Hvorfor er det lige at det aldrig starter derhjemme???

Åha altså, vi er sgu lidt trætte for vores lille datter har reddet sig en mavevirus for første gang i sit lille korte liv og den havde en flot premierer igår på vej hjem i toget hvor hun -for at sige det som det er- spulede hele sin barnevogn OG voksipose OG sit tøj til med opkast af den fineste slags (mælk, clemmentiner, frikadeller, kartofler og jeg tror også jeg fik øje på et stykke peberfrugt eller 2) Så af med alt i barnevognen og sådan en ulykke kommer jo sjældent alene nej nej, for damen havde hjemme hos vennerne vi besøgte også lige fået skidt sig selv op ad ryggen så havde vi brugt det ekstra sæt tøj der ligger i pusletasken? JA da det havde vi jo Så hun blev fragtet hjem i sin overfrakken, ble, nusseklud og sin fars vinterjakke og hue og så måtte farmand fryse det sidste stykke vej hjem STAKKEL! Men hjem kom vi da endelig og lige i tide. Hele natten er gået med at græde lidt sammen med hende for det gør bare så ondt på mor og far at man kan ikke kan fortælle det lille pus at vi ikke kan gøre noget selvom hun græder af smerte over kun at kaste mavegalde op til sidst Nå men morgenen bankede på efter kun et par timers søvn og lillepigen så faktisk ok glad ud og var sulten som bare fanden og så var det jo at mor og far lavede dumpap fejl nr 1, vi gav hende da en flaske mælk ja vi gjorde da

Den kom selvfølgelig retur i ret så målrettet og fin stil lige ned af farmand og stol og gulv og selvfølgelig smuksakken selv..........Nå, men tørrer tørrer tørrer, vaske vaske vaske og skifte tøj igen og så var frøkenen da klar til en omgang kravle efter katten og det er i det store hele hvad dagen er gået med: nulre, pylre, sove i mors eller fars arme, spise en usædvanlig fortyndet risgrød og så er hun ellers blevet lokket til at drikke alverdens forskellige vandet ting for at få bare lidt væske i hende og det har da lykkedes os at holde hende opkastfri det meste af dagen. Så nu krydser vi fingre for at det værste er overstået! Måske vi alligevel fakker talt er ret forskånet En ting er i hvertifald helt sikkert - hun er stadig en nullerbasseoverskønfantastiskskønogsmukogdejlig lille pige

Sasja77 skriver:

Åha altså, vi er sgu lidt trætte for vores lille datter har reddet sig en mavevirus for første gang i sit lille korte liv og den havde en flot premierer igår på vej hjem i toget hvor hun -for at sige det som det er- spulede hele sin barnevogn OG voksipose OG sit tøj til med opkast af den fineste slags (mælk, clemmentiner, frikadeller, kartofler og jeg tror også jeg fik øje på et stykke peberfrugt eller 2) Så af med alt i barnevognen og sådan en ulykke kommer jo sjældent alene nej nej, for damen havde hjemme hos vennerne vi besøgte også lige fået skidt sig selv op ad ryggen så havde vi brugt det ekstra sæt tøj der ligger i pusletasken? JA da det havde vi jo Så hun blev fragtet hjem i sin overfrakken, ble, nusseklud og sin fars vinterjakke og hue og så måtte farmand fryse det sidste stykke vej hjem STAKKEL! Men hjem kom vi da endelig og lige i tide. Hele natten er gået med at græde lidt sammen med hende for det gør bare så ondt på mor og far at man kan ikke kan fortælle det lille pus at vi ikke kan gøre noget selvom hun græder af smerte over kun at kaste mavegalde op til sidst Nå men morgenen bankede på efter kun et par timers søvn og lillepigen så faktisk ok glad ud og var sulten som bare fanden og så var det jo at mor og far lavede dumpap fejl nr 1, vi gav hende da en flaske mælk ja vi gjorde da

Den kom selvfølgelig retur i ret så målrettet og fin stil lige ned af farmand og stol og gulv og selvfølgelig smuksakken selv..........Nå, men tørrer tørrer tørrer, vaske vaske vaske og skifte tøj igen og så var frøkenen da klar til en omgang kravle efter katten og det er i det store hele hvad dagen er gået med: nulre, pylre, sove i mors eller fars arme, spise en usædvanlig fortyndet risgrød og så er hun ellers blevet lokket til at drikke alverdens forskellige vandet ting for at få bare lidt væske i hende og det har da lykkedes os at holde hende opkastfri det meste af dagen. Så nu krydser vi fingre for at det værste er overstået! Måske vi alligevel fakker talt er ret forskånet En ting er i hvertifald helt sikkert - hun er stadig en nullerbasseoverskønfantastiskskønogsmukogdejlig lille pige

Øv for den da,, stakkels lille pige  Det er ikke sjovt at være syg og tja det kommer altid de mest irriterende steder, hvor man ikke kan stille så meget op... Eller om natten  i hvert fald herhjemme,, nu er min datter så noget større men hun er siden hun var lille haft hvad jeg selv kalder en "sart mave" hun bliver ofte ramt af bræksyg og trods hendes nu 10 år kan hun stadig ikke forholde sig til at skulle kaste op,, så hun styrter rundt i hele hytten og siger at hun ikke skal kaste op... og det holder liiiige indtil "refleks" farten er så kraftig at hun ikke kan holde det tilbage også kan hun blive puslet om, og mor eller papfar gøre rent

Men øvha det er så trist når de er syge små som store, det gør lidt avs i en selv fordi man ikke kan få det til at gå væk...

God bedring med hende

Charlotte Wberg skriver:

Øv for den da,, stakkels lille pige  Det er ikke sjovt at være syg og tja det kommer altid de mest irriterende steder, hvor man ikke kan stille så meget op... Eller om natten  i hvert fald herhjemme,, nu er min datter så noget større men hun er siden hun var lille haft hvad jeg selv kalder en "sart mave" hun bliver ofte ramt af bræksyg og trods hendes nu 10 år kan hun stadig ikke forholde sig til at skulle kaste op,, så hun styrter rundt i hele hytten og siger at hun ikke skal kaste op... og det holder liiiige indtil "refleks" farten er så kraftig at hun ikke kan holde det tilbage også kan hun blive puslet om, og mor eller papfar gøre rent

Men øvha det er så trist når de er syge små som store, det gør lidt avs i en selv fordi man ikke kan få det til at gå væk...

God bedring med hende

Tak! Ja det er ikke særllig sjovt for de små. Jeg er selv mega dårlig til at kaste op og får den der lille pige følelse og kan heller ikke lige nægte at der ryger en tårer ned ad kinden  Jeg er SÅ dårlig selv til at give los når jeg er syg!

Det går en del bedre idag med hende og hun har ikke kaste op siden i går formiddags så vi krydser fingre for at det værste er overstået