Når bonuspigen får lille søster...?

min kærestes datter på 3 år er ved os hver 14. dag. hun er en glad og dejlig pige med fuld gang i vi venter vores første fælles barn til marts, men min kæreste er meget bekymret for hvordan det skal gå med de to børn.

i starten kommer babyen til at sove i soveværelset sammen med os, men der kommer kun til at være et børneværelse. baby sengen står allerede på værelset og min bonus datter snakker meget om at "min bibi" ( hendes baby) skal sove inde hos hende.

Problemet er at hendes mor og bedstemor "modarbejder" os hele tiden, alt lige fra samvær til hvad hun skal spise blander de sig i. Og vi ved allerede nu at der bliver sagt grimme ting så som: "når babyen kommer har de ikke tid til dig, far glemmer dig" osv.

Hvad skal vi gøre? dette skulle også gerne være noget positivt for hende, håber der er nogen der har nogen råd

Min første tanke er, at i skal bevise over for pigen at de tager fejl! Når lillesøster kommer til verden, så sørg for at det (stadig) er noget meget specielt når hun kommer, at i har glæder jer til at se hende, og anerkend at hun er den store - hun vil sikkert elske at hjælpe med at finde en sut, stofble eller være den vigtige som sørger for at holde babyen i hånden når der bliver skiftet ble....

Mht. værelset, så tror jeg at jeg ville vente lidt med at lave om på noget. Jeg kan sagtens forstå at det kribler i fingrene for at indrette, men jeg kunne godt forestille mig at det bliver vigtigt for storesøster at have noget som stadig er hendes - og babyen er jo ligeglad med værelset og kan sagtens undvære det første års tid. I kan jo evt. spørge om i må have lov til at sætte lidt af babyen legetøj ind på værelset (hvis i har behov for det) - men sørg for at hun er med i beslutningerne. Når så der er faldet ro omkring det hele, så kan i begynde at lave om på værelsesarrangementet mv.

Ryster på hovedet af mor og mormor de skulle skamme sig... sikke et dårligt selvværd hun får fra dem

Znuzke skriver:

Min første tanke er, at i skal bevise over for pigen at de tager fejl! Når lillesøster kommer til verden, så sørg for at det (stadig) er noget meget specielt når hun kommer, at i har glæder jer til at se hende, og anerkend at hun er den store - hun vil sikkert elske at hjælpe med at finde en sut, stofble eller være den vigtige som sørger for at holde babyen i hånden når der bliver skiftet ble....

Mht. værelset, så tror jeg at jeg ville vente lidt med at lave om på noget. Jeg kan sagtens forstå at det kribler i fingrene for at indrette, men jeg kunne godt forestille mig at det bliver vigtigt for storesøster at have noget som stadig er hendes - og babyen er jo ligeglad med værelset og kan sagtens undvære det første års tid. I kan jo evt. spørge om i må have lov til at sætte lidt af babyen legetøj ind på værelset (hvis i har behov for det) - men sørg for at hun er med i beslutningerne. Når så der er faldet ro omkring det hele, så kan i begynde at lave om på værelsesarrangementet mv.

vi har haft hende med ude og købe en skammel ( hun er ikke vildt høj) så hun kommer til at kunne nå op til puslebordet,og køkkenbordet osv. Og næste gang hun kommer skal vi ned og købe fødselsdags gave til far ( hun ville give ham en ny computer, hvilket hun heldigvis om bestemte sig om )

men hun er blevet meget mere far klæbrig hvis man kan sige det sådan, tror virkelig hendes mors og bedstes ord rammer hårdt, hendes far kan ikke engang gå på wc uden hun bliver ked af det

ta hende med i så meget som hun gerne vil. gør plads til hende ved puslepladsen. giv hende lov til at hjælpe ved badet. fortæl hende hvad baby godt kan li. vis hende at der altid er mulighed for at hun kan sidde sammen med baby, selv når der ammes.

mens baby er i maven, så stil et lille glad med saft på din mave, når baby så rumstere rundt, så fortæl hende at det er lillesøster der snakker med hende.

accepter hendes følelser, selv om de er negative. giv hende alene tid, fortæl hende hvor dejlig hun er (uden at nævne baby i samme sætning)

twinboys skriver:

Ryster på hovedet af mor og mormor de skulle skamme sig... sikke et dårligt selvværd hun får fra dem

ja blev også godt gal da hun nævnte det, tænk at en 3 årig pige kan spørge om man glemmer hende...

da mine bonusbørn fik deres lillesøster, havde vi snakket meget om det inden, og fortalt hvad vi skulle til at gøre når baby kom... da hun blev født, kom de hver dag på sygehuset og fik lov at holde hende, give hende sutten og sådan.. herhjemme hjælper de gerne med hende, med at skifte, lave flasker, give hende sutten o.s.v. de har begge taget det super flot, og det virker ikke som om der er noget jalousi.. det kører bare rigtig godt..

i skal nok klare det

merle2010 skriver:

da mine bonusbørn fik deres lillesøster, havde vi snakket meget om det inden, og fortalt hvad vi skulle til at gøre når baby kom... da hun blev født, kom de hver dag på sygehuset og fik lov at holde hende, give hende sutten og sådan.. herhjemme hjælper de gerne med hende, med at skifte, lave flasker, give hende sutten o.s.v. de har begge taget det super flot, og det virker ikke som om der er noget jalousi.. det kører bare rigtig godt..

i skal nok klare det

årh det er dejligt at høre

Hvor er det altså bare trist at høre - at de siger sådan noget til en lille pige! 

Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 3 år, fra jeg var 3 år til ja nu har min far hver gang vi var inde hos ham talt grimt om min mor og sagde bla. at grunden til at vi ikke havde en rigtig far var fordi vores mor havde bestemt det.. (altså min mor var den onde)

Det har plaget mig en del år af min barndom, fordi jeg var jo sur på min mor over det.. Syntes at forældre der taler så grimt om hinanden til deres børn er nogle kæmpe idioter.. (Den dag i dag har jeg et rigtig dårligt forhold til min far.. Fordi han talte så grimt om min mor, som ellers altid har kæmpede for at vi intet skulle mangle (og har aldrig hørt hende sig noget grimt om min far - selvom at jeg ved at hun helt sikkert har tænkt det)

Ellim skriver:

Hvor er det altså bare trist at høre - at de siger sådan noget til en lille pige! 

Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 3 år, fra jeg var 3 år til ja nu har min far hver gang vi var inde hos ham talt grimt om min mor og sagde bla. at grunden til at vi ikke havde en rigtig far var fordi vores mor havde bestemt det.. (altså min mor var den onde)

Det har plaget mig en del år af min barndom, fordi jeg var jo sur på min mor over det.. Syntes at forældre der taler så grimt om hinanden til deres børn er nogle kæmpe idioter.. (Den dag i dag har jeg et rigtig dårligt forhold til min far.. Fordi han talte så grimt om min mor, som ellers altid har kæmpede for at vi intet skulle mangle (og har aldrig hørt hende sig noget grimt om min far - selvom at jeg ved at hun helt sikkert har tænkt det)

ej puha da det er jeg ked af at høre.
er selv ikke skilsmisse barn men forstår ikke at forældre ikke kan se hvordan de skader deres børn ved at lade dem "opleve" konflikten

Der er en stor konflikt mellem min kæreste og jeg og hans datters mor og bedste. men når pigen er her bliver der ikke snakket om det. Ja vi tænker begge vores flere gange, men hun skal intet høre.