...og der er ikke lommer der hvor du skal hen når du engang forsvinder...jeg mistede kontakten til min bror fordi vores arvesag var så kompliseret (jeg er eneste rigtige datter af min far, de andre er halvsøskende...og jeg lovede at dele lige mellem dem...alligevel mistroede han mig...og den dag i dag snakker jeg ikke med ham...han var ellers den person jeg tolede allermest på da jeg var yngre...så tænk dig om...de må ikke blive for stort et problem for dig.

når alt det her er sagt...og du er jo ikke i tvivl om hvad side jeg hælder til...så vil jeg jo så lige tilføje at vi absolut ikke behøver at have samme mening, og at du suverent selv bestemmer hvordan du vil formynde dine penge...men igen penge er ikke alt...det er din familie der i mod.

hvis jeg falder bort, vil jeg af ren kærlighed ønske at michael finder en anden...jeg er væk til den tid..og er ligeglad, men jeg ønsker ham selvfølgelig alt mulig godt når jeg ikke er her mere....

og selv om det kan være det egentlig er ret hårdt formuleret mit indlæg, er det altså ikke for at være hård, det er fordi det røre mig dybt når nogen skal være i tvivl om hvor vidt de skal vælge det ene eller det andet når det kommer til arv....men helt ærligt, mit brud med min bror har aldrig været de penge værd...ikke en skid...så søde tut...tænk dig grundigt om....

stort knus fra sloggi...som ikke vil råde dig til dit eller dat, kun give dig stof til eftertanke....;)

altså tut....
jeg sad lidt med samme problematik for nogle år tilbage da min far døde. arven var også stor, dog puttede vi den i huset her...men men men følelserne kender jeg udmærket...

vi kan tage det fra en ende af.
1. er dig og manden ikke gift? pointen er at du har sagt på godt og ondt, og her mener jeg så at kærlighed bør være så stor mellem mennesker at man deler det man har (blot mit synspunkt)

2. du har valgt af få barn med ham , altså det sværeste valg man kan have i livet...hvem skal have mit barn hvis jeg dør, og det skal christian vel....et barn er levende...det er dit livs værk...og ham vil du gerne dele med din mand. tænk lidt over det...

3. hvis du dør...og han får dine penge + barn, ville det så ikke være dejligt at han kan bruge nogle af de penge på at forsøde noah´s liv med...bare en tanke.

4. du skal... og lov mig du gør det...lade være med at have så mange spekulationer omkring de penge...for penge er en død ting...alt for død ting...og der er ikke lommer der hvor du skal hen når du engang forsvinder...jeg mistede kontakten til min bror fordi vores arvesag var så kompliseret (jeg er eneste rigtige datter af min far, de andre er halvsøskende...og jeg lovede at dele lige mellem dem...alligevel mistroede han mig...og den dag i dag snakker jeg ikke med ham...han var ellers den person jeg tolede allermest på da jeg var yngre...så tænk dig om...de må ikke blive for stort et problem for dig.

når alt det her er sagt...og du er jo ikke i tvivl om hvad side jeg hælder til...så vil jeg jo så lige tilføje at vi absolut ikke behøver at have samme mening, og at du suverent selv bestemmer hvordan du vil formynde dine penge...men igen penge er ikke alt...det er din familie der i mod.

hvis jeg falder bort, vil jeg af ren kærlighed ønske at michael finder en anden...jeg er væk til den tid..og er ligeglad, men jeg ønsker ham selvfølgelig alt mulig godt når jeg ikke er her mere....

og selv om det kan være det egentlig er ret hårdt formuleret mit indlæg, er det altså ikke for at være hård, det er fordi det røre mig dybt når nogen skal være i tvivl om hvor vidt de skal vælge det ene eller det andet når det kommer til arv....men helt ærligt, mit brud med min bror har aldrig været de penge værd...ikke en skid...så søde tut...tænk dig grundigt om....

stort knus fra sloggi...som ikke vil råde dig til dit eller dat, kun give dig stof til eftertanke....;)

jeg lser da lige i ikke er gift, men christian vil så formynde pengene for noah hvis der sker dig noget...er det rigtigt forstået?
ja jeg ville nok sætte dem på en opsparing til Noah...en lukket en der først kan åbnes når han er 18 eller 21...så har du ikke problemet med pengene mellem jer, og noah´s fremtid er lidt mere sikker

Hej sloggi,

Det er så rigtigt det du skriver.... Penge er ingen ting i forhold til familie...

Selvfølgelig skal Christian have penge, men Noah får også lidt ind på opsparingen, for så ved jeg at hans uddannelse og fremtid skulle være godt sikret.

Og ja, jeg ved godt at hvis jeg ikke er her mere, så skal have da have lov at finde en andenog blive lykkelig igen... Det jeg mener med det er jo at det er "mine/vores" penge, som vi skulle have noget godt ud af sammen...

Det er ikke en sjov tanke at skulle tænke, men med så mange penge bliver man jo nødt til det.

Jeg har sagt til Christian, at han da bare kan fri, så vi kan blive gift, så er den sag ikke længere :D

Ihhhh, dumme bankrådgiver at sætte alle de tanker igang oppe i mit hoved... Som pt. er ALT for lille til sådanne tanker.

Tut, der forresten synes at billedet af Tif er for lækkert :)