Når børnene ikke vil med hjem.....

....hvad gør I så?

William er begyndt at sige, at han ikke vil med hjem fra børnehaven. Det er selvfølgelig rart, at han gerne vil være i børnehaven, men derfor er det alligevel ved at gå mig lidt på, at han ikke vil med hjem - og hver dag skal der kæmpes en kamp for at få ham pakket i tøj og lokket de 200 m med hjem. (godt der ikke er længere!!!)

Jeg synes heller ikke det kan være rigtigt, at jeg hver dag skal finde på noget nyt og spændende at lokke med - han burde bare acceptere, at han skal hjem når jeg siger det.

Vi tager os tid til at få lavet tegning færdig/høre historien til ende - læser i bogen om hvad de har lavet, etc - og det har hele tiden været den samme rutine med at krydse af (så man ved barnet er hentet), hente madkasse i køleskabet og så ud i garderoben. 

Men i de sidste par uger har denne process bare trukket længere og længere ud - en enkelt gang måtte jeg ringe efter Claus, fordi knægten nægtede at gå længere - og jeg jo ikke kan tage både barn, cykel og tasker under armen og gå hjem.

Han har ikke noget svar på hvorfor han ikke vil med hjem - så jeg går ud fra det blot er hans "jeg vil bestemme"-attitude, der slår igennem her også.

Men jeg synes simpelthen det er så irriterende og lettere pinligt, at han ikke vil med hjem - andre kan jo tro, at han ikke har det godt derhjemme.....

Hvad gør I når de skaber sig på den måde? Slæber dem afsted, eller taler dem til rette - og ikke mindst.....HVORDAN???

Hmmm, sådan har vi det heldigvis ikke herhjemme (endnu?). Jeg kom blot til at tænke på den anden dag, da jeg hentede den store i SFOén. I døren mødte jeg en mor der kom gående baglæns ud af døren slæbende på en skoletaske. I den anden ende af den taske var der en stortudende, stanghysterisk 6-årig pige der strittede i mod med begge ben... Iflg pædagogerne havde det taget ½ time for dem at nå så langt

He He. Slæber...

Når Phillip ikke vil med hjem, så er jeg nødt til at pakke alle hans ting og ordne magnet og alt det der. Og så INDFANGE ham.. Ja, det er jeg virkelig nødt til nogle gange.. Og så bare ud af døren meget hurtigt. Når vi først er ude af døren, så er han helt med på at komme hjem.

De dage er hårde, synes jeg. Og hvis der har været sådan nogle dage flere dage i streg, så får jeg en hård knude i maven, ved tanken om afhentningen. Det er SÅ dejligt at han er glad for at være der. Men det er ikke rart for mig, at han ikke gider med mig hjem. Det vil han jo også gerne, men der er bare hele tiden nye lege der skal leges og så er mor bare et forstyrrende element.

Har prøvet at lade ham lege færdig. Men så går han bare videre til en ny leg. Og at lokke med sødt eller spændende, det duer heller ikke. Ved faktisk ikke hvad man skal gøre...

Når mine dp-børn har gjort sådan, har jeg slået det hen med, at det er fordi de skal vænne sig til et nyt miljø igen. Nemlig hjemme. Hvor er man bare klog når det ikke gælder ens egne børn.