Annika har rigtig fået børnehavesprog

Der bliver sagt enten tis, pølser eller tissemand i stort set alle sætninger der kommer ud af Annikas mund lille pt. Igen, noget vi ikke har prøvet med Juliane. Hvis Juliane har sagt sådan noget, så kunne vi sige: Juliane! .....og så begyndte hun at græde, og kunne i øvrigt ALDRIG drømme om at sige det igen  Annika hun er dælme skæg og finurlig på en anden måde med sådan noget...tror vist taktikken bliver at ignorere det, så går det spændende måske væk?

Erfaringer?!

Vi bliver kaldt "din gamle numseprut" eller "et-eller-andet-tumpe"... Det sidste er jeg sjovt nok mindst glad for....

Jeg har ingen anelse om hvordan man håndterer det bedst - jeg har nedlagt forbud mod at han siger noget som helst med "dumme". Det ryger ud af ham en gang imellem - men han ved godt det ikke er smart, for mor bliver sur.

det samme herhjemme.. her er det dog for helvede og for fanden der kommer ud af hans mund.. 

plejer at sige nej mikkel det hedder det ikke.. og så retter han det til for pokker eller for søren.. 

bisse er de

Her har vi også nedlagt forbud mod "dumme" og vi irettesætter hende hver gang den kommer. Numseprut, den lader vi lidt gå, overhører den.. Det er ufatteligt som vores små poder kan bliver til store børnehavebørn lige pludseligt.

Har ik oplevet det rigtigt endnu..... dog syntes Viktor at det er sjovt at gå rundt og sige tissemand når hans papsøster Cecilie er her for hun griner af ham..... men ellers er der ingen af ungerne der bander el noget..... endnu

Vi overhører ord som tissemand, prut etc., for så stopper han hurtigt igen... det er værst hvis han sidder og råber sjofelheder i Føtex - men hvis man tysser på ham, råber han jo bare endnu højere. Heldigvis ikke noget der sker tit  Faktisk er han slet ikke slem til det..

Det sker heldigvis sjældent, at drengene bruger den slags børnehavesprog, men det sker. Vi plejer bare at sige pænt, at sådan taler vi ikke i vores hus, så den slags har vi ikke lyst til at høre på. Det plejer at være nok til at de stopper.

Her hjælper det ikke rigtigt at ignorere det, for så er der jo bare to andre søskende, der griner i stedet. Så det er ret svært at undgå, og de får som regel lov til det hjemme, men ikke i overflod. Vi siger, at det lyder ikke pænt, og nu vil vi ikke høre på det mere. Det går over igen engang, kan vi se med Sebastian (eller stilner af...).

Nanna ynder at synge bandeordene. "Tissemand" passer fx lige til en hel sang på melodien Bjældeklang. Den anden dag kom jeg til at sige fandme, og så gik hun rundt og sang en hel sang på "fandme" lige så stille