Så er jeg en uge fra termin...... Helt utroligt, så stærkt tiden er gået!
Jeg havde en del plukveer i løbet af en times tid i går, hvor jeg faktisk var lidt i tvivl om hvorvidt det nu faktisk var starten på de rigtige veer. I hvert fald holdt jeg øje med klokken - men de var meget uregelmæssige.
Næste gang jeg var på toilet, fornemmede jeg noget, og måtte lige kigge i kummen (jeps, det er lidt gross) Men altså, noget, der kunne ligne slimproppen lå og flød rundt i vandet.....
I min første graviditet fik jeg den på papiret da jeg var 40+6 og fødte natten efter - så derfor var jeg (og ikke mindst manden) jo noget spændte resten af dagen.
Men det er nok bare de første spæde tegn på at min krop er ved at gøre sig klar til det forestående show.....
Anyways, så er vi da langt om længe ved at være klar: tasken er pakket, autostol er hentet hjem, vuggen er vasket og samlet, puslebordet er tilgængeligt på vores kombinerede kontor/pusleværelse.... Så mangler vi bare at finde et navn til lillesøster - håber hun ligner et af dem, vi har i tankerne....
Mette, 39+0
Anmeld