Malou er syg, som jeg har skrevet i et andet indlæg.
Hun har haft feber siden i mandags, hun græder konstant og hun nægter at spise noget som helst. Jeg har så ondt af hende, men samtidig er jeg os ved at blive en smule vanvittig nu 
Jeg har siden mit sidste indlæg, fundet ud af at hun har fået en hjørnetand, og at hun mildt sagt har pisse-ondt. Hun tar sig hele tiden til munden
Jeg var ved lægen med hende i dag. Ved at det kan være normalt at de små får feber når der kommer tænder, men ligefrem at have over 40 to nætter i træk, det synes jeg er voldsomt. Så jeg ville gerne ha Malou undersøgt. Lægen fandt frem til at Malou har en lille bitte virus, og at den skal gå over af sig selv.
Vi har også været ved ørelægen i dag (en gammel tid). Malou har stadig tryk og væske i ørerne, og ørelægen anbefalede mig at hun skal ha dræn. Så det skal hun på tirsdag 
Puha, hvorfor kommer det hele bare lige oven i hinanden lige nu?!
Efter jeg har fundet ud af at hun rent faktisk har ondt, er jeg begyndt at give hende panodil. Men jeg synes slet ikke det hjælper. Hun græder og græder, hele tiden!
Anmeld