Jeg havde termin med Camille d. 26 august. Jeg havde haft en masse komplikationer under graviditeten og senest var jeg indlagt med nyre-bækken betændelse. Dette var i uge 32. Her fortalte de mig, at Camille lå lige under gennemsnittet i forhold til længde og vægt og at de var sikre på, at jeg ikke ville gå helt til uge 40. Det skulle blive anderledes
Det blev d. 26 august og der var ingen tegn på at Camille havde planer om at melde sin ankomst foreløbig. Dagene gik og vi prøvede en masse forskellige husråd uden resultat. På 12 dagen ringede jeg på Skejby, for at få en tid til igangsættelse. Det blev d. 9 sep kl. 12.10. Selvom, at jeg selvfølgelig havde håbet, at jeg ville gå igang af mig selv, var det nu dejligt endelig at få en fast dag for, hvornår jeg ville blive mor
Natten til d. 9 sep. begynder veerne så
Kl 04.30 vågner jeg og har noget der føles som kraftige mens-smerter. Jeg går på wc og kan se, at jeg er begyndt at bløde. Jeg vækker manden min og fortæller, at nu er det nu! Jeg ligger i sengen og har temmelig ondt. Uden jeg ved det begynder Simon at tage tid på veerne og fortæller kort tid efter, at der kun er 4 min. mellem dem! Vi beslutter os for, at ringe til fødegangen. Her siger de, at vi bare kan komme, når jeg ikke kan holde det ud mere. Jeg vil gerne lige have et bad først og får da også et enkelt bid af en bolle. Derefter tager vi på fødegangen, hvor vi ankommer 7.15. Jeg bliver hurtigt undersøgt og det viser sig, at jeg kun har åbnet mig en halv cm
Eftersom, at jeg var gået 14 dage over, valgte de at beholde mig. Smerterne tiltog og jordemoderen tilbød mig akupunktur. Dette fungerede slet ikke for mig og blev hurtigt pillet ud igen. 3 timer efter ankomsten på hospitalet undersøger de mig endnu en gang. På de 3 timer havde jeg kun åbnet mig yderligere en halv cm. De beslutter sig for at prikke vandet, så der kan komme lidt gang i det. De giver mig lattergas for at tage smerterne, men dette bliver jeg blot mere dårlig af. De anbefaler mig at få lagt en epiduralblokade, da udvidelsesprocessen tyder på at blive rigtig lang. Jeg tager imod omkring kl 12. Denne blokade er guld værd. Jeg har det pludselig godt og kan få slappet lidt af. De undersøger mig løbende flere gange, men der sker ikke rigtig noget. Kl 14 ligger de vedrop for at speede det hele lidt op. kl. 16.30 har jeg udvidet mig 3 cm og jordemoderen begynder at forberede mig på en meget lang aften og nat, og fortæller også, at det kan være det ender i kejsersnit, fordi tingene går så langsomt og fordi de havde prikket vandet.
Kl 19.00 undersøger jordemoderen mig en sidste, gang inden jordemoderskift, hvor jeg nu er 5 cm åben. Jeg går på wc og sidder længe. faktisk indtil den nye jordemoder kommer. Efter 20 min. med den nye jordemoder beder/tvinger hun mig, meget mod min vilje
, komme tilbage til fødesengen, så hun kan undersøge mig. hun siger: "dette er et civiliseret hospital og her føder man ikke på toilettet". Jeg er så vred, for hun forstår åbenbart ikke, at jeg bare lige skal af med noget afføring og desuden er jeg jo kun 5 cm åben. Jeg kommer dog ind på sengen igen og bliver undersøgt. Til min store overraskelse var jeg 10 cm åben og klar til at presse. På mindre end en halv time ligger jeg med smukke Camille på min mave
Det hele gik pludselig super stærkt og alt i alt var det en virkelig god oplevelse at føde Camille. Nu har jeg den smukkeste og mest charmerende datter, som bare er så dejlig og nem
