Maggieh skriver:
D. o1 nov. var jeg til jm. og var der 41+0. Hun lavede en hindeløsning på mig og fortalte mig at jeg nok ville få ret mange plukveer af det og sådan og det gjorde jeg godt nok også, troede det ville ende i veer da de gjorde ret meget nas, men der skete så ikke noget, så mig og kæresten tog i biffen og hyggede os rigtig meget <3 Da jeg vågnede dagen efter blev jeg lidt skuffet over at der stadig ikke var sket mere, men da jeg så gik ud på toilettet fandt jeg noget rigtig klamt i mine trusser (blod blandet med slim) tænkte lidt om det måske var slimproppen (det viste det sig så at være) og samme aften kl. omkring 20.00 gik vandet imens vi (mig og kæresten) sad og så one born every minute, det synes jeg er lidt sjovt hehe. Ringede så til jm og fortalte at vandet var gået og kom ud for at blive undersøgt, fik så at vide at jeg bare skulle ringe enten da veerne startede eller da jeg vågnede hvis der stadig ikke var sket noget. Ringede så ind kl. 09.00 da der stadig ikke var sket noget og vi aftalte at mødes kl. 10.30 for at finde udaf hvad der skulle ske. der gik så en halv time til den første ve kom. Fra den første ve var der 3-4 min imellem veerne så jeg smuttede ud på hospitalet med det samme, blev så undersøgt kl. ca 10.45 og var kun 3 cm åben 
så jeg tænkte bare neeeeeej hvordan skal jeg kunne holde 11 timer mere ud (de siger jo at gennemsnittet for førstegangsfødende er 12 timer) det gjorde sååå ondt og jeg kunne bare ikke finde en måde jeg havde det 'godt' med, at stå var egentlig det der gjorde mindst ondt men jeg orkede overhovedet ikke at stå op, prøvede at sætte mig ned, det var heller ikke godt nok og så til sidst skulle jeg prøve at ligge ned, der gik der FULDSTÆNDIG panik i mig det var forfærdeligt!!!! Prøvede så at sætte mig ned i et varmt bad og SÅ gik alt den rette vej, jeg slappede fuldstændig af og følte mig tryg, med min kæreste ved min ene side og min mor ved den anden side. Efter at have siddet der lidt kunne jeg mærke det begyndte at presse, sagde det til jm. og jeg kunne se på hende at hun ikke heeelt troede på at det allerede var presseveer, hun undersøgte mig så alligevel efter jeg havde ku mærke det 1-3 gange og jeg var 8-9 cm åben, hun sagde at det godt kunne tage et stykke tid derfra og til jeg kunne begynde at presse, havde så 2-3 'presseveer' til og så sagde jeg til hende at nu MÅTTE hun undersøge, hun svarede at vi venter lige lidt eller til jeg havde haft det et par gange endnu. Men det var ikke det jeg ville (
) så hun tjekkede lige og siger så ''Nåh, jamen du kan bare begynde at presse'' skulle så op af badet og op og presse, ved desværre ikke hvor længe jeg pressede men ud kom hun og guuuuuuud hvor var(er) hun bare dejlig, den flotteste lille pige!
Det var en rigtig god fødsel og ville slet ikke ku klare det uden min kæreste og mor!! 
..og så havde jeg også en fantastisk jm! Gik igennem hele fødslen uden noget som helst smertestillende og det er jeg sku egentlig meeget stolt over nu ! 
Prinsessen var 52 cm og vejede 3850 g.
Maggie, nu eeeendelig ikke gravid mere men istedet med den dejligeste, nemmeste og sødeste lille pige!!
