Bange

Jeg tænker meget over mødet med min datters klasselærer, og jeg vil høre om I kender til det eller kan give mig et råd...

Hun er 6 år, glad for at gå i skole, smiler, glad for at få kys og kram, er meget genert og skal se folk an. Det var lidt om hendes personlighed. Vi fik at vide til mødet, at hun klare sig godt i skole, og fik A i sprogprøven og B i andre emmet klasse ikk har haft endnu...så fik jeg at vide, at når jeg var tilstede, lukket hun i.

Det blev jeg meget ked af over, og så lukket jeg af, høre dog hvad der blev snakket om, men jeg græd indvendte og følet mig som en dårlig mor...

Hun ligner sin far meget, han var også meget stille og sagde ikk ret meget, hun er genert, det betyder jo ikke at hun mistrivels, nej nej kan ikke holde det ud..jeg er så bange...nu vil klasselærer have et møde med os, og skolelederen og sundhedsplejeske....hjælp...jeg føler en masse negative tanker, og til jer som ved det...Lider af depression og borderline....

Jeg har åbet mit hjerte og fortalt hvordan jeg har det, så negative bemærkning så skrev privat i mig...

Har selv et genert barn og ja fordi de er generte er jo ikke ensbetydne med at de mistrives på nogen måde ...... 

syndes du skal gå til det møde med oprejst pande og forklare dem det .........

tror bare mange har en forstilling om hvordan at et barn skal være , men det er jo ikke alle børn der er ens .. 

Alt helt lykke og styrke til dig Knusss 

Jeg har selv et 'stille barn' og har lige købte bogen: ' Hun sidder jo bare der'

Den handler om stille børn og hvordan de kan blive misopfattet i skolen. Måske det var noget....???

tak for tippet, vil lige se hvor man kan købe bogen

Kære trådstarter,

Det er jo tydeligt at du elsker dit barn og det vil de også kunne se - betragt det som en mulighed for at søge støtte og hjælp til at give din datter de bedste muligheder i livet. 

Din datter bliver nok stille fordi du kan være ked af det sommetider og hun vil gerne være stærk for sin mor - hun skal hjælpes til ikke at være den voksne. Stort set alle børn får issues i løbet af deres liv - se det som et godt tegn at din datter har en lærer, som er opmærksom på hendes behov. Nu ved jeg ikke hvordan din borderline kommer til udtryk, men dianogen er jo ret alvorlig. Der findes støttegrupper for børn til fx. psykisksyge forældre, hvor de kan tale med andre børn i samme situation, det ville jeg spørge ind til hvis jeg var dig, måske endda komme dem i forkøbet og arrangere det selv. Jo mere du viser at du sætter din datters behov før dine egne, des bedre samarbejde får du med skolen.

Og tag din mand med til samtalen, så du også har støtte og I viser at I arbejder sammen som familie.

Held og lykke

Kildebakken

p.s. I forhold til borderline: Tror du klasselæreren opfatter din som agressiv og vred? Når du jo bare er bange? - Det kan godt være det h*n reagerer på?