SÅ fødte jeg endelig min dejlige fantastiske søn.
Han blev født d 7/12 2010 klokken 12.59.
Det hele startede om mandagen d 6/12, hvor vi havde en tid på Herning sygehus klokken 8 om morgenen til en igangsættelse pga. svær bækkenløsning. Vi ankommer klar og parat til at få en dejlig baby, med alt ting pakket og super spændte. Vi bliver taget imod af en rigtig sød jordemoder, og hun viser os hen til en fødestue, hvor vi snakker om hvordan det hele kommer til at forløbe. Jeg fik kørt en strimmel i en halv time, hvorefter JM kom tilbage og lagde en stikpille op. Hun forklarede at vi skulle komme tilbage klokken 15.30 for at få en stikpille nummer to lagt op. (Hun regnede med at jeg hvert fald skulle ha' en stikpille mere - hvis ikke flere)
Vi tog derefter hjem for at afvente evt. veer, men ingen veer dukkede op. Da vi vendte snuden mod sygehuset igen omkring kvart i tre, begyndte jeg at få lidt ondt, men jeg anede jo ikke hvordan veer føles, og vidste ikke rigtig hvad det var.
Da vi ankom til sygehuset igen, var der prop fyldt på fødegangen, og vi blev vist hen til venteværelset. Vi ventede godt et kvarter, hvorefter den samme JM som vi havde tidligere kom for at snakke med os. Hun forklarede, at der var ALT for travlt på fødegangen til at vi kunne få en stikpille nummer to 
!! Så vi blev sendt hjem igen med en ny tid morgenen efter klokken 8. ØV ØV ØV, hvor var vi bitre og sure !!! Vi kørte hjem igen, og omkring klokken 6 begyndte jeg at få lidt mere ondt, og jeg tænkte at jeg hellere måtte sove en times tid - så det gjorde jeg. Da jeg vågnede havde jeg endnu mere ondt end før, og jeg begyndte at tvivle på om det var veer. Jeg ringede til fødegangen omkring klokken otte, og sagde at jeg altså var begyndt at få super ondt. De sagde at det nok bare var nogle veer som efterfølge af stikpillen, og at det nok ville aftage og forsvinde helt i løbet af nogle timer, og hvis de ikke gjorde det, så måtte jeg lige ringe tilbage. De forsvandt selvfølgelig ikke, så klokken ti ringede jeg tilbage og sagde at det blev altså værre og værre. (der var alt fra 1.40 min til 3.50 min imellem mine "veer" som også var super ureglmæssige) De bad mig komme tilbage til sygehuset klokken 12, så der kørte vi mod sygehuset. Jeg kan næsten ikke huske turen derop, pga smerter - jeg blev virkelig overrasket over hvor ondt det kunne gøre, og regnede VIRKELIG med at ungen var på vej ud. Da vi så kom til FG, blev vi modtaget af en ny JM og en JM studerende. De undersøgte mig, og sagde at min livmoderhals var væk, men jeg var ikke begyndt at åbne mig endnu, så jeg skulle sendes hjem igen!! Jeg blev SÅ sur fordi; 1. jeg havde bare SÅ ondt og var virkelig utryg ved situationen og 2. vi bor altså tre kvarter væk fra sygehuset og kunne ikke liiige overskure at køre hjem igen på dette tidspunkt.
Jeg bad om PLEASE at få lidt smertestillende, og de vurderede at jeg kunne få en coctail (en blanding mellem panodiler, et ve-afdæmpende stik i låret og en pille som ville gøre mig lidt "skæv" så jeg kunne få sovet lidt ;P) Da jeg kom hjem, gjorde det stadig ondt, men ikke helt så meget som før, så jeg fik lagt mig i sengen og lagde mig til at sove. Jeg vågnede ved at være helt "beruset" og have SUPER ondt (det er altså en træls kombination!!!!) og min kærerste har fortalt mig siden, at jeg var helt ved siden af mig selv, og lå bare og rodede rundt i sengen 
... Han skyndte sig at ringe til FG (klokken cirka 6) og sagde at nu var den altså helt gal, og de bad os komme, så jeg kunne blive undersøgt. (De mente at jeg altså ikke kunne være rigtig i fødsel da de jo kun havde givet mig en stikpille plus en sprøjte, som burde få veerne til at aftage).
Turen i bilen på vej til sygehuset kan jeg SLET ikke huske - jeg fokuserede bare på at trække vejret som jeg nu engang havde lært man skulle. Da vi kom til sygehuset blev vi modtaget af den samme JM som morgenen før - super skønt. Hun undersøgte mig, og sagde overraskende til mig "Du er altså åben 9 CM". Shiiit, det kom bag på os alle sammen! JM var desværre igang med en anden fødsel, så jeg fik en ny JM og en JM studerende. De var SÅ søde. Jeg bad om smertestillende - ALT hvad jeg kunne få, men de sagde at jeg var for langt i fødslen, men kunne da få lov at komme i vand, så det kom jeg. Ihhh hvor gjorde det altså ondt. Jeg lå i vandet i en 3 timer, og det virkede åbenbart for afslappende til mig, så mine veer arbejdede ikke ordentligt, og vandet var endnu ikke gået. De besluttede så at tage vandet, og så begyndte jeg at få en utrolig pressetrang, men jeg måtte bare ikke presse endnu.
Så blev de enige om at få mig op af vandet og hen på briksen. vi var SÅ tæt på, men veerne arbejde bare ikke ordentligt, og jeg fik derfor lagt vedrop. SÅ begyndte der at ske noget, og klokken 12.25 fik jeg presseveer, og måtte ENDELIG presse 
Den dejlige dreng kom ud til mig klokken 12.59 og var SÅ fin og skøn. Han vejede 3650 g og var 52 cm lang - det er altså ret flot klaret når man tænker på han er født to uger for tidligt (var 38+2).. Vi kom hjem allerede dagen efter han var født, og det går bare rigtig godt. Ihh hvor jeg elsker min lille Victor.
Er også lige nødt til at rose min dejlige kæreste for at være så støttende som han var under fødslen - jeg ville gøre det hele om og om og om igen, så længe det bare er med ham :') 
Og lige en gang billedspam:
