trist over at have gået glip af en vigtig tid

Hejsa

Jeg er på det seneste begyndt at blive rigtig trist over at min baby snart ikke er baby mere. Det er selvfølgelig godt at h*n udvikler sig præcist som h*n skal, men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at være lidt trist over det. Det hænger nok også sammen med at da baby var helt lille var jeg indlagt med en fødselspsykose. Så jeg har mistet 1½ måned af babys liv, som jeg aldrig får tilbage.

Jeg ville ønske jeg kunne få bare lidt tid med min baby som nyfødt. Bare skrue tiden lidt tilbage så jeg kunne putte lidt på sofaen med min nyfødte igen, som jeg kun fik lov til meget kort.

H*n er skøn som h*n er, og jeg er lykkelig for at h*n ikke har taget skade af at mor var væk. Men nøj hvor jeg savner den første tid.

suk

Selvfølgelig er det ekstra slemt at savne den første tid når man som du har været indlagt og dermed væk, men jeg tror alle kender til at savne den første tid. Selvom min store dreng nu er 6½år, så kan jeg stadig ærger mig over at jeg ikke brugte mere tid sammen emd ham som baby. Jeg havde bare SÅ travlt med at styrte rundt til alt muligt at jeg aldrig gav mig tid til at side i sofaen og nyde baby. -sandheden er også at jeg kunne slet slet ikke holde ud at sidde der, for jeg synes ikke der var nget at 'se på'. Det var jo bare en baby med 2 øre, 1 næse, 2 øjne osv. Jeg forstod slet ikke dem der kunne sidde i timevis og ikke lave andet end at se på deres baby. Det kunne jeg bare slet ikke!!!

Tillykke med at du er kommet dig over depressionen, og tillykke med al den tid du NU skal have med din lille-store baby!!! Nyd det...

Mumto3 skriver:

Selvfølgelig er det ekstra slemt at savne den første tid når man som du har været indlagt og dermed væk, men jeg tror alle kender til at savne den første tid. Selvom min store dreng nu er 6½år, så kan jeg stadig ærger mig over at jeg ikke brugte mere tid sammen emd ham som baby. Jeg havde bare SÅ travlt med at styrte rundt til alt muligt at jeg aldrig gav mig tid til at side i sofaen og nyde baby. -sandheden er også at jeg kunne slet slet ikke holde ud at sidde der, for jeg synes ikke der var nget at 'se på'. Det var jo bare en baby med 2 øre, 1 næse, 2 øjne osv. Jeg forstod slet ikke dem der kunne sidde i timevis og ikke lave andet end at se på deres baby. Det kunne jeg bare slet ikke!!!

Tillykke med at du er kommet dig over depressionen, og tillykke med al den tid du NU skal have med din lille-store baby!!! Nyd det...

Det er selvfølgelig heller ikke sikkert jeg selv ville have kunnet holde ud at sidde stille og nyde.

Og tak

Jeg nyder skam også min STORE baby hver dag. Jeg kunne bare godt ønske mig at h*n gad putte lidt mere, men nej der skal være fart over feltet HELE tiden.

Anonym skriver:

 

Det er selvfølgelig heller ikke sikkert jeg selv ville have kunnet holde ud at sidde stille og nyde.

Og tak

Jeg nyder skam også min STORE baby hver dag. Jeg kunne bare godt ønske mig at h*n gad putte lidt mere, men nej der skal være fart over feltet HELE tiden.

Det kender jeg ALT til

Min datter er 10 måneder gammel og jeg føler jeg er gået glip af de første to måneder..Lige efter fødslen blev hun taget fra mig fordi hun var meget syg. Vi blev indlagt på OUH og jeg fik hende først over til mig en uge efter. Vi var indlagt i to måneder i alt og der blev hun meget passet af sygeplejerskerne, især om natten skulle de se hvordan hun spiste så de passede hende.

Hun fik sondemad så jeg føler og jeg er gået glip af det hyggelige ved at amme/give flaske..

