Vi har frokostordnin i Emsens inst. Det blev obligatorisk sidste år fordi Louise Gade absolut skulle nå at sætte sit fingeraftryk på et eller andet i hendes sidste periode som rådmand for børn og unge. Så det blev at hun tvang ordningen igennem her i Århus før den blev obligatorisk over hele landet. Og nu er ordningen så blevet frivillig så det var jo super at hun havde så travlt.
Når det så er sagt har vi fået stablet en super god ordning sammen i Emsens inst. Vi ville helst at vi selv skulle lave maden, men da den kære Louise ikke gav penge til renovering/etablering af køkkener vurderede vi at det blev for dyr en løsning for inst. Hvis der skulle hives penge til det blev det jo personaletimer der skull skæres væk og det ville vi ikke.
Nå, men tilbage til emnet
Vi fik lavet en ordning med det lokale lokalcenter, som laver det lækreste mad. Når de er færdige med maden bliver det med kurer kørt til inst så ungerne får varm mad hver dag … næsten. Der er en suppe/grød dag, fiskedag, pålægsdag, køddag og den sidste kan jeg ikek huske hvad er... Vi får sendt madplan ud hver måned og det er virkelig gode ting de får. Og så er der altid gnavegrønt samt boller med hver dag.
Vi skal stemme om vi ønsker at fortsætte frokostordningen her den 13. dec og jeg vil helt sikkert stemme for.
Synes der er et supergodt socialt aspekt i at de får den sammen mad. Og ordningen er jo også lavet for at tilgodese de børn som måske ikke har forældre med det store overskud. De børn som får en elendig madpakke med. På den her måde sikre man at alle børn får ihvertfald ét godt, nærende måltid om dagen.
Ordningen koster 500,- mener jeg. Er godt klar over at jeg som "overskuds"-mor kan lave en ligeså god madpakke til Emily, men så mangler det sociale aspekt, smagsoplevelserne ved at smage noget vi måske ikke får hjemme samt hjælper de børn hvis forældre ikke går så meget op i det med sund mad … eller måske ikke har overskuddet/ressourcerne til det.
AG - FOR frokostordningen i Emsens inst 
Anmeld