Nu har jeg læst en masse fødselsberetninger, så nu er det vist på tide at jeg prøver at skrive lidt ned om Majas fødsel.
Graviditeten gik egentlig fint - dog havde jeg RIGTIG meget vand i kroppen, mine fødder og ankler var total hævede - der sad bare fem coctailpølser yderst på hver fod!
D. 16. august gik jeg i seng ved 23.30 tiden. Min mand kom ind i seng ved 1 tiden. Da han gik i seng kunne jeg godt mærke at der begyndte at komme nogle mens agtige smerter med et jævnt interval. Jeg lod manden sove - og lå selv og tjekkede tiderne lidt på vækkeuret. En halv time efter står jeg op og går ud i køkkenet for at få skrevet tiderne op på de her mens smerter. Efter kort tid er der ca. 5 min imellem - hmm.. ja så må det jo være veer. Men ingen panik, det kan jo tage laaaang tid for en førstegangs fødende.
Kl. 2 vækker jeg manden og siger at jeg smutter i bad. Jeg udstyrer ham med et stykke papir hvor på han skal skrive ned hver gang jeg råber inde fra badet - veer.
Han ligger i mørket og skriver tiderne ned på papiret, på et tidspunkt vil han lige tjekke hvor lang tid der er mellem tidspunkterne... Han kommer styrtende ind til mig - Vibbe, der er kun 2 min imellem dine veer!!
Veerne var begyndt at bide lidt, men ikke mere end jeg kunne trække vejret fra. Snakkede frem og tilbage om vi skulle ringe ud på sygehuset. Min mand ringer der ud - og nu er veerne begyndt at bide lidt mere, men stadig ikke noget jeg ikke har kontrol over.
Hvis vi synes så skulle vi bare komme. Vi har 1/2 time til sygehuset, så vi valgte at pakke de sidste ting og tager så afsted.
Min mand sætter mig af ved indgangen og han kører lige bilen op på parkeringspladsen med bilen - pyha det tog langtid synes jeg og damen i informationen sidder bare og smiler af mig ;)
Vi vralter op på fødegangen og der kommer en jordemoder og kigger til os. "Ork det kan tage lang tid endnu - du ser jo ud til at have det godt - du kan stadig smile" Grr... det var ikke lige det jeg havde lyst til at høre mens jeg står og hænger op af en dør og prøver at få styr på min vejrtrækning - for NU bider veerne.
Hun undersøger mig, og heldigvis siger hun "Jamen dog, du er jo 6 cm åben - du er i fødsel" Yes tænker jeg ;)
Ind på fødestuen med os. Hun spørger om vi har tænkt på noget smertelindrende, og manden siger at han har fået afvide at han skulle sige rygmarvsbedøvelse, men jeg føler ikke jeg pt. har brug for det - så siger hun: " Jamen så får du den ikke, men har du lyst til at komme i vand" - ja tak, og så smed jeg alt tøjet - trods jeg havde sagt MANGE gange at jeg absolute ikke ville rende helt nøgen rundt - men jeg fik flået føjet af og så ned i det fantastiske vand ;)
Jeg ligger egentlig bare inde i min egen lillle osteklokke imens manden og jordemodeen sidder og hyggesnakker. Min mand hjælper mig af og til med at trække vejret - for man glemmer åbenbart nogle gange nogle helt basale ting når man ligger der med veer. Men jeg har det stadig ok.
Efter et par timer siger jordemoderen at jeg skal gå ud og prøve at tisse lidt, men da jeg så kommer tilbage har de SKU (undskyld) tømte badekaret ;(
Jeg kommer op på en seng og ligge og der går vandet så. Så kommer jeg op på fødebriksen - og presseveerne har fundet sted. Jeg prøver lidt forskellige stillinger på briksen, og Maja er også ofte helt fremme, men hun glider tilbage igen.
Efter 1 1/2 time med presseveer prøver de med sugekop og vupti kl. 9.53 er vores vidunderlige datter født. 3785 g og 53 cm.
Jeg var sprækket en del, så det skulle de lige have styr på - men nej hvor var det hele bare en dejlig oplevelse - ja ok, lige bortset fra presseperioden.
Det var min beretning - den blev vist lidt lang, men tak fordi du læste med.
Anmeld
