Ved ikke hvad jeg skal gøre mere (Langt!)

Hej allesammen.

Jeg skriver af gode grunde som anonym, og vil først og fremmest sige, at jeg ikke har oprettet denne debat for at få peget fingre af mig eller lignende da jeg godt ved, at det jeg/vi gør er forkert, så vær sød ikke at komme med "dumme" kommentare, ønsker kun hjælp.

Jeg har i en periode på 3 måneder nu, haft en afærre med en fra min fortid, han er selv i forhold og har været det længe.
I starten var det rent seksuelt, men nu har vi talt frem og tilbage og er enige om der er kommet følelser i det, hvilket vi jo godt vidste at risikoen for der var, eftersom vi har en fortid sammen.

Hans forældre ved godt ay vi har den her afærre og ønsker at vi finder ud af det sammen igen, hvilket ikke gør tingene nemmere.

Jeg har i lang tid haft det af lort herhjemme for at sige det pænt, har tigget og bedt min kæreste om at gå til terapi, eller lignende for at vi kan få løst vores problemer, men han nægter, og det hele er som det hele tiden har været, et liv uden hjælp til alt det huslige fra hans side, et liv hvor han aldrig vil med steder hen, et liv hvor den største kærlighedserklæring er når han siger godmorgen, nu tager jeg på arbejde, og det er det! Sexliv er der heller intet af.

Jeg ved godt at det ikke er nogen undskyldning for hvad jeg gør, overhovedet, men tror det er det der har drevet mig til det.

Jeg kan bare ikke få mig selv til at gøre det forbi med ham, også fordi at efter jeg havde den følelses samtale med min "elsker" er han blevet meget underlig og ved ikke hvad han selv skal gøre, udover at han ved hvordan han føler for mig. Sms'erne er blevet kortere osv, det hele kom efter han indrømmede hvad han følte, men hvordan skal jeg tage det??

Synes det hele er ét stort rod lige nu...

Hilsen, den fuldstændig fortvivlede

Som du selv siger så er det ikke noget du er stolt af, så der er ingen grund til at træde rundt i det.

Mht. hvad du vil og ikke mindst hvad du har behov for er mindre klart. Du vil på den ene side have din kæreste i terapi men du har følelser for din elsker... Det holder jo ikke. Du må enten være alene eller træffe en beslutning om den ene eller den anden. Hvis jeg skal råde dig til noget så vil jeg sige stop med dem begge, og hvis det er meningen I(en af jer) skal være sammen så skal I nok finde sammen igen på et tidspunkt. Men jeg mener ikke at det her er løsningen eller den rette måde.

 1 fortælle din kæreste om din affære og lade være op til ham om han vil være  i et forhold.

2 drop din kæreste og lad vær med at fortæl ham om affæren

det er i henhold til din kæreste...

din elsker om han har trukket sig er svært,men ville du selv starte et forhold med en som indledte det mens vedkommende var i et andet ? og ville man så stole på hinanden ?

du skal ikke regne med at få ham fordi du går ud af dit forhold, men indstil dig på han kan blive en sidegevinst.

Hej med dig
Skal nok lade være med at komme med dumme kommentar.

Men mit råd er, at selvom det er svært så dump din kæreste. Bare det at du har en affære med en anden viser jo at det ikke er din kæreste som du vil være sammen med. Det med at sige at du også har fået følelser for den anden, gør det jo så heller ikke nemmere at være i et forhold som du beskriver.

Synes det er det bedste for både dig og din kæreste, også fordi det lyder som om du ikke har haft det godt i dit forhold i lang tid.

Skal selvfølgelig ikke bestemme hvad du skal gøre, men det er mit råd.

Held og lykke med det hele

Hm... der er mange elementer og jeg kan godt forstå du føler det hele er noget rod. Min første tanke da jeg læste dit indlæg var, at du burde se at komme ud af det forhold du er i nu. Så kan du bagefter forholde dig til det med din affære og hvad der skal ske med den. Om der overhoved skal ske noget, eller hvordan og hvorledes...

Under alle omstændigheder lyder det til, at det forhold du er i nu, ikke er et parforhold længere, men bare er fordi det er....

Nej det er ikke smart det du har gang i, og det er du jo også selv klar over. Men jeg tror du har ret i, at det er sket fordi det forhold du har været i indtil nu, ikke har fungeret.

Jeg vil ikke pege fingre, men tror ærglig talt at det bedste lige nu er at få afsluttet det ene før du kan gå til noget andet.