Da vi endelig kom hjem var hun jo en ret stor pige. Hun er selvfølgelig skøn og det er dejligt hun udvikler sig, men når jeg ser billeder af nyfødte der ligger sammen med mor, bliver jeg lidt øv 

Så, ville bare lige skrive at jeg kender alt til det

Laulund87 skriver:

Det kender jeg ALT til

Min datter er 10 måneder gammel og jeg føler jeg er gået glip af de første to måneder..Lige efter fødslen blev hun taget fra mig fordi hun var meget syg. Vi blev indlagt på OUH og jeg fik hende først over til mig en uge efter. Vi var indlagt i to måneder i alt og der blev hun meget passet af sygeplejerskerne, især om natten skulle de se hvordan hun spiste så de passede hende.

Hun fik sondemad så jeg føler og jeg er gået glip af det hyggelige ved at amme/give flaske..

Da vi endelig kom hjem var hun jo en ret stor pige. Hun er selvfølgelig skøn og det er dejligt hun udvikler sig, men når jeg ser billeder af nyfødte der ligger sammen med mor, bliver jeg lidt øv 

Så, ville bare lige skrive at jeg kender alt til det

1000 tak for svar

Selvom det jo selvfølgelig er rigtig trist for dig at du kender følelsen, er det dog rart for mig, at vide jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Så en KÆMPE tak til dig og en

for det er et trist afsavn at have.

Jeg har dog et håb i at det ikke bliver sådan med den næste når vi engang er klar til en to'er. Der går nok desværre bare lang tid før vi er klar. Først skal vi lige helt ovenpå den hårde omgang. Derefter skal vi være helt sikre på at vi har baglandet i orden, for det kan ske igen - og gør det det, skal vi være helt sikre på at de er klar til at træde til endnu en gang.

Hvad med jer? Tør i håbe på at det bliver anerledes med nr 2 hvis i da har lyst til at få én til

Anonym skriver:

 

1000 tak for svar

Selvom det jo selvfølgelig er rigtig trist for dig at du kender følelsen, er det dog rart for mig, at vide jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Så en KÆMPE tak til dig og en

for det er et trist afsavn at have.

 

Jeg har dog et håb i at det ikke bliver sådan med den næste når vi engang er klar til en to'er. Der går nok desværre bare lang tid før vi er klar. Først skal vi lige helt ovenpå den hårde omgang. Derefter skal vi være helt sikre på at vi har baglandet i orden, for det kan ske igen - og gør det det, skal vi være helt sikre på at de er klar til at træde til endnu en gang.

Hvad med jer? Tør i håbe på at det bliver anerledes med nr 2 hvis i da har lyst til at få én til

 

Det er helt i orden du synes det er rart at der er andre der har det sådanDet virker lidt mere okay så at have de tankerTænker jeg i hvert fald..

Jeg synes det er nogle gode tanker du gør dig om en nr to engang

Måske går der lang tid inden i er klar, men så er i også HELT klar og så er i jo, som du selv skriver, stærke nok til hvis tingene er som denne gang..

Jeg er ret sikker på vi ikke skal have flere, det har været for hård en omgang desværre Men, men man skal aldrig sige aldrig

Du er meget velkommen til at skrive privat hvis du har lyst

Anonym skriver:

Hejsa

Jeg er på det seneste begyndt at blive rigtig trist over at min baby snart ikke er baby mere. Det er selvfølgelig godt at h*n udvikler sig præcist som h*n skal, men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at være lidt trist over det. Det hænger nok også sammen med at da baby var helt lille var jeg indlagt med en fødselspsykose. Så jeg har mistet 1½ måned af babys liv, som jeg aldrig får tilbage.

Jeg ville ønske jeg kunne få bare lidt tid med min baby som nyfødt. Bare skrue tiden lidt tilbage så jeg kunne putte lidt på sofaen med min nyfødte igen, som jeg kun fik lov til meget kort.

H*n er skøn som h*n er, og jeg er lykkelig for at h*n ikke har taget skade af at mor var væk. Men nøj hvor jeg savner den første tid.

suk

Kæmpe krammer til dig kender det alt for godt syntes min lille dreng hurtig bliver stor selv om han kun er 7mdr han kan så mange ting og hvor er min baby??? jaa væk ja han spiser stadig grød osv og flaske men han måde af gøre tingene på hjælp det går alt for stærkt er der ikke en STOP KNAP!!!