"Moar, du må ikke slå mig, vel"..

Ja, sådan sagde Phillip her til aften, da vi læste godnathistorie..

Hvad sker der lige for det? Føler mig ærligt talt ret provokeret af det, da jeg ALDRIG nogensinde har slået ham eller truet med det. Og heller ALDRIG kommer til det. Det har hans far heller aldrig gjort.

Ja, vi har haft en rigtig rigtig møgdag. En helt ud over det sædvanlige pisse-møgdag. Det gik ellers lige så godt. Han er hjemme fra børnehave i denne uge, men det plejer ellers at gå fint.

Jeg kom til at smække en dør ind i ham idag. Det var et uheld. Ikke hårdt, men nok til at han blev ked af det. Jeg var stresset pga to skrigende unger, der begge ville have min opmærksomhed rigtig meget. Og tjaaeh, jeg havde ikke engang tid til at trøste ham, da Malia var helt oppe at ringe.. Han blev nu alligevel hurtigt glad af sig selv igen. Men han kender godt forskel på at smække en dør og slå nogen..

Hvorfor siger han sådan? Er han allerede så udspekuleret at han ved at det rammer mig, at han siger sådan?

Øv, en helt utrolig helvedes dag ender lige med sådan en bemærkning. 

ouch... Det var da en træls én...

Jeg tror ikke at ungerne er udspekulerede med overlæg! Tilgengæld tror jeg ikke helt at de kan forstå at der er forskellige måder at noget kan gøre ondt på.. Altså om man gør det med vilje, eller om det er et uheld...

I børnenes verden er det ene måske ligeså slemt som det anden - for det er bare smerten/forskrækkelsen her og nu de reagerer på.

I dunno... Men en krammer skal du da rigtig-nok ha'

Marie

Altså, vi har heller aldrig aldrig aldrig slået nogle af vores!!!! Men hvis Henrik dasker til Annika (for sjov!!!) eller noget andet lign, kan hun finde på at bryde sammen og råbe "Du må ikke slå mig!"  Det er skide ubehageligt, og tænk hvis hun siger i bhv, at far slår!? 

Ikke fordi det skulle handle om vores familie, men ville bare dele en lign oplevelse med dig. Aner ikke hvorfor 'de' (vores to?) har gjort og sagt sådan noget, men de må jo opfatte det vi har gjort på en anden måde end det var hensigten, og så må man måske tænke lidt over sine handlinger en anden gang....  Jeg mener altså på ingen måde, at du har gjort noget galt! Det vil jeg bare godt lige slå fast 

Det gør Laura altså også nogen gange. men hvorfor de gør det har jeg ikke nogen forklaring på, men jo det er træls, og som mary siger så frygter man da at de siger i børnehaven at man slår dem.

Ja, du har nok ret, Ivf. Han er bare sådan en der går meget op i detaljer og har klæbehjerne. Så derfor synes jeg, at han (ud fra hans normale væremåde) burde kunne se forskel på en smækkende dør og et dask.. Men måske ikke.

Men av ja. Den er slet ikke rar.

Og han har nok troet, at det var med vilje at jeg gjorde det, fordi jeg ikke sagde undskyld og trøstede bagefter. Jeg var nærmest i en anden verden, synes jeg. Skulle bare have Malia ned på jorden igen.

Mary: det er alligevel rart at vide, at andre børn med forældre, der aldrig kunne finde på at slå, også siger sådan. Men hvad der sker inde i hovedet på dem, må være ubehageligt altså.

BetinaTrold: Det er nemlig rigtigt ubehageligt. Jeg er nu ikke så bange for at han siger det i børnehaven. Har en ide om at pædagoger hurtigt kan spotte misforståelser og fantasi og hvad der er fakta. Det er måske naivt.. Ved det ikke.

Men jeg er mere utilpas ved det, fordi jeg ikke ved, hvorfor han siger sådan. Hvad foregår der inde i hans lille tænksomme hoved? Og så bliver jeg irriteret over det, fordi det er noget som jeg ved, aldrig nogensinde vil ske for ham. Så hvorfor siger han sådan noget langt ude møg altså?

Puuh, jeg kan levende forestille mig din dag, for sådan nogle synes jeg også, jeg har hele tiden for øjeblikket.

Men jeg kom til at tænke på, om han mon ikke koblede et eller andet, han havde set i en tegnefilm eller film eller hørt et eller andet sted sammen med det, at du var stresset? De suuuger jo til sig, de små hoveder og jeg bliver for tiden ofte overrasket over, hvor meget NM fanger og kobler sammen på sin egen måde og det er absolut ikke udelukkende fra de ting, Michael og jeg siger og gør længere.

Jeg tror i hvert fald ikke, at det behøver at have spor at gøre med noget, du har gjort. Lige som de snart finder ud af, at der er noget, der hedder død og snart kommer til at koble det sammen med, at vi forældre også en gang skal dø, mon så ikke også, han kan have hørt om dét, at nogle slår, når de bliver sure og så spørger, om du kunne finde på det samme?

Stort knus i hvert fald. Man bliver SÅ ked af sådan noget.

Kan tydeligt huske, at Jonas også for et par år siden havde den der med, at man slog ham. Altså vi kunne jo under ingen omstændigheder finde på at slå vores børn, men hvis der fx blev leget vildt og han slog sig, så lød den straks " Du slog mig!". Tror det er en fase, hvor børnene netop ikke kan skelne mellem om noget er med vilje eller et uheld.

Kan godt lidt forstå, at Philip er forvirret over episoden med døren, hvis du ikke fik trøstet ham og forklaret, at det var et uheld.

BM: Tak for din forståelse.  Og ja, han kan sagtens have opfanget og suget noget til sig som han kobler sammen. Han kan, ligesom NM, forstå og sætte rigtig meget sammen. Også sådan så man bliver virkeligt overrasket. Og så husker han ALT.

Anja: Ja, jeg fik ikke trøstet eller noget. Så ja, han blev nok forvirret og frustreret over det. Og det værste er, at det måske i hans hoved, derfor var noget jeg gjorde med vilje.

Tror ærligt talt heller aldrig jeg har haft så slem en dag med dem begge to. Det ringede for mine ører igår, da jeg sad og skrev her og jeg var så træt, at jeg ikke orkede at gå i seng.

Heldigvis er jeg ladet op idag. Har haft huset fuld af babyer og 3-årige og deres mødre selvfølgelig. Dejlige larmende glade unger. Så bliver man lige rusket ud af sine triste tanker.

Tak for svar og forståelse, forresten. 

Det betyder meget, da jeg var i total underskud igår. Og så lige det spørgsmål til at slutte dagen med.

Men han er glad idag. Nok fordi mor er, da mine børn er små kopier af mit humør.