Skal altså lige afreagere....

Puh hvor skal jeg starte.... arbejdsfordelingen hjemmehos os er pt at Henrik går på arbejde og jeg går hjemme og tager mig af det hele her MEN.... Pga ferie, manglende kollegaer og sygdom arbejder Henrik fra 7.30 til næsten 20.00 hver dag. Fair nok. Begge ungerne sover når han kommer hjem og de sover når han tager afsted... Pt står jeg for at ordne hus, vasketøj, aftensmad, hente/bringe og putte ungerne. Når det så er weekend vil jeg gerne slappe lidt af fra unger og regøning, men da Henrik har den "skønne" indstilling at fordi han arbejder så meget så skal han slappe af i weekenden sidder han enten på sofaen eller foran computeren. Det er selvfølgelig oxo ok,men jeg vil sq gerne ha bare den mindste hjælp når han endelig er hjemme. Hvis jeg beder ham ordne køkkenet, lave frokost til ungerne eller noget andet bliver han totalt lækkerfornærmet og siger at jeg altid brokker mig. JA GU FANDEN BROKKER JEG MIG!!!! >( Det kan ikke være rigtig at han ALDRIG laver noget med ungerne frivilligt. Når han har fri køber han ind... Det tager 4 timer om at købe 3 ting... Tilbyder han at tage en eller begge unger med sådan at jeg kunne få noget mig tid (?) Nix... for det er jo for besværgligt at tage ungerne med... Det er sq da det jeg bliver nødt til hvis jeg skal nogen steder?! Det eneste jeg har fået at vide det sidste stykke tid er at jeg hele tiden brokker mig fordi han arbejder... Nej jeg brokker mig fordi han ikke laver en skid med sine unger når han har fri!!!!! Samtidig får jeg smidt i hovedet at det er jo mit job at passe unger og hus når jeg nu "bare" går hjemme. Ja og det gør jeg oxo. Når jeg spørger hvad han har tænkt sig der skal ske når jeg starter arbejde igen siger han bare det finder vi ud af til den tid... hvis han da overhovedet svarer... Jeg ved godt hvad der sker når jeg starter igen... IKKE EN SKID!!!! :'( for sådan var det oxo inden benjamin blev født, for mit job er ikk lige så vigtigt som hans (Jeg arbejder ikke lige så mange timer som ham og hans løn er højere). Jeg er ved at have fået nok! >( Jeg skal på ingen måde sige der er nemmere at være alene med 2 børn, men de dage hvor han ikke er hjemme er det sq så hyggeligt for der er ingen der bliver sure på hinanden. Der er ingen der skændes! Jeg er bare så træt af det hele. Overvejer på det nærmeste at skride fra det hele. Jeg gider ikke mere. Er det bare mig der er galt på den eller plejer man ikke at være fælles om tingene (?) Hvordn kan man snakke med en der lukker helt af. Det er som at snakke med en dør. Er det bare mig der er et brokkehoved???????? HJÆLP!!! hvad skal jeg gøre inden jeg ender med at skride fra det hele (Dog ikke ungerne(L)) mhlb /mette

Hej...
Jeg aner ikke hvad andre "plejer" at gøre, men jeg havde aldrig fundet mig i den behandling eller den måde han er på. Aldrig nogen sidne om jeg ville gide at være mor for en mand og selvom jeg er alene med tre børn, så er det meget nemmere end at skulle være kone/elskerinde/rengøringskone/barnepige osv osv osv....for en mand.

Jeg ville hvis jeg var dig KRÆVE at tingene bliver delt op.
Evt kunne I jo tage en sovelænge dag hver....og så kunne den ene tage børn den ene dag og den anden gøre ent feks...
Når du har børn i hverdagen så lav kun lige det nødvendige oprydning og hver fælles om alt det andet...tror ikke din mand aner hvilket arbejde der ere i at gå hjemme.
jeg har gået hjemme meget med mine børn og de blev så ikke passet ude og hvor var det på mange måder nemmere da jeg startede studie og drengene kom ud og blev passet.
Går du hjemme og har børnene passet, så vil jeg nu nok mene det er rimeligt at du står for det huslige, men så må I deles om alt i weekenden og lave familiehygge-ting allesammen, ellers ender det måske galt for jeres forhold.
Så prøv at få talt sammen og hvis ikke han gider så skriv alt op og få det delt ind...
Knus Eva...som vidst er en værre skrap kone...hellere alene end nøjes, sådan har jeg det og jeg elsker at bo selv med mine unger.:)

Hej Mette.

I blir simplethen nød til at snakke sammen - evt snakke med nogen sammen - ellers går det helt i hårdknuder.

