Sæddonor

Nøj synes ventetiden er lang... 6-8 uger vil der gå før vi får svar fra fertilitetsklinikken...

Men vi ved næsten hvad svaret er... en sæddonor... Vi er begge enige om at det er det vi gør, for vi VIL bare så gerne have en lille baby..

Nu går jeg så og tænker for mig selv.... skal barnet have det af vide, altså at faderen er en donor som vi ikke kender... Min kæreste vil helst ikke at nogen som helst får af vide at vi har brugt en donor, ikke engang hans egen læge... Jeg er sådan lidt i tvivl... vi vil jo elske og opfostre barnet som alle andre forældre.... behøver barnet vide noget..?

Er der ellers andre herinde der har erfaring med sæddonor?

Nøj synes ventetiden er lang... 6-8 uger vil der gå før vi får svar fra fertilitetsklinikken...

Men vi ved næsten hvad svaret er... en sæddonor... Vi er begge enige om at det er det vi gør, for vi VIL bare så gerne have en lille baby..

Nu går jeg så og tænker for mig selv.... skal barnet have det af vide, altså at faderen er en donor som vi ikke kender... Min kæreste vil helst ikke at nogen som helst får af vide at vi har brugt en donor, ikke engang hans egen læge... Jeg er sådan lidt i tvivl... vi vil jo elske og opfostre barnet som alle andre forældre.... behøver barnet vide noget..?

Er der ellers andre herinde der har erfaring med sæddonor?

Held og lykke med det hele..

Gør mig den tjeneste, at I fortæller jeres kommende barn/børn det!!

Min gamle kollega og hendes mand, brugte sæddonor, da der i mandens familie, er en arvelig sygdom, som han var bærer af..
De fik en datter sammen, og på hendes 15 års fødselsdag, dør ham, hun altid har troet var hendes bio far.. Hun opdager så ved et tilfælde dagen før begravlesen, at det ikke er hendes biofar, der er ingen der har fortalt hende det.. Hun er så skuffet og så ked.. 

Selvom I fortæller jeres barn det, vil h*n jo altid se din mand som far, det er jo ikke generne det kommer an på, men hvem der er der for barnet, støtter det osv..

Ja det er netop også sådan nogle ting jeg går og tænker på... Min kæreste er f.eks i stor risiko for at få diabetes 2... Min familie har ingen arvelige sygdomme... og jeg tænker sådan hvis nu vores barn kommer en dag og spørger om der er sygdomme i familien.. og ''far er syg.. hvorfor bliver jeg så ikke syg...''....

Det er min kærestes 'stolthed' eller 'manddom' han er bange for der falder, hvis han skal fortælle om det.....

Ja det er netop også sådan nogle ting jeg går og tænker på... Min kæreste er f.eks i stor risiko for at få diabetes 2... Min familie har ingen arvelige sygdomme... og jeg tænker sådan hvis nu vores barn kommer en dag og spørger om der er sygdomme i familien.. og ''far er syg.. hvorfor bliver jeg så ikke syg...''....

Det er min kærestes 'stolthed' eller 'manddom' han er bange for der falder, hvis han skal fortælle om det.....

Det kan jeg godt forstå..

Men hans stolthed må ikke gå ud over barnet, som klart vil miste noget respekt for ham, hvis h*n opdager det...

Han vil jo altid være far for det her barn 

Ja netop..... sys stadig den er svær...  men tak for svaret

Ja netop..... sys stadig den er svær...  men tak for svaret

Velbekommen 

Og velkommen til siden, håber du bliver glad for at være her 

Held og lykke med det hele

Vi har også været igennem tankerne om sæddoner, den første læge som undersøgte os, kunne jo se at der absolut INGEN sædceller var, ikke engang døde. Det gik vi så og skulle vænne os til og det var meget svær for min mand. Han følte nok at jeg ville få et barn med en anden mand, hvilket jeg syntes var dybt urimeligt. Vi gik til et møde med foreningen for barnløse og det var en øjenåbner for min mand. Han kunne se at mange mennesker havde samme problem, og at man faktisk kunne tale åbent om det. Derefter var han klar til at fortælle familien om vores problem, og så rullede lavinen. Det viste sig at hans bror havde samme problem, hvilket han heller ikke var åben om, så pludselig var vi i samme båd. Det var rigtig rart. Da vi kom til en ordentlig læge viste det sig også, at min mands sæd sagtens kunne bruges. Men i stedet for at han skulle aflevere det på den gammeldags måde, så hentede de det med kanyle direkte fra testiklerne. Så i dag har vi tre børn, som biologiske er vores egne.

Så håbet er der måske for jer endnu.

Hvis det bliver nødvendig med en doner, så syntes jeg det villle være urimeligt for barnet ikke at fortælle det på et tidspunkt. Det må være ubehagelig at finde ud af som teenager eller voksen. Så hellere at de får det at vide når de engang kan forstå det ordentlig. Måske ved 10-12 års alderen.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Nøj synes ventetiden er lang... 6-8 uger vil der gå før vi får svar fra fertilitetsklinikken...

Men vi ved næsten hvad svaret er... en sæddonor... Vi er begge enige om at det er det vi gør, for vi VIL bare så gerne have en lille baby..

Nu går jeg så og tænker for mig selv.... skal barnet have det af vide, altså at faderen er en donor som vi ikke kender... Min kæreste vil helst ikke at nogen som helst får af vide at vi har brugt en donor, ikke engang hans egen læge... Jeg er sådan lidt i tvivl... vi vil jo elske og opfostre barnet som alle andre forældre.... behøver barnet vide noget..?

Er der ellers andre herinde der har erfaring med sæddonor?

Jeg har fået barn med en åben sæddonor, men jeg er dog enlig.

Og JA, barnet fortjener at få det at vide! Tænk dig konsekvenserne hvis barnet får det at vide ad omveje  Sådan noget kan aldrig holdes skjult for evigt...desuden vil det hænge over jer som en sort sky.

Og husk så, at forældreskab er SÅ MEGET mere end blod

Held og lykke!

Jeg skal vist have vendt det hele med min kæreste... kan ikke lade være med at tænke det er uretfærdigt vi står i denne situation..

Marianne blev i henvist til foreningen for barnløse, eller hvordan foregik det?...

Jeg skal vist have vendt det hele med min kæreste... kan ikke lade være med at tænke det er uretfærdigt vi står i denne situation..

Marianne blev i henvist til foreningen for barnløse, eller hvordan foregik det?...

Jeg så helt tilfældigt at de holde et foredrag på biblioteket i esbjerg og ville gerne ned og høre det. Troede slet ikke min mand ville med, men det ville han gerne. Det var rigtig godt at høre og se at man ikke var alene.

Her er et link til foreningen

http://www.lfub.dk/

Vi var ikke medlem. Jeg kunne slet ikke overskue at give mig selv det officielle mærke som barnløs, men man kunne sagtens komme med til foredraget, var vist endda gratis. Det skulle i virkelig overveje. Måske har din mand også brug for at vide at han ikke har noget at skamme sig over. Ved min mand ikke følte sig som en rigtig mand, når han ikke kunne lave børn.