Elias er i dag godt 7 ½ mdr. Han vejer - hold fast 10,2 kg og måler 75 cm.
Han har nu 4 tænder, de to miderste forneden og hjørnetænderne foroven - mærkelig rækkefølge synes jeg :-D - "Elias hugtand" er hans nye alias.
Elias spiser i øjeblikket alt, hvad vi tilbyder ham, hvilket jeg jo har gjort faderen opmærksom på. Det skulle jeg så aldrig have gjort, for da Elias var med far ude at handle i går fortalte min mand stolt, da de kom hjem, at de da lige havde været forbi McD for at købe en is - og Elias elskede det ! :-D Han forsikrede mig dog, at han kun havde fået 5 små skefulde :-D MÆND !
Nåh, men Elias kommer ikke voldsomt meget rundt ved egen kraft endnu. Han han møve sig baglæns, men ikke frem. I gåstolen kan han komme hele huset rundt, og man kan se, at han elsker det.
Ellers er han glad og trives fint, og vi har nu endelig haft nogle uger uden spor af sygdom ! Og ja, så sover den unge mand nu på sit eget værelse og ikke kun på kontoret ved siden af soveværelset.
Anja, der nu må smutte da den virkelige verden kalder, skal nemlig i irl mødregruppe.
Anmeld