Her er jeg også på barsel, min mand er leder og arbejder også en del, men forsøger at planlægge sit overarbejde, så det ik er i ungernes vågne tid... feks skal han på arbejde i lufthavnen i nat og kører efter pigerne er puttet - han ku også ha valgt at gøre det lørdag formiddag men priotere heldigvis anderledes. Hans mødetid normalt er 7.30 men møder som regel kl 6 for så ved han han kan gå kl 15.45 og komme hjem til pigerne. Der leger han som regel med dem mens jeg laver maden klar eller vi laver maden sammen... Efter maden bader han ungerne mens jeg vasker op, og så putter den ene det ene barn og den anden det andet for så at mødes til voksen tid på sofaen bagefter... Voksentid behøver ik altid bestå af kys og arm i arm, men kan også være dage hvor vi sidder bag hver vores skærm eller blot glor tv, men vi er sammen og det er vigtig for os.

Jeg står jo så også for hus og hjem og synes egenlig det er ok, men er også spændt på hverdagens trummerum når arbejdet igen kalder :S

Ugens stor indkøb gør vi alle lørdag formiddag eller også tager han den store med og klare det...

Vi står gerne op sammen i weekenderne og spiser morgenmad sammen og hygger med det... Da Caroline sov til middag synes jeg dog det var helt fair hvis han lige tog en morfar sammen med hende der :)

Mit største problem er jeg bicher hurtig når jeg mangler kærlighed, omsorg og opmærksomhed og det kan godt være svært med en mand der selvfølgelig er træt og 2 unger.... og jeg tænker lidt indimellem at jeg nok heller ik får det store overskud når jeg skal jobbe og derfor nu nogen gange forventer det urimelige af manden....

Din mand skal ha en opsang og der skal ske noget - men husk også at tænk over dine kampe.....

Held og lykke med det hele - og lav lige en opfølgning ik :)

Kh Camilla

Jeg kan kun give de andre ret i at du nok er nødt til at tage en snak med ham. og hvis det ikke hjælper kan jeg evt anbefale hvad jeg gjorde i sin tid.

Vores arb fordeling var også meget skæv og rendte rundt som en anden husholderske. Men på et tidspunkt fik jeg nok

Til måltiderne brugte jeg engangsservice, for jeg gad ikke at bruge tiden på at vaske op i maden var køblasange eller anden nem oven mad (og opvaskefri) ;) (og tro mig det bliver de hurtigt træt af)

Hans vasketøj som ikke blev lagt i vaskekurven fik lov til at blive liggende, sørgede dog for min datters og mit eget. Og når der ikke var mere rent så skal han nok finde ud af at lægge de det i vasketøjskurven. Og når det så var blevt vasket og lagt sammen skulle han selv lægge det på plads igen. Og gjorde det ikke det, jaaaa, så var det jo hans rod. (ret så flovt når der kom uventet besøg og de kunne se at det var hans rod der var)

Hvis hans kopper eller glas ikke blev båret ud, jaaaa så måtte det blive stående.

Det er klart en barnlig opførelse, men hos mig virkede den, hvilket jeg ved den også har gjordt hos andre.

(H) Jannie

HAVDE HELLER ALDRIG FUNDET MIG I DET. Men hvor tit er det lige at mænd forstår det, de ved ikke altid hvor hårdt det kan være at være hjemme en hel dag med børn omkring sig, tror det er der problemet ligger? De tænker lidt for tit på deres egne behov (er det ikke generelt, til tider?) Men det er jo nemt at sige. For kender godt typen. Har du prøvet at lade vær med at hæve stemmen overfor ham, altså idét du siger, at det er for 'hårdt', at være alene om tingene. Sig det i små korte, tydelige sætninger. Her plejer det at hjælpe? Du er bestemt ikke et brokkehovede, du har vidst bare indset at han slet ikke lytter til det du siger og føler? Og som du selv siger, er der ikke noget værre end at få stukket i hovedet 'du brokker dig hele tiden'. Held og lykke til jer, måske det er en fase der skal overståes :) ? Knus herfra

Hejsa Mette.. Jeg er ked af at sige det, men din mand virker lidt barnlig :'( Ja undskyld udtrykket :'( Jeg er selv hjemmegående og her er det også mig der tager det tunge slæb til hverdag, med tøjvask, rydde op, lave mad, gøre rent, passe Mikkel osv osv.. Men i weekenderne hjælpes vi ad, da jeg også gerne vil holde lidt "fri" i weekenderne.. Hvilket kasper også godt forstår... (som regl:$) Mit råd ville være, Få en snak om det.. Fortæl ham hvordan du har det - at du er lige ved at opgive og pakke jeres ting og flytte... Så kan det være piben får en anden lyd... (forhåbelig) Eller lad ham være alene hjemme en lørdag eller søndag, [rød]HELE DAGEN [/rød] med børnene og lad evt opvasken fra dagen før stå, så han også lige kan ordne det... Så kan han se hvordan det er og at det faktisk kræver en del energi at passe børn og hus... Jeg håber at I finder en løsning på det.. og også gerne snart, da det ikke må være til at holde til for dig.. Knus fra Camilla.

