Jeg har i flere år haft blæresmerter, der var hormonelt betinget. Dvs. jeg havde ondt i blæren op til min ægløsning og igen op til menstruationen. Sådan har det altid været og jeg har lært at leve med det, for det var jo kun 2 dage i måneden jeg havde ondt.
Men nu har jeg den sidste måneds tid haft ondt i blæren næsten hver dag. Jeg fik tjekket for blærebetændelse, og selvom prøven viste nul bakterier, kom jeg i behandling, fordi min læge ikke rigtig vidste, hvad det ellers kunne være. Det hjalp selvfølgelig ikke. Har også fået tjekket om det skulle være kønssygdomme, og det var det heller ikke. Og det er heller ikke underlivsbetændelse eller svamp. Min læge nåede så frem til at det måtte være muskelspændinger i underlivet, fordi jeg var lidt øm, når hun trykkede forskellige steder indvendig. Jeg har så de sidste par uger lavet øvelser for det, og stadig ingen bedring. er blevet sendt videre til fys fordi jeg har lænde/bækkensmerter og kommer så der er par gange i ugen, men kan ikke lige se, hvordan det skulle give blæresmerter.
Jeg selv mistænker at jeg er gravid og skal teste igen torsdag/fredag. men er det muligt, at hvis man har hormonelt betinget blæresmerter, at man så oplever de smerter oftere, hvis man er gravid? Jeg tænker på....der må jo være nogle flere hormoner, der fræser rundt.....og i såfald hvor længe vil man have så mange hormoner i kroppen? Jeg mener...kan det aftage i løbet af graviditeten?
Nogen der har oplevet noget lignende? Jeg sidder mange gange i løbet af dagen på en varmepude, for det lindrer smerterne lidt. Men øv hvor er det bare træls at have det sådan her 
Anmeld