Hvordan tackler man situationen?

Hej alle

Jeg er mor til en pige på knap 2 år nu, og jeg har taget en beslutning om at flytte i egen lejlighed, da jeg er blevet træt af forholdet mellem hendes far og jeg.

Men i alt det her kaos som jeg selv vælger at påtage mig, kan jeg ikke finde mig selv længere. Jeg er så hunderæd for om jeg overhovedet er stærk nok til at kunne klare det hele alene. Især økonomisk, da jeg ingen uddannelse har endnu, men gerne vil igang. Jeg er bare bange for om det kan løbe rundt.

Vi ved ikke hvordan vi skal dele hende imellem os, da vi begge insistere på at have hende længst. Der er ingen af os der kan undvære hende. Er der nogen gode forslag til nogle gode løsninger med et delebarn?

Hvad kan man få at økonomisk støtte osv, er der nogen der er inde i det?

Jeg håber i vil hjælpe mig.

Mvh Nadia

Da min datter var 1 år flyttede min kæreste og jeg fra hinanden (fandt dog sammen igen året efter) Så jeg kan sagtens sætte mig ind i de tanker du har nu, med at få det hele til at fungere. Men det skal du nok klare. Når først man er kommet helt ud på den anden side er det meget nemmere.

Økonomisk kan du jo søge friplads i daginstitution, noget ekstra børnetilskud, tilskud fra faren, boligsikring, osv. Tag ind på din kommune og få dem til at hjælpe dig med, hvad du kan søge og hvilke papirer du skal have udfyldt

Mht. samvær skal man huske, at tænke på barnets behov frem for sine egne. Og så er det jo bedst, hvis alle parter er tilfredse med den "ordning" som bliver lavet. Hos os, var hun som hovedregel hos sin far hver 2. weekend, samt han fik lov til at være sammen med hende flere hverdage (enten hvor han kom og hentede hende eller var hos os) Skulle jeg noget, havde vi også en aftale om, at han var den første jeg kontaktede mht. "pasning"..

Det har sikkert ikke været en nem beslutning, men med de tanker du har gjort dig allerede, tror jeg sagtens du nok skal klare det

Du må nok gøre dig klar til at du og din eks, begge vil kæmpe for at få mest tid sammen med jeres barn, men som der er blevet sagt, så er det barnets behov i skal tænke på. Og der er mange løsninger på samvær, intet er umuligt, men det vil være nemmest hvis du ikke flytter alt for langt væk, så bruddet for jeres barn kan blive så let som muligt. Og det kan hjælpe hvis der er mulighed for at se den anden forælder når savnet blir for stort, uanset om det er hans eller din 'dag'. Og så er der jo mulighed for at have barnet en uge af gangen. Og samtidig huske at det ikke er på jeres præmisser, så i skal være fleksible.

med hensyn til økonomien, så kontakt din kommune... de kan guide dig igennem det hele.

og med hensyn til guldklumpen, så er det super vigtigt at i bliver enige om det rette for hende. kan det slet ikke lykkedes for jer, så har statsforvaltningen en rådgiver der kan hjælpe jer igennem det.

er ked af det på jeres vegne, og håber i alle 3 kommer helskindet ud på den anden side.

D.Nadia skriver:

Hej alle

Jeg er mor til en pige på knap 2 år nu, og jeg har taget en beslutning om at flytte i egen lejlighed, da jeg er blevet træt af forholdet mellem hendes far og jeg.

Men i alt det her kaos som jeg selv vælger at påtage mig, kan jeg ikke finde mig selv længere. Jeg er så hunderæd for om jeg overhovedet er stærk nok til at kunne klare det hele alene. Især økonomisk, da jeg ingen uddannelse har endnu, men gerne vil igang. Jeg er bare bange for om det kan løbe rundt.

Vi ved ikke hvordan vi skal dele hende imellem os, da vi begge insistere på at have hende længst. Der er ingen af os der kan undvære hende. Er der nogen gode forslag til nogle gode løsninger med et delebarn?

Hvad kan man få at økonomisk støtte osv, er der nogen der er inde i det?

Jeg håber i vil hjælpe mig.

Mvh Nadia

Du kan søge følgende

- Børnebidrag fra faderen som pt. andrager 1170 kr./mdr

- Ekstra bidrag fra faderen - indkomstbestemt

- Ordinært og ekstraordinært børnetilskud ca. 2000 hvert kvartal

- Friplads eller delvist friplads i institution

- Ekstra boligsikring