Hej i skønne qvinder
Nu vil jeg prøve om jeg kan få skrevet forløbet ned til jer.
Det hele startede med lidt veer fredag aften den 15.10, men de blev ikke til mere end det, ringede alligevel til fødegangen som sagde jeg skulle tage 2 panodil og en bajer og gå i seng, så det gjorde jeg. Sov fantastisk den nat.
Næste morgen kl 05.30 begyndte veerne så småt igen og blev kraftigere og mere regelmæssige, så ringede endnu engang til fødegangen og der ville de så godt se os, så vi kørte til kolding. Da vi ankom mærkede de hvor meget jeg var åben, var 2 cm åben, sygeplejsken lagde sådan et CTG på mig og lå der i 2 timer, før vi blev sendt hjem. Inden vi gik fik vi at vide jeg skulle gå hjem og sove og komme igen, da de synes Freya sov for meget. Så kl 16 kørte vi derind igen for at få foretaget et nyt CTG og der var hun meget mere vågen, men til gengæld var veerne gået helt i sig selv igen og jeg var næsten lukkede igen, så vi blev sendt hjem igen og jeg følte bare det hele var mega træls og tudede hele vejen hjem, da jeg bare havde håbet at nu kom hun ud til os.
Vi kørte til min svigermors fødselsdag samme aften og blev der natten over, men den nat fik jeg ikke sovet overhovedet da mine modningsveer var gået i gang og de var meget ondskabsfulde, så vi kørte hjem til middag og samlede den lille barneseng.
Kl 16 søndag den 17.10 begyndte mine veer for alvor, de blev slemmere og slemmere og jeg tudede hver gang der kom en fordi de var så kraftige men de var overhovedet ikke regelmæssige. Efter filmen Anja og Viktor 4 i fjernsynet om aften besluttede jeg mig til at ringe ind på fødegangen igen, fordi jeg ikke kunne holde smerterne ud, der ville de heldigvis gerne se mig.
Vi ankom på sygehuset kl 22.50 og kl 23.10 blev jeg undersøgt og det vidste sig at jeg var 5 cm åben, så jordmoren kunne godt forstå jeg havde ondt. Vi kom ind på fødestuen og derfra gik det slag i slag, mine veer blev værre og jeg fik mere og mere ondt. Kl 02 var jeg 7 næsten 8 cm åben. Kl. ca 03 kom jeg i vand, det var meget dejligt, men det tog ikke smerterne som jeg troede, så omkring kl 04 kom jeg op på briksen igen og der var mine veer så uudholdelige at vi besluttede jeg skulle prøve og ha de såkaldte bistik. Der skulle sættes 4 i en ve, men jeg nåede kun 2 for det gjorde simpelthen så ondt at jeg troede mig krop eksploderede, hun mærkede hvor meget jeg havde åbnet mig men det var stadig kun 8 cm, og jeg var bare total afkraftet, så vi besluttede at jeg skulle ha en epidural blokade for at jeg kunne slappe af og samle kræfter. Det var bare så dejligt.... Kl 06 mærkede hun på mig igen og der var jeg så 9 cm åben, og vi besluttede og tage vandet, veerne begyndte nu og komme så langt nede i bækkenet at blokaden ikke virkede mere.
Kl 07 den 18.10 var der vagt skifte og vi fik en ny rigtig sød jordmor samt en læge studerende, de besluttede at jeg skulle ha vedrop så vi snart kunne se reslutater. Kl 08.15 begyndte mine presseveer og 20 min senere var jeg igen så afkræftet at jeg lå og græd og sagde jeg ikke kunne mere, men som førstegangs fødende skal du jo ligge med presseveer i 1 time så de måtte ikke hjælpe mig før der, men kl 09.15 satte de sugekop på hendes hovede og 09.17 lå hun på maven af mig.
Min kæreste var bare så god under hele fødslen, han var bare så kærlig ved mig, men havde jo lidt svært ved at hjælpe mig af med smerterne, så da Freya kom ud måtte han lige sætte sig ned engang for ikke og besvime, for hans adrealin kørte på højtryk, samtidig med at han var udmattet, træt og overlykkelig over at han lige var blevet far. Elsker ham rigtig meget og ikke mindst min datter.

Håber ikke jeg har skrevet det for rodet, men det var så min fødselsberetning. Tak fordi du læste med.
Knus fra Natascha og Freya