Kunsten at putte to børn på samme tid...?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

5.695 visninger
11 svar
0 synes godt om
12. september 2010

Lise

Hej d'damer!

Jeg har tænkt på noget...mange gange... og det er, hvordan gør/gjorde i andre når i skal putte to børn på samme tid. Altså, vi taler om en baby, og en større én.

Jeg er ved at gå i panik hver gang jeg skal være alene med alt ynglet om aftenen, for jeg ved bare aldrig rigtig hvordan jeg skal få dem i seng på den mest hensynsfulde måde. Det lykkes jo så alligevel hver gang - nogle gange bedre end andre.

NORMALT, så putter jeg Casper ca 19-19:30. Her får han en flaske (her sidder vi i min og Christians seng (Casper sover i vores soveværelse)), et kys, et kram og noget kærlighed, og så kommer han i sin seng. Herefter bruger jeg 2-15 minutter på at gå til og fra hans seng og give ham sutten gentagne gange, indtil han overgiver sig...

Simon kommer i seng ca 19:30, får læst en bog, sunget en sang, og så godnat...

De er begge rimeligt nemme at putte hver for sig, men når man er alene med dem, hvad gør man så?

Sidste gang sad Simon alene i stuen i ½ time mens jeg puttede Casper. Havde SÅ dårlig samvittighed overfor ham. Især fordi det endte med at Casper ikke ville sove (måske han kunne mærke min uro), og så måtte han med ind og læse historie for Simon. Men Simon synes ikke det er fedt at Casper er der, og han lå og hujede og hejede, hvilket var dumt når Simon skulle falde til ro...

Nå - del gerne med mig hvordan i gør/gjorde  For der må da være en eller anden genial måde at komme igennem det på...

Lise

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

12. september 2010

Anja

Jeg har altid gjort lidt ala det sidste du beskriver. Har bare fået amningen/flasken til at passe med at jeg samtidigt læser godnathistorie for den/de store.

Det er selvfølgelig ikke ene opmærksomhed til nogen af dem, men det har altid været hyggeligt og alle har haft det fint med det. Ofte har vi så siddet i stuen og læst/ammet og så har jeg gået rundt og kysse-krammet og puttet hver enkelt barn bagefter.

Men vi har også altid haft nemme børn i forbindelse med putning, for de lægger sig 9 ud af 10 gange bare til at sove med det samme.

Anmeld

12. september 2010

Siber

Lise, jeg må lige vende tilbage for jeg kan sku ikke huske hvad jeg gjorde!!!!

Anmeld

12. september 2010

Louise mortil4

hva med som anja skriver, at læse i stuen, hvis du stadig har ammepuden kan casper ligge der mens du holder flasken med en hånd og bladrer i bogen med den anden?? Det har virket her

Anmeld

12. september 2010

Lise

Louise mortil4 skriver:

hva med som anja skriver, at læse i stuen, hvis du stadig har ammepuden kan casper ligge der mens du holder flasken med en hånd og bladrer i bogen med den anden?? Det har virket her



Casper tager ikke flaske hvis der er nogen former for forstyrrelser omkring ham. Når jeg vil have ham til at spise, tager jeg ham ind i soveværelset og lukker døren, eller putter ham i barnevognen... lidt mærkeligt, men det er sådan jeg får ham til at spise. Dvs. jeg kan ikke give Casper flaske med Simon i nærheden...

Anmeld

12. september 2010

Lise

Siber skriver:

Lise, jeg må lige vende tilbage for jeg kan sku ikke huske hvad jeg gjorde!!!!



Det ser jeg frem til

Anmeld

12. september 2010

Lise

Anja skriver:

Jeg har altid gjort lidt ala det sidste du beskriver. Har bare fået amningen/flasken til at passe med at jeg samtidigt læser godnathistorie for den/de store.

