Kan mænd gå i overgangsalderen?

Hvis ja, hvordan vises det så og kan det behandles?

Hvis ja, hvordan vises det så og kan det behandles?

Alle mænd går i overgangsalderen, og gør det også på et tidspunkt, men ofte senere end kvinder. Somregel når de er mellem 50 og 60.
Deres overgangsalder er dog en del anderledes end kvinders, men er på samme vis hormonbasseret.
Symptomerne er ofte at de bliver frygteligt vanskelige, sure, sære og umulige at gøre tilpas. Deres lunte er pludseligt alt for kort. Nogle mænd kan ligefrem få en depression i kølvandet på det, andre vil pludseligt ud og bekræfte sig selv.
For mange mænd sker disse ting netop når sølvbrylluppet nærmer sig, og så er det de farer ud og finder en ung pige i stedet for lillemor.

Som sådan kan man ikke direkte påvise det, som hos kvinder, kun ved en blodprøve. Det er også her mænd ofte ændrer tykkelse på håret, vægt og fedtlag, alt sammen på grund af nedgang i det mandlige kønshormon testetoron.
I særligt slemme tilfælde, men det er temmeligt sjældent, kan lægen ordinere hormontilskud.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Alle mænd går i overgangsalderen, og gør det også på et tidspunkt, men ofte senere end kvinder. Somregel når de er mellem 50 og 60.
Deres overgangsalder er dog en del anderledes end kvinders, men er på samme vis hormonbasseret.
Symptomerne er ofte at de bliver frygteligt vanskelige, sure, sære og umulige at gøre tilpas. Deres lunte er pludseligt alt for kort. Nogle mænd kan ligefrem få en depression i kølvandet på det, andre vil pludseligt ud og bekræfte sig selv.
For mange mænd sker disse ting netop når sølvbrylluppet nærmer sig, og så er det de farer ud og finder en ung pige i stedet for lillemor.

Som sådan kan man ikke direkte påvise det, som hos kvinder, kun ved en blodprøve. Det er også her mænd ofte ændrer tykkelse på håret, vægt og fedtlag, alt sammen på grund af nedgang i det mandlige kønshormon testetoron.
I særligt slemme tilfælde, men det er temmeligt sjældent, kan lægen ordinere hormontilskud.

Kærligst
Sussie

Tror at min far er i en slem overgangsalder. Hans lunte er meget kort, føler sig forfulgt af alle os andre, bander ekstremt meget og er generel bare ret negativ. Sådan har det været i 2-3 år nu og det tager kun til og må indrømme at det er MEGET hårdt at være pårørende.....

Anonym skriver:

Tror at min far er i en slem overgangsalder. Hans lunte er meget kort, føler sig forfulgt af alle os andre, bander ekstremt meget og er generel bare ret negativ. Sådan har det været i 2-3 år nu og det tager kun til og må indrømme at det er MEGET hårdt at være pårørende.....

Åhh din stakkel.
Og jeg føler med hele jeres familie.

Min egen far var også rædseldfuld, da han kom i overgangsalderen.
og til sidst tog min mor bladet fra munden og meddelte ham, at hvis han syntes hun og jeg var så forfærdelige at være sammen med, så han kun kunne skælde og smælde dagen lang, så var det da bedre at han var os foruden, for hun kunne ikke holde ud at leve sammen med en mand og far, der hadede sin familie så meget.
Og DET hjalp.
Han tog tog sig voldsomt sammen, og selvom han havde nogle enkelte små tilbagefald, så hjalp det stort set med det samme.
Måske skulle din mor gøre det samme.
Bemærk lige at min mor intet bebrejdede ham, og hun lavede heller ikke en scene ud af det. Det var blor en kort og klar besked. En skovl for en skovl.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Åhh din stakkel.
Og jeg føler med hele jeres familie.

Min egen far var også rædseldfuld, da han kom i overgangsalderen.
og til sidst tog min mor bladet fra munden og meddelte ham, at hvis han syntes hun og jeg var så forfærdelige at være sammen med, så han kun kunne skælde og smælde dagen lang, så var det da bedre at han var os foruden, for hun kunne ikke holde ud at leve sammen med en mand og far, der hadede sin familie så meget.
Og DET hjalp.
Han tog tog sig voldsomt sammen, og selvom han havde nogle enkelte små tilbagefald, så hjalp det stort set med det samme.
Måske skulle din mor gøre det samme.
Bemærk lige at min mor intet bebrejdede ham, og hun lavede heller ikke en scene ud af det. Det var blor en kort og klar besked. En skovl for en skovl.

Kærligst
Sussie

Ved at min mor flere gange har meddelt ham at nu må det være nok. Men nogle gange er det som om hun også bliver fanget lidt i hans spiral og synes hun til tider provokerer ham lidt. Dette har jeg påpeget for hende. Nu er jeg jo ikke hos dem så ofte. I en alder af 35 lever jeg jo heldigvis mit eget liv, men må ærlig indrømme at jeg holder en vis afstand til dem, da det ofte er en trykket stemning hos dem. Jeg har overvejet selv at gå min far lidt på klingen, men er nervøs for om jeg dermed overskride er far/datter grænse.

Anonym skriver:

Ved at min mor flere gange har meddelt ham at nu må det være nok. Men nogle gange er det som om hun også bliver fanget lidt i hans spiral og synes hun til tider provokerer ham lidt. Dette har jeg påpeget for hende. Nu er jeg jo ikke hos dem så ofte. I en alder af 35 lever jeg jo heldigvis mit eget liv, men må ærlig indrømme at jeg holder en vis afstand til dem, da det ofte er en trykket stemning hos dem. Jeg har overvejet selv at gå min far lidt på klingen, men er nervøs for om jeg dermed overskride er far/datter grænse.

Tjaaa..jeg ville jo nok tage en te á teté med min far. Du vil fortryde det en skønne dag, hvis du ikke får gjort det. Taler her ud fra egen erfaring.
Hvis du ellers kan snakke med ham generelt og I altid ellers har haft en godt far-datterforhold, så burde du gøre det. Måske også forklare ham, at det gør dig så ondt at dit barndomhjem ikke er din "komme-hjem-borg" mere, men at stemningen der gør dig så utryg og ked af det, at du egentligt slet ikke har lyst til at komme hjem, og at det gør dig så ondt.

Du vurderer selv hvad du mener du kan give udtryk for og hvordan du bedst kan formulere det.
Men jeg tror du skulle snakke med ham om hvad der kan være galt...om ikke andet så måske sætte nogle tanker igang i hans hovede.