Så meget at fortælle!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

460 visninger
4 svar
0 synes godt om
11. december 2010

Svane83

Hej piger

Har lige et par ting efterhånden så nu kommer der lige et mega indlæg.

Har bare haft den bedst dag siden... hmmm min bryllupsdag i august tror jeg igår.

Men vi starter lige torsdag. 

Torsdag var jeg nemlig for aller første gang til "yoga og afspænding for gravide" og jeg havde både glædet mig og alligevel "frygtet" det lidt så jeg var ret så spændt da jeg tog afsted. Men jeg havde ingen grund til at frygte noget... det var bare lige det jeg gerne ville det skulle være... jeg glæder mig allerede til på torsdag igen.

Det foregår hos Nordisk Yoga i Odense og startede kl. 17 - 18.30.

Jeg troede egentlig at 1,5t ville føles som lang tid men det var det slet ikke, vi startede med at snakke om hvornår vi havde termin og om vi havde haft nogle gener under graviditeten. Derudover spurgte yogainstruktøren ind til hvilke forventninger man havde til fødslen om man så frem til den eller frygtede den. Det tog ikke så lang tid for vi er kun 2, og så instruktøren. Nå men så fortalte hun lidt om sig selv og om hvad holdet gik ud på. At det dels var yoga men at hun også ville fokusere meget på åndedrats øvelser da det ville hjælpe os rigtig meget til fødslen. Derudover ville vi når vi kom længere hen i forløbet også snakke fødselsstillinger.

Men så gik vi igang med ca. 45 min yoga, som virkelig fik gang i mine led og jeg følta mig rigtig godt strukket ud og varm i ledene da vi var færdige. Så fik vi lige en tisse pause... ouha den var tiltrængt og så havde vi ca. 45 min med dels åndedrats øvelserne og afslutningsvis en afspændingsøvelse som nærmere mindede om meditation hvor vi lå på måtterne med et tæppe over os og hun sad og talte kroppen tung med noget dejlig afslappende musik i baggrunden - " src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12369.gif" alt="" /> nøj jeg blev helt træt i hele kroppen af det.  

Da jeg kom hjem var lillepigen helt vild som om hun havde fået ny energi eller mere plads, hun oksede rundt derinde og jeg sov for første gang i lang tid rigtiig godt om natten.

 

Nå! men så til dejlige fredag.

Igår skulle vi til vores længe ventede 3D/4D scanning på Scanningsklinikken i Kolding. og det var bare det BEDSTE. Dels var scanningssygeplejesken bare så rar og smilende at man ikke kan føle sig andet end velkommen, men det var bare så skønt at se hende igen.

Hun startede med at scanne hende igennem fra to til tå, måle hendes kranie og lårben. Hun tjekkede hendes hjerne, hjerte, mave, blære og nyre. Tjekkede at hun ikke har læbe-ganespalte, at hun har 10 fingre og 10 tæer. Og alt var bare helt som det skulle være sagde hun. Hun skønnede hende udfra de forskellige mål hun tog til at veje ca. 885g nu og hun lå lige på den miderste vækstkurve lige nu og derfor, meget gennemsnittelig. Hvis hun fortsætter på den ville hun gætte på at hun nok ville veje ca. 3300g når hun kom ud.

Så gik vi igang med 4D scanningen og vi kunne se den yndigste lille næse, som ligner mors meget og hun har også sådan nogle fine fyldige læber som jeg faktisk tror er fars, men jeg skal lige kigge hans babybog. Hun havde hænderne oppe i hovedet længe og hun lavede kyssemund til os og vi fik også et stort gab fra hende. Hun var simpelthen dejlig at kigge på og scaningssygeplejesken brugte lang tid på at få nogle gode billeder af hende så vi rigtig kunne se hendes ansigt også uden hænder deroppe. Vi har fået både billeder og ikke mindst en dvd af hele scanningen på 40 min med hjem som mine forældre skal se imorgen og jeg synes absolut at de 1200kr er givet godt ud for det var simpelthen bare fantastisk.

Bagefter var vi ude at købe julegaver til hele familien og ude og spise frokost. Jeg fik et kæmpe bundt tulipaner af min dejlige mand som står så flot her på bordet. Da vi kom hjem lavede vi 2 fine rammer med billeder fra alle 4 scanninger som vi kan kigge på indtil hun kommer rigtig ud til os.

Dagen sluttede vi af i sofaen, med take away, og fredagsslik.

Det var bare sådan en dejlig dag at jeg slet ikke havde lyst til at den sluttede.

Jeg skal nok lige lægge et par billeder ind af vidunderet, jeg gider nemlig ikke gå helt ind på kontoret og hente cd-rommen lige nu." src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12371.gif" alt="" />

 

Nu vil jeg nemlig bage lidt julekager og lave lækker morgenmad til min lille mand som ligger og bobler med hundene.

Carina

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. december 2010

Sofia

Hvor lyder det bare som en dejlig dejligt dag Flere af dem tak

Anmeld

11. december 2010

CA

Ih hvor skønt! Dejligt med de gode dage! Og dejligt at læse med

Anmeld

11. december 2010

PeruBaby

Super hyggedag med mand og bebs - det bliver ikke meget bedre

Anmeld

12. december 2010

Maria-s

Sidder jo helt og smiler, kan ikke andet De dage er bare SÅ fantastiske og det er dem der gør livet lyst og fantastisk

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.