Min kæreste har også til tider et job med lange arbejdsdage, men så møder han hellere end gerne kl 4-5 stykker og er hjemme kl 4, for så bare at gå med den lille i seng, men på den måde får han jo tiden med hende.

Jeg ville bestemt heller ikke finde mig i det, men jeg tror altså bare nogen mænd tror det er ferie at gøre ret mm og at de ikke ser rodet mm på samme måde.

Min kæreste kan være hjemme en halv dag uden at have rørt en finger selvom vasketøjet springer overalt, opvaskern skal tømmes, der trænger (virkelig) til en støvsugning mm, men han ser det bare ikke eller ved slet ikke hvor han skal begynde...

Så svinger jeg lidt med kosten og nærmest skriver en seddel med de ting han skal have ordnet inden sengetid, ja det lyder måske sørgligt, men det er det der virker her.

Har du prøvet at lave en liste/ opdeling med hver jeres pligter?

ja er ked af at sige det men , nej du er ikke den eneste i verden der bliver betegnet som brokhovede!!!

Her var det nærmest blevt et standart ord fra manden, men det fik jeg alligevel lavet om på, jeg rørte ikke en finger til sidst og ja der gik længe før han ligesom fattede et vink med en vognstang, men det lykkedes.
Nu har en ferie og jeg arbejder og ja han husker da vasketøjet, opvasken osv. Er virkelig stolt over ham(L). Lige nu har jeg været sygemeldt i 14 dage hvor jeg bare har ligget på sofaen og nej han har ikke brokket sig eller noget, tværtigmod, så har han virkelig været sød og hjælpsom og ungerne er begyndt at hjælpe deres far med bitte små opgaver.

Mit råd er selvom det er hårdt så bliver du virkelig nødt til at tage fat i problemet, så din mand kan få øjene op for virkeligheden, da det jo for F..... ikke er lutter lagkage at skulle ordne alt incl. de ting han burde gøre.

Held og lykke

Hilsen Cecilie

Hmmmm, det er godt nok fejt af ham, og det der skal du ikke finde dig i!

han lyder ikke til at være til at snakke med, og kan du ikke det, så vælg at snak med ham på mandesprog! Hans ører er lukket, og derfor skal du tale til hans forstand.

nu er weekenden ovre og han skal på job igen, men næste weekend, så vælg at gå din vej, uden at sige hvor du skal hen, uden at tage børnene med, og lad ham om at tage sig af dem!
sådan havde det været her, hvis min mand havde opført sig på den måde!

lad være med at forberede noget som helst til ham og børnene, og bare vælg at gå!

det havde jeg gjort, så ku han fandme lær det!
og spørger han om hvad fanden du bilder dig ind, kan du jo bare sige til ham, at du bilder dig lige det ind, som han gør hver dag...du skider ret og enkelt på alt!

må han? ja så må du også!

det ville nok være en melding han kunne forstå!

gentager han sin mangel på deltagelse, så vælg at gå igen!

sig til ham at når du ikke kan få noget frihed, så må du jo selv tage den!

du skylder ham ikke nogen forklaring, lige så lidt som han skylder dig en forklaring!

så bare afsted med dig...mænd er tit dumme som en dør, og de skal have afvide på andre måder, hvad det er de gør mod os.

dog vil jeg sige, at jeg elsker min mand, han deltager som regel på lige fod med mig, selv om det tit er noget udendørs han knokler med...så skal de ting dog trods alt laves.

held og lykke med det ven!

Sikke dog en sinke du har til mand, ja undskyld, men hans ting er sgu ikke vigtigere end dine, og selvfølgelig skal du have din tid for dig, så du kan lade lidt op.

Og ja jeg ville sørme også mene at man deles om tingene, at han ikke laver noget frivilligt med ungerne er jo bare for dårligt, han vinder sgu ikke prisen for årets far kan jeg læse.... kan godt forstå du har lyst til at skride, jeg havde nok gjort det, i hvert fald hvis ikke der var kommet andre boller på suppen.