Samtale i Familiehuset

Jeg skal til første samtale i familiehuset idag, hvor jeg har henvendt mig for at få hjælp til at komme videre og få bearbejdet mine følelser for Lauras far og evt. få råd til at komme videre.

Hvordan griber jeg det an? Skal jeg fortælle hele historien startende fra hvor vi mødte hinanden og begge var i forhold? Eller hvad mener I?

Er vildt nervøs...

Hvor godt! Godt du tager skridt mod at komme videre

Fortæl det der er relevant - og hvis du er i tvivl, så kan du jo bare sige det til dem. Mon ikke de kan guide dig

Held og lykke

super flot at du har taget det skridt. jeg ville nok bare starte med problemet...og så kan du jo altid spørge om de vil ha historien helt fra starten.

jeg synes det er fantastisk med familie huse, og har haft flere veninder der har fået hjælp den vej igennem.

jeg ville nok bare begynde ved begyndelsen ... det virker bare allermest logisk for mig og jeg tror nu ikke der er noget at være nærvøs over

IH hvor godt! De (få) gange jeg har været til psykolog har jeg også spekuleret over hvor meget jeg ville/skulle fortælle. Fx har min barndom været lidt et kaos, og sidste psyk.besøg var pga. arbejdsrelateret stress/depression. Endte med at sidde og udøse hele min livshistorie, for hun lyttede, nikkede og opmuntrede som kun psyk. kan

Jeg ved godt det ikke er helt det samme, men det jeg vil frem til er, at du forhåbentlig ikke behøver tænke over det, når du sidder der - så kommer det bare. FOr hvis du kunne vurdere hvad der er vigtigt, var der vel ingen grund til at få hjælp?

Jamen sig det som der er.

Du har behov for hjælp til at komme videre og få bearbejdet dine følelser for Lauras far, men du ikke ved hvor du skal begynde og hvad de har behov for at vide for at hjælpe dig. 

Så har du ligesom lagt kortene på bordet, og så er jeg sikker på at vedkommende inde i Familiehuset vil guide dig videre i forløbet.

Istedet for at vi sidder og "filosoferer" over hvad de måske vil vide.

Sig du er nervøs og aldrig har prøvet noget lignende, så de kan hjælpe dig.

Held og lykke med det og håber inderligt de kan gøre noget godt for dig så du kan komme videre med dit liv.

Ag

Marco2 skriver:

Jamen sig det som der er.

Du har behov for hjælp til at komme videre og få bearbejdet dine følelser for Lauras far, men du ikke ved hvor du skal begynde og hvad de har behov for at vide for at hjælpe dig. 

Så har du ligesom lagt kortene på bordet, og så er jeg sikker på at vedkommende inde i Familiehuset vil guide dig videre i forløbet.

Istedet for at vi sidder og "filosoferer" over hvad de måske vil vide.

Sig du er nervøs og aldrig har prøvet noget lignende, så de kan hjælpe dig.

Held og lykke med det og håber inderligt de kan gøre noget godt for dig så du kan komme videre med dit liv.

Ag

Mange tak! Det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg har en aftale her kl. 15, og jeg er pænt nervøs, selvom jeg jo intet har at skjule. Men det er et kæmpe skridt for mig

AnneBJ skriver:

IH hvor godt! De (få) gange jeg har været til psykolog har jeg også spekuleret over hvor meget jeg ville/skulle fortælle. Fx har min barndom været lidt et kaos, og sidste psyk.besøg var pga. arbejdsrelateret stress/depression. Endte med at sidde og udøse hele min livshistorie, for hun lyttede, nikkede og opmuntrede som kun psyk. kan

Jeg ved godt det ikke er helt det samme, men det jeg vil frem til er, at du forhåbentlig ikke behøver tænke over det, når du sidder der - så kommer det bare. FOr hvis du kunne vurdere hvad der er vigtigt, var der vel ingen grund til at få hjælp?

Tak. Det er også, hvad jeg tænker

Baagøe skriver:

Tak. Det er også, hvad jeg tænker

Hejsa.

Hvilket familiehus er det og hvem ska du snakke med?

Jeg er selv i familie huset og utrolig glad for det.

Knus

Hejsa.

Hvilket familiehus er det og hvem ska du snakke med?

Jeg er selv i familie huset og utrolig glad for det.

Knus

Det er i Rosengård - ved ikke hvem jeg skal tale med. Jeg har bare fået en tid til en samtale, da jeg ringede derind