Er det mig der er gal på den????

Min kæreste har to børn på 7&13. Sammen har vi et barn på 1 år. Her til morgen siger barnet på 7 at det ik vil ha mælk til maden. Vi har ik noget juice og far gir lov til saftevand. Jeg siger "det er endnu en ting vi ik er enige om er ok. Det får x (vores barn) IKKE lov til når x blir større. Min kæreste siger jeg ska slappe af og efter maden har vi en snak/diskussion omkring det. Han mener at jeg bør siger til hans barn på 7 at JEG ik vil ha det så det må barnet ikke. Jeg mener ik at jeg som fars kæreste ska sige barnet ik må når far lige har givet lov.

Er det mig der er gal på den???

Jeg vil da aldrig mene du skal stå og modsige ham overfor barnet.

Nej diskussionen bør tages efterfølgende (som I jo også har gjort), hvor I så må blive enige om reglerne i fremtiden, så I kan støtte op om hinanden i stedet. Ellers ender du jo meget hurtigt med at blive den sure stedmor.

Her i hjemmet er vi langtfra altid enige om hvordan tingene skal køre, men hvis jeg er uenig med min mand, diskuterer vi det når børnene ikke er der - finder en løsning - og så er det den vi holder os til, uanset hvem af os der får "ret". Det kaldes kompromis

Kh Mette, 38+3

Men helt bortset fra det.. hvis det er light saftevand, er det altså MEGET sundere end et glas juice, som er FYLDT med sukker.

morNov2010 skriver:

Men helt bortset fra det.. hvis det er light saftevand, er det altså MEGET sundere end et glas juice, som er FYLDT med sukker.

Det er ikke light og jeg går heller ikke ind for juice. Derfor har vi det ikke

måske skulle dig og kæresten få en god snak om det når børne sover....

for jeg ville være ligeglad om mine børn fik saft også få saft light.. det smager lige så godt og børne kan ikke smage forskeld

Hvis ungerne allesammen bor hos jer, så synes jeg at man må aftale at alle behandles mere eller mindre ens. Hvis far har givet lov til saftevand, så må barnet drikke det for engang skyld og så tager i diskutionen bagefter. Man bliver meget mere irriteret på andres børn end sine egne, men som den voksne, må man altså lære at kontrollere din irritation og sætte grænserne i fællesskab med den forældre, som for alvor elsker barnet. Det er jo ikke kun et spørgsmål om saftevand, men også om det er ok at sige nej til mælk, når det jo er sundt og det der serveres. Det er helt ok at have principper, så længe at i er enige om dem.

Jeg kommer selv fra en sammensat familie og selv om det faktisk gik rigtig godt, var mad scenariet altid lidt af et mareridt for os børn, og mange år efter siger min halvbror stadig at det føltes som om jeg blev behandlet bedre end ham, det er ikke rart, når man elsker sin bror, så også for den lilles skyld, synes jeg de skal behandles ens.

KH

(Jeg ville HADE det hvis nogen gav mine børn saftevand til morgenmad, men jeg ville hade det endnu mere hvis det var LIGHT!!! Det kan godt være at der ikke er sukker i, men der er eddermande mange tilsætningsstoffer i, og hvorfor ialverden vænne børn til at alting skal SMAGE sødt, for det smager jo sødt uanset om det er fuldt med sukker eller med kunstige sødestoffer)

Nå, det var et siddespring.

Herhjemme har vi den regel at den af forældrene der bliver spurgt/ svare først bestemme. Så hvis jeg IKKE synes børnene må se video, men far siger ja, så får de lov. Hvis jeg siger nej først, så fastholder far mit nej, også selvom han mener ja.

Senere tager vi snakken om hvorfor vi mente henholdvis ja/nej og snakker om hvad vi gør en anden gang.

Øhh... Hvad er der pludselig galt med alm. postevand fra vandhanen om morgenen??

Nu har vi ikke barn endnu, men ellers hedder det mælk eller vand i hverdagene, og så feks juice i weekenderne. Mælk handler for mig så også om kakao, da jeg ikke er den helt store mælkedrikker.

Anonym skriver:

Min kæreste har to børn på 7&13. Sammen har vi et barn på 1 år. Her til morgen siger barnet på 7 at det ik vil ha mælk til maden. Vi har ik noget juice og far gir lov til saftevand. Jeg siger "det er endnu en ting vi ik er enige om er ok. Det får x (vores barn) IKKE lov til når x blir større. Min kæreste siger jeg ska slappe af og efter maden har vi en snak/diskussion omkring det. Han mener at jeg bør siger til hans barn på 7 at JEG ik vil ha det så det må barnet ikke. Jeg mener ik at jeg som fars kæreste ska sige barnet ik må når far lige har givet lov.

Er det mig der er gal på den???

Aldrig foran barnet.

morNov2010 skriver:

Jeg vil da aldrig mene du skal stå og modsige ham overfor barnet.

Nej diskussionen bør tages efterfølgende (som I jo også har gjort), hvor I så må blive enige om reglerne i fremtiden, så I kan støtte op om hinanden i stedet. Ellers ender du jo meget hurtigt med at blive den sure stedmor.

Her i hjemmet er vi langtfra altid enige om hvordan tingene skal køre, men hvis jeg er uenig med min mand, diskuterer vi det når børnene ikke er der - finder en løsning - og så er det den vi holder os til, uanset hvem af os der får "ret". Det kaldes kompromis

Kh Mette, 38+3

Helt enig...kompromis og LOYALITET.