Ham du har en affære med. Grunden til at han måske svarer kort lige nu, er måske at han også godt ved det er noget rod, og fordi han også selv er i et forhold. Kan være han lige skal tænke lidt før han kan handle.

Dog forstår jeg ikke hans forældres indblanding. Det giver mig faktisk en dårlig smag i munden over for deres svigerdatter.

Men alt det der er egentlig også lige meget. Kernen for dig i det her må være, at du ikke trives hvor du er, og derfor skal komme ud af det. Om det så bliver som single, eller med ny mand, ja... det må tiden vise.

Stort knus og de bedste ønsker herfra.

Jeg har været lige der, hvor du er nu og mit råd til dig er, at du skal gå fra din nuværende kæreste, da du ikke elsker ham. Han fortjener ikke at blive holdt for nar. Det er bare drønsvært, jeg ved det, men det bliver ikke lettere som tiden går, men du er nødt til at træffe et valgt for din egen skyld ikke mindst.

Måske skal du have tid helt for dig selv uden en mand, så du kan finde ro og tid til at finde dig selv igen.

Du er meget velkommen til at skrive en pb, for jeg kender alt til de splittede følelser, du så åbenlyst sidder med.

Håber du træffer det rigtige valg for dig selv.

Mange tak for alle jeres rigtig gode og konstruktive svar.

Jeg ved også godt selv at jeg burde gøre det forbi, men hvorfor jeg bare ikke kan få mig selv til det, ved jeg ikke, tror det er vores barn der gør det, jeg er jo nok et eller andet sted bange for det, at der pludselig bliver en del tid, hvor jeg ikke ser vores barn fordi det er hos ham.

Hvad angår ham jeg har min afærre med, tror i, det kan være fordi han nu har, "blottet" sig for mig, at han pludselig er mere kold?

Ved ikke fra eller til....

Baagøe skriver:

Jeg har været lige der, hvor du er nu og mit råd til dig er, at du skal gå fra din nuværende kæreste, da du ikke elsker ham. Han fortjener ikke at blive holdt for nar. Det er bare drønsvært, jeg ved det, men det bliver ikke lettere som tiden går, men du er nødt til at træffe et valgt for din egen skyld ikke mindst.

Måske skal du have tid helt for dig selv uden en mand, så du kan finde ro og tid til at finde dig selv igen.

Du er meget velkommen til at skrive en pb, for jeg kender alt til de splittede følelser, du så åbenlyst sidder med.

Håber du træffer det rigtige valg for dig selv.

Tusind tak, det benytter jeg mig nok af senere

Det er nemlig så ufatteligt splittet det hele lige nu, der er så mange ting der bare drøner rundt i ens tanker, det er slet ikke til at holde styr på...

Anonym skriver:

Mange tak for alle jeres rigtig gode og konstruktive svar.

Jeg ved også godt selv at jeg burde gøre det forbi, men hvorfor jeg bare ikke kan få mig selv til det, ved jeg ikke, tror det er vores barn der gør det, jeg er jo nok et eller andet sted bange for det, at der pludselig bliver en del tid, hvor jeg ikke ser vores barn fordi det er hos ham.

Hvad angår ham jeg har min afærre med, tror i, det kan være fordi han nu har, "blottet" sig for mig, at han pludselig er mere kold?

Ved ikke fra eller til....

Det bliver jo pludselig mere alvorligt når der er stærke følelser indblandet. Så ja, det kan godt være derfor.

Men min råd er fortsat, som Kirle også nævner, at fokusere på at få afsluttet det du er i nu, og så må din affære komme bagefter hvis det er.

Du skal IKKE blive sammen med din partner pga. i har barn sammen.

Jeg forstår godt din frygt for ikke at se dit barn nok, men et barn har bedre af at se to glade forældre engang imellem, end at se to triste forældre hele tiden.

lige meget om du og din elsker finder sammen efter et brud med din nuværende mand så skal du ud af det forhold du er i nu, det bærer intet godt med sig og vil din mand ikke være med til at forbedre det ved at gå i terapi så har du jo gjort hva du kunne.

Som andre skriver så skal du ikke blive i det pga børnene, tænk på hva du lærer dine børn om forhold, ønsker du de skal lære at det forhold deres mor og far har er sådan forhold skal være?? Det er jo det du lærer dem hvis du bliver i det.

Håber du finder ud af det.