Det er selvfølgelig ikke ene opmærksomhed til nogen af dem, men det har altid været hyggeligt og alle har haft det fint med det. Ofte har vi så siddet i stuen og læst/ammet og så har jeg gået rundt og kysse-krammet og puttet hver enkelt barn bagefter.

Men vi har også altid haft nemme børn i forbindelse med putning, for de lægger sig 9 ud af 10 gange bare til at sove med det samme.



Tak for svaret, Anja. Det var også sådan noget jeg havde forestillet mig, men for at Simon kan fungere, og kan være en sød dreng, er alt nødt til at være som det var igår. Han er mega styret af regler/normer i hverdagen. Det kan gå an at Casper er med inde og læse historie, men det ville gå helt galt med putningen hvis godnatlæsningen foregik i stuen  Og så er der det der med Casper som ikke spiser i stuen med mindre der ingen støj (Simon) er.

Måske det ikke kan gøres på bedre måder end det jeg gør...

Anmeld

12. september 2010

Tynen

Jeg kender godt følelsen af "panik" når man skal være alene med dem om aftenen

Jeg plejer at gøre dem begge klar samtidig. Pusler dem ved siden af hinanden osv.
Derefter går vi op ovenpå (Hvor værelserne er) og så installerer jeg Stella i hendes seng med hendes natlampe tændt, et par bøger og hendes "natmusik" (Hun har en billig cdafspiller som kører på meget lavt niveau indtil vi selv går i seng).
Så fortæller jeg hende at jeg lige putter Paw, og at jeg kommer ind til hende når jeg er færdig.

Derefter går jeg ind og putter ham (Og gav ham flaske, da han fik det) siger go´nat og går derefter ind til Stella og får puttet hende ordentligt.
Denne gang er det meget vigtigt for mig at Paw lærer at vi sagtens kan gå ud af rummet uden at vi "forsvinder ud af hans liv".
Vi boede nærmest halvandet år på Stellas værelse om aftenerne og DET magter jeg bare ikke igen.

Alt efter hvor trætte de er, så render jeg lidt frem og tilbage mellem dem for at give sutter, give vand eller whatever

Ved ikke om du kan bruge det, men det har fungeret fint for mig (De aftener hvor de selvfølgelig ikke skriger op i vilden sky   )

Anmeld

12. september 2010

Helle30

Det er altså ikke for at være hellig eller klog eller noget, men jeg putter to børn samtidig hver eneste aften. Det har aldrig været anderledes hér, for ungernes far har altd ét eller andet han skal efter maden. Sådan er det.

Jeg starter med at lægge Louise, og Sofie "hjælper" ved at gå med og synge. Vi synger altid "Sov sødt barnlille" på vejen op ad trappen og nynner den en ekstra gang, når Louise ER kommet ned og ligge. Jeg læser godnathistorie for dem begge i sofaen, før vi går op og putter. Lige pt. er det historier fra "Krudtugler og eglebasser" - bogen fra biblo, som Sofie fik i gave v. 3 år.

Louise går kold med det samme, og så suser Sofie og jeg til hendes værelse og putter. Hér giver jeg mig som regel lidt mere tid. Hun har tit noget, hun lige skal have vendt, før hun kan lægge sig til at sove. Lige for tiden er hun ret overbevist om, at der er krokodiller i haven, så den skal vi lige have udryddet hver aften.Til sidst vælger hun en sang, og så siger vi ses i morgen og jeg elsker dig og alt det - altid på samme måde.

Jeg tænker måske, at succesen ligger i, at det altid er på samme måde.

Jeg tænker, at dét jeg gør rigtigt (det må jeg jo gøre, for jeg hører intet til nogen af dem, efter vi har sagt godnat) ligger lige nøjagtig i, at det áltid foregår på samme måde. Det må så være mit råd.

- Helle - gav det nogen mening?

Anmeld

13. september 2010

Mie A

Jeg tænker på om du ikke bare kan gøre det omvendt? Tage Casper med, når du putter Simon og bagefter så putte Casper...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.