Bange for ikke at slå til som mor

Jeg skriver som anonym da jeg er lidt flov over dette emne!

Vi er et par midt i 30´erne og jeg venter vores første barn. Vi er begge normale og har begge gode jobs. Mit problem er jo nærmere jeg kommer min termin, jo mere bange er jeg for ikke at slå til som mor. Jeg har termin i starten af november. Det er ikke selve fødslen jeg frygter, men det jeg frygter er at jeg ikke:

-kan finde ud af mit barns behov

-læse dets signaler

-amme det

-stimulere det

-overse ting som burde være indelysende

Det skal siges at barnet er virkelig et ønske barn, men jeg er bare så bange for at fejle. Jeg er godt klar over at barnet ikke bliver født med en brugsanvisning og at alle børn er forskellige.

Er der nogen som har nogle gode råd til hvordan jeg kan håndtere dette?

Velkommen i klubben "hvad det vil sige at blive mor" ....

Dine tanker er så helt normale - alle første gangs mødre, ja faktisk også anden og tredje gangs kan blive nervøse under graviditeten - er det her nu det rigtige, kan jeg overhovede finde ud af det her, kan min barn lide mig, kan jeg trøste det, kan jeg finde ud af om det er sult, ked af det, en tør ble eller måske begyndende tænder...

Ååååå tro mig - DET KAN DU.... Det er bare noget der ligger I os... Kig dig omkring og se hvor mange kvinder der før dig har klaret det her til UG - også selvom man ind imellem sætter sig grædende ned og siger jeg kan ikke magte det her eller klare det mere... Det er bare så normalt...

Og så brug det denne her fantastiske side er til - LÆS AF, når det hele bliver allermest sort...

Du skal nok klare det og du bliver den bedste mor i verden for dit barn.

Knus Pia.

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym da jeg er lidt flov over dette emne!

Vi er et par midt i 30´erne og jeg venter vores første barn. Vi er begge normale og har begge gode jobs. Mit problem er jo nærmere jeg kommer min termin, jo mere bange er jeg for ikke at slå til som mor. Jeg har termin i starten af november. Det er ikke selve fødslen jeg frygter, men det jeg frygter er at jeg ikke:

-kan finde ud af mit barns behov

-læse dets signaler

-amme det

-stimulere det

-overse ting som burde være indelysende

Det skal siges at barnet er virkelig et ønske barn, men jeg er bare så bange for at fejle. Jeg er godt klar over at barnet ikke bliver født med en brugsanvisning og at alle børn er forskellige.

Er der nogen som har nogle gode råd til hvordan jeg kan håndtere dette?

 

Jeg vil bare sige til dig at det er HELT NORMALT at have det sådn .... jeg havde selv de samme tanker inden jeg blev mor ... tror ikke du kan gøre andet end at tage det som det kommer ... du skal nok finde ud af dit barns behov .. de første mange dage kan det godt føles lidt som en gætteleg men man kommer efter det... tror ikke på der er nogen der 100% kan læse deres barns signaler lige når man bliver forældre .. det kommer efterhånden som man lærer barnet at kende .... viser det sig du ikke kan amme så herregud .. børn trives altså også fint på MME ... du skal nok kunne stimulere det ... den bedste stimulation i starten er at være tæt på mor eller far med hud mod hud kontakt ... og lidt senere ting i sort-hvid eller stærke kontraster ... og du vil sikkert komme til at overse noget der burde være indlysende ... kender flere der kom til at vende de første bleer forkert ... og det sker der altså heller ikke noget ved ...

tror du må se i øjnene ingen er perfekte .... og den første tid som forældre er altså en omvæltning

Ej, men det finder du nok ud når barnet først er kommet..

Jeg syns mere du skal koncentere dig om at være gravid og nyde det, fx tage på café og nyde et helt måltid og dessert uden at du bliver afbrudt.. Eller tage i biografen.. ting som du ikke kan når barnet er kommet... En hel dag i sengen med gode film (evt med din mand)

Jeg tror det er svært at give gode råd, andet end at jeg også har haft det sådan selv om det er 4 gang og man er bare nød til at slappe af og tro på dig selv...

Held og lykke..

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym da jeg er lidt flov over dette emne!

Vi er et par midt i 30´erne og jeg venter vores første barn. Vi er begge normale og har begge gode jobs. Mit problem er jo nærmere jeg kommer min termin, jo mere bange er jeg for ikke at slå til som mor. Jeg har termin i starten af november. Det er ikke selve fødslen jeg frygter, men det jeg frygter er at jeg ikke:

-kan finde ud af mit barns behov

-læse dets signaler

-amme det

-stimulere det

-overse ting som burde være indelysende

Det skal siges at barnet er virkelig et ønske barn, men jeg er bare så bange for at fejle. Jeg er godt klar over at barnet ikke bliver født med en brugsanvisning og at alle børn er forskellige.

Er der nogen som har nogle gode råd til hvordan jeg kan håndtere dette?

 

Først og fremmest et stort

Jeg tror det er helt normalt at føle sådan, jeg har ihvertfald haft det på samme måde (er netop blevet mor her sidst i august).

Jeg har også været nervøs (og kan stadig blive det), for om jeg/vi nu gør det godtnok, trives den lille, stimulerer jeg ham godtnok, er det normalt at han sover så meget, hvorfor har han noget gult-betændelse-lignende i øjnene (skyldes tårekanalerne, og var ikke betændelse), spiser han nu nok ????etc. etc. etc.  

Det er klart at vi bliver nervøse, for det er jo en kæmpe forandring der sker i vores liv, og vi har ingen chancer for at forberede os helt på hvad det er vi går ind til.

Jeg undre mig faktisk mere over de piger, som giver udtryk for at de bare helt har styr på det hele og bambammelam, og at de på ingen måder er nervøse??? Muligvis lyver de overfor sig selv, eller overfor os andre, for ikke at "tabe" ansigst. Men det er da større og mere almindeligt at indrømme at "ja, jeg er en smule nervøs".

Vi ønsker jo netop det aller aller bedste for vores små guldklumper. Og det er en kæmpe op(gave) der hviler på os

Og du har ret, de har ingen brugsanvisning med, og vi har ingen facit-liste -og heldigvis for det  (vi kvinder er desværre i mange tilfælde alt for kontrollerende)

Er sikker på at I bliver fantastiske forældre og at jeres barn kommer til at stortrives.

Tillykke med den kommende familie-forøgelse

Jeg er virkelig glad for at læse jeres svar. Her gik jeg og troede at jeg var den eneste i verden der gik og havde det sådan.

Det lunede at læse jeres svar