Jeg har selv det jeg vil kalde angst(tilfælde), det er der ikke hele tiden, men kommer sådan nogle gange om året. Jeg har været ude for at jeg havde så meget angst at jeg simpelthen fik blå/lilla læber, frøs helt vildt osv. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af hvorfor, min angst lige pludselig dukker op, og jeg kan sådan set ikke rigtig forklare det. Når jeg får angst, sover jeg om dagen og ligger vågen om aftenen og kan ikke falde til ro, hvis ikke jeg har en ved mig, som kan give mig masser af tryghed.
Min mor lider rigtig meget af angst og depression, da hun mistede sin søn, min storebror, da han var 7 år, jeg var kun 3 uger gammel, så hun havde fået mig og derefter blev min bror myrdet. Hun er aldrig kommet over det. Hun kan slet ikke arbejde, altså nærmere, hun er ikke stabil nok til at have et arbejde, og sover hele dagen væk.
Det er slet ikke fordi det skal handle om mig eller min familie, men jeg prøver lidt på at vise hvor galt det kan gå, hvis ikke man har fået den rette hjælp, min mor fik hjælp, men først sent, og det var en rigtig stor sag i medierne da min bror døde, så det har nok også sparket en del til angsten. Ikke for at skræmme dig, men det er vigtigt at få hjælp. Meget vigtigt. Du burde næsten kunne søge om hjælp ved kommunen.
Jeg er rigtig ked af at høre at din mor døde, det må være forfærdeligt at miste sin mor så tidligt. Jeg håber at alt ordner sig og du får noget hjælp til at tackle det, da det er svært at tackle alene.
Knus og kram Ninna
Anmeld