Er anonym, da jeg er i tvivl om hvem der følger med...
Jeg har til morgen afleveret min datter på 17 mdr. hos min svigermor. Hun skal passes der til kl. 17.30 i aften hvor min mand og jeg skal komme og spise and.
Mine tanker går på at jeg har et anstrengt forhold til min svigermor. Hun har meldt en af sine døtre til kommunen for mishandling af hendes børn, selvom der ikke var noget i sagen. Den er undersøgt og lukket! Samtidig har hun nægtet at deltage i vores kommende datters barnedåb hvis hendes datter, som hun meldte, også kommer.
Jeg syntes hun er enormt egoistisk, manipulerende og totalt latterlig og jeg har - når jeg tænker på hende eller ser hende - ikke lyst til hendes selskab overhovedet. Det samme gælder min datter... Jeg syntes ikke min svigermor fortjener min datter. Og jeg vil helst skåne min datter for hendes falskhed og jeg havde faktisk ikke lyst til at lade hende blive passet hos hende i dag, eller nogen anden dag. 
Går jeg over stregen når jeg har det sådan eller burde jeg have fulgt min mavefornemmelse og lavet aftalen om (eller slet ikke have indvilliget i den) ??
Det skal siges at min mand ikke ser helt på det som jeg gør. Han har altid været vant til sin mors udskejelser og ja han er da træt af det men ikke nok til at han er helt enig i det jeg mener om det...
Hvad ville I have gjort?
Anmeld