Jeg læste lige et indlæg fra Tine, hvor hun skriver at det hele går rigtig godt og det hele er blevet meget nemmere nu hvor hendes tvillinger er blevet 1 1/2 år.
Jeg kan kun sige at jeg er enig.
Maja er også lige rundet de 1 1/2 år, og sikke vi nyder hende. Alt er meget nemmere, ingen problemer med at blive puttet, sover godt om natten, er go til at beskæftige sig selv, elsker at hjælpe til med alt muligt osv.
Det jeg egentlig ville med dette indlæg:
Hvor var det egentlig noget mere bøvlet da de var helt små, kan næsten slet ikke overskue at skulle have endnu en lille en - ikke sagt at de ikke er ufattelig dejlige sådan nogle små nogen. Men pt. kører det hele bare på skinder, hverdagen har en rytme osv.
Selvfølgelig skal Maja have en lillesøster eller bror - og også i nærmeste fremtid, men jeg nyder virkelig hendes alder lige nu.
Sikke et rodet indlæg...
Anmeld