Hvordan får jeg det sagt??

Ja alle herinde ved jo efterhånden jeg er gravid, men jeg har ikke kunne samle mod til at fortælle kommunen det endnu (dem jeg er ansat under)...

Hver dag tænker jeg NU ringer du, men min hånd nægter at ringe op.. Nu sidder jeg her, og er efterhånden lidt desperat efter at få taget hul på bylden, og overvejer at sende min chef en mail med forklaring + vedhæftet VJ eller et brev magen til førstnævnte.

Men kan man godt det? Eller er det bare for lavt??

Jeg er trodsalt 19 uger henne nu, og har et utrolig fysisk hårdt arbejde, så det er nok bedst snart at sige et eller andet, så der også kan tages hensyn hvis det bliver nødvendigt...

Hvad vil i mene tøser? Kan man godt skrive en mail/et brev... og i så fald, hvad skriver man så lige...

Sidste gang ringede jeg, no problem, men denne graviditet kom noget hurtigt og ret uventet, og jeg tror endnu ikke jeg helt mentalt er med på det hele endnu, så jeg er SÅ led ved, jeg ENDELIG er startet på job, og så skal sluge en klump og få sagt, det dælme ikke bliver ret længe ...

Gode råd modtages!

Tag en dyb indånding, ring op og få det overstået  

Synes ikke du skal sende en mail.

Kender godt følelsen. Gik forbi min chefs dør mange gange, da jeg skulle fortælle ham om lillebror, men det var så fedt da det var gjort .

Held og lykke!

Line&Liam skriver:

Ja alle herinde ved jo efterhånden jeg er gravid, men jeg har ikke kunne samle mod til at fortælle kommunen det endnu (dem jeg er ansat under)...

Hver dag tænker jeg NU ringer du, men min hånd nægter at ringe op.. Nu sidder jeg her, og er efterhånden lidt desperat efter at få taget hul på bylden, og overvejer at sende min chef en mail med forklaring + vedhæftet VJ eller et brev magen til førstnævnte.

 

Men kan man godt det? Eller er det bare for lavt??

Jeg er trodsalt 19 uger henne nu, og har et utrolig fysisk hårdt arbejde, så det er nok bedst snart at sige et eller andet, så der også kan tages hensyn hvis det bliver nødvendigt...

 

Hvad vil i mene tøser? Kan man godt skrive en mail/et brev... og i så fald, hvad skriver man så lige...

 

Sidste gang ringede jeg, no problem, men denne graviditet kom noget hurtigt og ret uventet, og jeg tror endnu ikke jeg helt mentalt er med på det hele endnu, så jeg er SÅ led ved, jeg ENDELIG er startet på job, og så skal sluge en klump og få sagt, det dælme ikke bliver ret længe ...

 

Gode råd modtages!

Jeg ville ringe og få det overstået, jeg er da sikker på de bare vil blive glade på dine vegne, og så har de også bedre mulighed for at komme det i forkøbet, også hvis du evt skal på noget skåne i en periode frem til barsel

I har jo nok (desværre) ret, men jeg tror simpelthen også tankerne har fået lov at løbe af med mig, fordi jeg har ventet så længe... Man forestiller sig jo det allerværste... Puuuha... Må lige gå og tygge lidt på den idag..

Line&Liam skriver:

Ja alle herinde ved jo efterhånden jeg er gravid, men jeg har ikke kunne samle mod til at fortælle kommunen det endnu (dem jeg er ansat under)...

Hver dag tænker jeg NU ringer du, men min hånd nægter at ringe op.. Nu sidder jeg her, og er efterhånden lidt desperat efter at få taget hul på bylden, og overvejer at sende min chef en mail med forklaring + vedhæftet VJ eller et brev magen til førstnævnte.

 

Men kan man godt det? Eller er det bare for lavt??

Jeg er trodsalt 19 uger henne nu, og har et utrolig fysisk hårdt arbejde, så det er nok bedst snart at sige et eller andet, så der også kan tages hensyn hvis det bliver nødvendigt...

 

Hvad vil i mene tøser? Kan man godt skrive en mail/et brev... og i så fald, hvad skriver man så lige...

 

Sidste gang ringede jeg, no problem, men denne graviditet kom noget hurtigt og ret uventet, og jeg tror endnu ikke jeg helt mentalt er med på det hele endnu, så jeg er SÅ led ved, jeg ENDELIG er startet på job, og så skal sluge en klump og få sagt, det dælme ikke bliver ret længe ...

 

Gode råd modtages!

På med vanten og så fat knoglen og få det overstået!

Jeg kender godt følelsen. Jeg havde været ansat i 10 mdr, da jeg skulle overbringe min chef nyheden om lillebror, og jeg skulle gå fra midt i den allertravleste periode på året - og vidste derfor, at der skulle findes en vikar for mig osv osv...

Ved ikke helt, hvad det er man er bange for, det er jo glædeligt og naturligt at få børn - også når de kommer tæt  Men det er vel en eller anden frygt for en dårlig reaktion, fx hvis man bliver mødt med et NÅ! eller endda vrede

Anyways min chef (der ellers ikke er så fantastisk til den slags personlig snak) var meget glad på mine vegne, så skal vi ikke bare krydse fingre for at det også er den reaktion, som du bliver mødt med...

Kh Trine

Pøj pøj fra Trine

Puuuu!

så er første skridt mod at få samvittigheden renset, taget.

Jeg har nu ringet, hun sad i møde og ville ringe tilbage, så nu sidder jeg med total stressmave og ryster lidt af nervøsitet...

Bare hun tager det pænt!

 for at du for at du har en dejlig chef som selvfølgelig bliver glad på dine vejne...

Så er den ged barberet

Og hun tog det rigtig pænt og ønskede mange gange tilykke, og sagde jeg ikke skulle tage det hele så tungt, vi tog det bare som det kom, og kunne jeg nå at blive færdig var det fint, og kunne jeg ikke, så var det bestemt også helt fint

PUHA! Knus en MEGET lettet Line!!