sismofutten skriver:
Så fik jeg endelig tid/overskud til at skrive om min datters fødsel, som blev den 20.09.10 :-)
Som alle første gangs fødende nok har hørt, kan man roligt forventer at gå 14 dage over - vi var sat til den 29.09.10, og med +/- 14 dage, så jeg frem til at føde den 10.10.10 - og havde derfor først fået tid til fødsels-forberedelse den 22.09.10 og den 23.09.10...
Lørdag den 18.09.10, kl. 08:30 skulle jeg en tur på toilettet - da jeg mente jeg var færdig med at tisse, kunne jeg mærke at der stadig "røg" vand ud af mig, og tænkte at nu var min blære da gået helt bag om dansen.. Efter et par minutter, var jeg endelig færdig og får rejst mig - men gud hjælpe mig, om jeg så ikke begyndte igen efter et par minutter - jeg kunne se i det nye bind jeg havde taget på, at det vidst ikke var urin, og det lugtede også sært - jeg skyndte mig ind og slå det op på nettet, og kunne kun finde frem til at det måtte være vandet der var begyndt at sive...
Min mand havde været oppe og træne - og vi havde aftalt at denne weekend skulle handle om hans søn, da det jo kun være hans sidste weekend som ene-barn - jeg sagde derfor til min mand, at lige meget hvad jeg nu ville fortælle ham, SKULLE han tage den aftalte tur i svømmehallen med hans søn - han blev lidt paf, og ville ikke afsted, men efter lídt snak, og INGEN andre tegn på en fødsel, fik jeg sendt dem afsted - der gik dog ikke meget mere end 5 min., så ringede han og spurgte om jeg nu var sikker på at det var vandet der var gået - hvortil jeg svarede, at eftersom jeg ikke havde prøvet det før, vidste jeg det jo ikk, men kunne ikke finder andre forklaringer.. I den 1½ time de var afsted, fik jeg en del opkald fra ham, og ringede til sidst til AOMA og fik en tid..
Efter en god frokost, kørte vi alle tre til hospitalet, hvor vi sad og ventede i godt og vel 2 timer (svært at underholde en dreng på 7, men han klarede det virkelig flot).. Jeg havde stadig INGEN andre tegn på en forestående fødsel, så troede ikke helt på det.. Endelig blev det vores tur, og vi fik en stue hvor der kom en meget sød jordemoder ind til os - hun undersøgte mig, og fortalte at det var vandet der var gået, og at vi snart skulle have et barn - det kom meget bag på os, og jeg tror ikke rigtigt det gik op for os, før et par timer senere.. Nå, baby'en og jeg blev undersøgt, og vi fik en tid til søndag morgen, hvis der stadig intet var sket..
Med fare for at veerene kunne komme hvert øjeblik, fik vi afsat min bonussøn til noget familie - og ja, så var det ellers bare hjem og vente!
Næste morgen, var der stadig intet sket, så ud på hospitalet igen! Endnu en sød jordermoder tog i mod os og undersøgte baby og mig - da der ikke skete så meget, havde hun heldigvis til til at give os et "lyn-fødsels-forberedelses-kursus" :-) Efter en stik-pille og en ny tid samme dag, drog vi atter hjem.. Og kl. 13 tog vi så afsted igen, og vi fik samme omgang som om morgene..
Nu var det igen bare om at vente, og vi var efterhåndende begyndt at blive MEGET rastløse!
Kl. 17 kom de første tegn på veer og vi var MEGET glade! De tog stille til i tid og styrke, og hen af aftenen, sad jeg endelig på gulvet og bed i en pude, hver gang der kom en ny ve.. Kl. 22:30 plagede min mand mig om at ringe til FG, hvor jeg fik af vide, at jeg skulle blive hjemme så lang tid som muligt - fint for mig! Men der gik ikke meget mere end en halv time, før min insisterede på at vi skulle afsted, og han pakkede hurtigt bilen, mens han informerede FG om at nu kom vi altså!
På vej ned af den MEGET lange gang til FG, med en masse stop, for at koncentrere mig om mine veer, høre vi pludselig en stemme bag os, som siger det er godt at se os igen - jeg vender mig om, og det er den rigtig søde jordermoder fra om lørdagen - hun fortæller at hun er på vej på arbejde og spørg om hun ikke skal tage os - JO TAK, så er vi da i trygge hænder :-) Hun havde en jordermoder stud. med, som ville stå i spidsen - helt fint for mig :-)
Efter lidt ventetid, får vi tildelt en stue, og den studerende kommer ind og tjekker mig - kl. er her lidt over midnat, og jeg er åbnet 2 cm.. Efter en halv times undersøgelse, foreslår hun en epiduralblokade for at give mig ca. 4 timers søvn, og mulighed for at udvide mig - jeg afslår og får i stedet lagt lavement og tager et langt bad - kl. 1:30 begynder veerene virkelig at bide, og jeg har nu svært ved at snakke, sidde, læggw, gå osv.. Jeg bliver undersøgt igen og har nu åbnet mig 5 cm. (mod al forventning) og bliver derfor kørt ind til en fødestue..
Herfra går det hurtigt, og veerne er nu slemme, så jeg får lattergas . og to bi-stik.. Jeg bliver løbende undersøgt og udvider mig meget hutigt.. Kl. lidt i 3, bliver jeg igen undersøgt og har åbnet mig ca. 8 cm.. Veen efter føles som en presse-ve, så jeg beder hende pænt om at undersøge mig igen, hvortil hun siger at jeg bare presser med, for jeg er 10 cm. åben nu!! De efterfølgende veer er så slemme, at jeg skriger sammen med dem.. Der går ikke lang tid før de kan se hoved, og jeg får af vide, at det er et barn med meget hår. Endelig er hoved ude og jeg kigger ned - går i panik, for det skriger jo ikke, med de forsikre mig om, at så snart hele barnet er ude, skal det nok skrige.. Kort efter kommer der en arm og skulder og jeg får af vide at hun lægger en smule skævt, men de får hende hevet ud til hoften, som også sidder en smule i klemme - men kl. 03:15 fik jeg hende op på maven :-)
Efter ydereligere en 1½ time med at sy mig, fik vi endelig ro til at slappe af.. Der går vel en times tid før vi bliver undersøgt, vejet og måt og får en lille snak med de to jordermoder om fødsel - som de begge var enige om var hård og gik meget hurtigt - og min lille pige skulle ikke havde været større, for så var det blevet til et akut kejsersnit - av for den! Jeg bristede til en grad to, men heldigvis kun kosmetisk..
Efter et par timer, kom vi endelig op på barselsafsnittet, hvor vi lå to dage til overvågning, pga. mulighed for infektion, eftersom at vandet gik 2 døgn før fødslen..
En hurtigt og hård fødsel, som heldigvis er veloverstået :-)
Hvis du stadig læser - så mange tak fordi du fuglte min beretning, og undskyld den blev så lang :-)
Jeg tror, det der med at skrige - det følger bare med!! Jeg kender det i hvert fald også godt!![]( "<img src=")
" onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12371.gif" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12371.gif" alt="
" />
