Jer, som er pædagoger :D

Hejsa tøser !

Jeg overvejer rigtig meget, at blive pædagog - men jeg ved ikke om jeg har overskud til børn, både på arbejdet og derhjemme.

Så jeg vil rigtig gerne høre, hvordan i får det hele til at balancere? om i føler dårlig samvittighed over at give andres børn rigtig meget opmærksomhed, osv.

Kom glad

læser lige med her da jeg starter på pædagog uddannelsen her 1.feb.2011.

Jeg ved at jeg gerne vil arbejde som pædagog - men er nysgerrig efter at vide hvordan man er noget for børnene på sit arbejde og samtidig har lyst/overskud til sine egne når man kommer hjem

Tdittmann skriver:

læser lige med her da jeg starter på pædagog uddannelsen her 1.feb.2011.

Jeg ved at jeg gerne vil arbejde som pædagog - men er nysgerrig efter at vide hvordan man er noget for børnene på sit arbejde og samtidig har lyst/overskud til sine egne når man kommer hjem

Ja lige præcis

motterhea skriver:

Hejsa tøser !

Jeg overvejer rigtig meget, at blive pædagog - men jeg ved ikke om jeg har overskud til børn, både på arbejdet og derhjemme.

Så jeg vil rigtig gerne høre, hvordan i får det hele til at balancere? om i føler dårlig samvittighed over at give andres børn rigtig meget opmærksomhed, osv.

Kom glad

Nu er det jo ikke kun børn, som pædagoger arbejder med. Jeg arbejder med psykisk syge voksne. Jeg havde samme overvejelse, da jeg startede på pæd.udd. g jeg gjorde op med mig selv, at børn ville jeg ikke arbejde med. I hvertfald ikke i BH eller VS. Så skulle det være et af specielområderne. Jeg er generelt også lidt mere til de skæve eksistenser.

Så det må du jo gøre op med dig selv. Og heldigvis skald du da igennem 3 praktikker i udd. Så her finder du også selv ud af hvad du mest er til.

Marianne - Mor til to dejlige dreng og pædagog.

jeg arbejder med voksne hjerneskadede da det er en anden form for omsorg de kræver

jeg ville muligvis få nok af børnelarm bleer og klippe klistre hvis jeg skulle arbejde med børn udover at være mor til mine tre skønne unger

men det med arbejdsområdet er noget man finder udaf undervejs i uddannelsen  

hilsen Rakel mor til 3 og pædagog

mor_sabina skriver:

Jeg har gjort mig samme overvejelser inden jeg startede på uddannelsen, men jeg synes bare slet ikke det er det samme. Andres børn er noget helt andet, det er et job og man er professionel i arbejdet med dem, hvor man med sine egne er forældre og ikke altid helt pædagogisk korrekt

Trækker på smile-båndet Her er vi begge pæd.udd. Og til tider er vi total u-pædagogiske

Malthes mor skriver:

Trækker på smile-båndet Her er vi begge pæd.udd. Og til tider er vi total u-pædagogiske

Ja jeg arbejder så i en helt almindelig vuggestue

Jeg har to drenge: en på 4 år - dvs han var 2 år da jeg fik jobbet - og er nu på barsel med lillebror på 3 mdr, så de næsten små 3 år har jeg igen et "vuggestuebarn".

Jeg synes overhovedet ikke det at svært at "skelne". Jeg har jo ikke de samme følelser for børnene i vuggestuen - det er nok det største forskel.

Jeg har ikke altid den samme tålmodighed derhjemme i hverdagene - men sådan ville det være uanset job er jeg sikker på

Jeg synes da uddannelsen giver en rigtigt mange redskaber man både kan bruge i sit arbejde og hjemme (inkl bonus"ting" som børnesange og kreative idéer )

Det er helt bevidst jeg er startet i en vuggestue, da jeg gerne ville starte i det helt basale. Men jeg tænker da ikke jeg skal arbejde i vuggestue hele mit liv - kunne godt tænke mig engang i fremtiden at arbejde med børn eller voksne med autismespektrumsforstyrrelser.