Så har jeg været til JM

Ja, så var jeg afsted til andet besøg. Det var ikke hos hende jeg var til sidste, men det var ligegyldigt. Har ikke noget forhold til nogen af dem, og skulle ikke snakke med hende om noget specielt.

Men "barn nr. 2" har det fint. SF mål på 26 og den blev skønnet til 1200 g, så en fin størrelse. Ligger med hovedet nedad, men den kan jo nå at dreje rundt mange gange endnu.

Har jo været til obs på Skejby for forhøjet blodtryk, men det var 100/70 så meget lavt, så ingen bekymring der.

Så er hurtigt besøg, hvor alt så fint ud.

AG

godt at høre at alt er som det skal være

Dejligt med godt nyt!

Er det bare mig, eller havde I ikke fået at vide, at Emsen skal have en lillesøster???+

Kaufie skriver:

Dejligt med godt nyt!

Er det bare mig, eller havde I ikke fået at vide, at Emsen skal have en lillesøster???+

Jo, men har simpelthen så svært ved at forholde mig til det, så indtil videre er det "bare" "barn nr 2"... Og har faktisk rigtig dårlig samvittighed over det og føler skyld - eller hvordan forklare det - over at jeg ikke kan relatere mig til det. Har intet købt, intet værelse arrangeret og føler bare at den enorme dunk er i vejen... 

AG

Det skal du skam ikke være flov over..... Sådan kan jeg stadig have det -selvom jeg kun har 13 dage til termin....

Det undrer mig meget at jeg ikke føler samme glæde og spænding som da jeg ventede på William, og at jeg ikke rigtig kan få gang i det der redebyggergen, der skulle gøre, at ALT stod klart til lillesøsters ankomst.

Mine tanker går mest på hvordan William reagerer og hvordan vi bedst muligt kan forberede ham på denne omvæltning i hans liv. Det bliver jo ikke den store omvæltning (går jeg ikke ud fra) for os - men Williams verden....jeg frygter virkelig at han bliver endnu mere krævende og opmærksomhedssøgende end han er nu...

Men jeg går ud fra det er meget naturligt, at vi forholder os til det barn vi har og kender - fremfor det nye familiemedlem, som vi uden tvivl kommer til at elske ligeså højt når først de er her...sådan rigtigt.... 

Jeg håber de erfarne 2. og 3. gangs mødre vil give mig ret i, at det er normalt at have det sådan som vi har det.......??

Dejligt I begge er tip top

Jeg tror, det er meget normalt, som Kaufie skriver, at man forholder sig til det barn man har, netop fordi det er så svært at forestille sig, hvordan det hele bliver, når man pludseligt bliver en mere. Så det skal du ikke være ked af eller flov over. Sådan havde jeg det også denne gang. Når hun så kommer, så skal kærligheden nok strømme

Lise - enig med Line!

Mine største bekymringer gik også på hvordan min lille Simon skulle klare det hele, men da lillebror pludselig var her, elskede jeg ham bare helt op til skyerne, og lille Simon var bare lige pludselig sådan en stor lømmel, heheh...

helt enig med både Line og Lise

 ;-) man tror bare ik det er mulig at det kan være sådan.......