Hvornår ved man at man er klar?

Hej Alle.

Jeg har i en længere periode følt mig totalt skruk. Min kæreste har dog ikke følt sig klar. Når mine veninder er blevet gravide har jeg samtdig med en glæde på deres vegne følt en del misundelse. Jeg har undersøgt en masse om graviditet og børn og har været inde på denne side mange gange og håbet på at det snart skulle blive vores tur. Nu har min kæreste meldt ud at han er klar til at vi smider præventionen til december. Først blev jeg super glad, men nu har jeg begyndt at få en smule kolde tæer. Jeg tænker på de store forandringer der sker med én, søvnløse nætter, hvordan det vil påvirke vores forhold som kærester osv. Man hører så mange sige at det er helt fantastisk at blive forældre, men samtidig også at det er mega hårdt.

Er det normalt at have disse tanker?

tror det er ganske normalt. for nu er det pludselig akuelt.

jeg hr vidst lææænge at jeg var klar jeg havde dog også en kæreste der skulle være klar til at lægge nogen ting på hylden og være istand til at sætte andre behov før hans egen..

men igen så sidder jeg da stadig med tankerne ( jeg venter min første om 8 uger) om man overhovedet kan sige om man er dklar eller ej for man har jo ingen andelse om hvad der er i vente. en ting er at se sine veninder med deres børn men noget andet er at være i det selv og de ting der høre med.

vi snakked emeget om vi havde råd til det, og kom frem til at regner man p det så har man sgu aldrig råd, vi er begge færdig udd.  har en fast indkomst og lejlighed og et stabilt liv og har ønsket om at få børn o give os selv 100 procent til dette barn alt det det nu omhandler..

men det jo forskelligt fra person til person..

Jeg tror at du har ret - man kan føle sig klar - men reelt ved man nok ikke hvad det helt indebærer. Det er også det jeg hører fra mine veninder.

Vi har begge længerevarende uddannelse, god jobs og dejlig lejlighed. Så vi har stabile rammer omkring det at lave en familieforøgelse. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om at min kæreste bliver en dejlig far.

Maria80 skriver:

Hej Alle.

Jeg har i en længere periode følt mig totalt skruk. Min kæreste har dog ikke følt sig klar. Når mine veninder er blevet gravide har jeg samtdig med en glæde på deres vegne følt en del misundelse. Jeg har undersøgt en masse om graviditet og børn og har været inde på denne side mange gange og håbet på at det snart skulle blive vores tur. Nu har min kæreste meldt ud at han er klar til at vi smider præventionen til december. Først blev jeg super glad, men nu har jeg begyndt at få en smule kolde tæer. Jeg tænker på de store forandringer der sker med én, søvnløse nætter, hvordan det vil påvirke vores forhold som kærester osv. Man hører så mange sige at det er helt fantastisk at blive forældre, men samtidig også at det er mega hårdt.

Er det normalt at have disse tanker?

JA! Det er helt normalt at gå rundt med disse bekymringer Det har alle haft i større og mindre grad, men det går over

Er glad for at høre, at det er normalt og at det går over igen!

Synes at det var lidt mærkeligt at jeg pludselig blev i tvivl, når jeg længe ikke har drømt om andet end familieforøgelse.

Ork ja, jeg var så sikker på jeg ville være mor lige indtil vandet gik. Så var jeg klar til at bakke ud. Sagde faktisk til manden at jeg ikke glædede mig og gerne ville hjem og lade som om jeg bare var tyk. Da Izabella så skulle presses ud var jeg også klar til at give afkald på hende fordi smerten var så overvældende. Så ja, det er normalt

Jeg tror også at det er heeelt normalt . selv jeg efter det var gået op for mig at jeg var gravid, så begyndte jeg også på alle de "negative" tanker, som du også beskriver .. - men det går da helt sikkert væk, når man begynder at mærke den lille osv ..