Ja, det bliver et anonymt indlæg, da jeg faktisk synes, at det er skideflovt. 
Jeg fik et barn for rundt regnet 6 mdr. siden og siden da er det som om min sultfølelse er blevet større og større.
Nu sidder jeg her, vi spiste aftensmad for 4 timer siden (fik en almindelig tallerkenfuld mad) og for en time siden spiste jeg 2 små muffins.
Ligenu sidder jeg med, hvad der føles som en udsultet mavesæk, og en mund, der løber i vand. Jeg er simpelthen så ekstremt sulten.
Siden mit barn kom til verden, er det eskaleret og det er virkelig svært at håndtere.
Jeg ved ikke, om det har noget med det at gøre, men jeg fuldammer stadig og jeg har ikke taget på, men er på min præ-graviditetsvægt (er dog noget overvægtig).
Er det normalt at være så sulten - det er værst om aftenen og får nærmest helt ondt i maven af det.
Hilsen hende, der liiiige skal tjekke køleskabet
Anmeld