Eksperthjælp: Den fortvivlede

Trine Hostrup Dahl

"Den fortvivlede"

Hej Trine

Jeg skriver til dig fordi jeg går med nogle tanker som jeg ikke rigtig kan finde svar på.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Jeg er 22 år og vil gerne til at have en lille sammen med min  kæreste som jeg har været sammen med i knapt 4 år. Før jeg mødte ham havde jeg det rigtig svært i mit liv kort sagt en svær deprission og havde nogle problemer med nogle i familien som jeg ikke i dag snakker med. Jeg har en rigtig god støtte fra min mor og mine 2 yngre søskende. For omkring 3 år siden blev jeg gravid sammen med min  kæreste men både ham og jeg var ikke klar til det for vi ville ikke byde vores barn sådan en start på livet, vi følte ikke overskud til det da vi gerne ville at jeg fik det godt først osv. Så jeg fik en abort.

Vi har efter følgende fået psykolog hjælp med vores problemer ( også før aborten for at gøre noget ved det) og har det begge rigtig godt i dag. Der hvor jeg så kommer til at tænke er: Hvornår kan vi "tillade" os at få et barn? Jeg har ikke brugt p-piller i 1,5 år og der er ikke sket noget. Vi har heller ikke travlt men vil bare gerne vide hvis at der er noget i vejen. Da jeg så tog til lægen for at finde ud af om der var noget i vejen, fik jeg et koldt svar at jeg jo ikke var så gammel så jeg skulle se tiden an? Jeg er også bekymret for at jeg bliver stemplet som en dårlig mor fordi jeg har været psykisk ustabil førhen og kommunen hele tiden vil være over os? vi har det jo godt i dag selvfølgelig har vi også dårlige dage. Men har et pænt og rent hjem, bil og uddannelse og vigtigst er at vi elsker hinanden. Men det er som et spørgelse der forfølger mig med disse spørgsmål. Jeg har ikke lyst til at spørge min læge omkring det mere.

Håber du kan hjælpe mig med at finde svar.

Trines svar

Kære Fortvivlede

Mange tak for dit brev. Jeg vil først og fremmest ønske dig tillykke med at du er kommet på den anden side af en svær depression - det er dejligt, og ikke mindst skønt og stærkt gået, at du har styrken til at bryde med dem, der ikke bringer dig glæde i dit liv - og som du oplever er med til at fastholde dig i at have det dårligt. Jeg er også glad for at høre at du har et godt forhold til din mor og dine søskende - sådanne relationer er vigtige - særligt når livet gør ondt. Jeg synes din læge svarer på noget andet end det du spørger om. Som jeg læser dit brev, så spørger du til om du kan blive undersøgt og han svarer dig at du er ung og har tiden. Et goddag mand økseskaft svar. Du skal sige til ham, at det ikke er det du spørger om, og at du gerne vil have en henvisning til en gynækolog. Og at du hører at han synes du er for ung, det synes du ikke selv du er. Han tager dig ikke alvorligt, og det skal en læge!

Mht din depression og abort for år tilbage, så synes jeg du skal spørge dig selv til nutiden og fremtiden. Tal evt. med din mor om det at få børn, og lyt til hendes råd - hun kender dig og kan råde dig i om du er psykisk klar nu. Ellers mener jeg at tavlen er visket ren, og fordi vi har haft nedgangstider i vores liv, så skal det ikke følge os som noget dårligt resten af livet. det kan måske vendes til en styrke? Du ved, hvordan livets mørke sider føles, måske du sætter mere pris på glæden i livet nu? Du skriver ikke, hvad din kæreste mener om dét at få et barn nu - har I talt sammen om forventninger til det? Og ikke mindst til hinanden?

Mange kærlige hilsner

Trine