Elias fik dræn i første gang, da han var 11 mdr og siden har han fået dræn i yderligere 2 gange. I juni var han til sidste tjek, hvor drænene var faldet ud og alt så fint ud, så han blev afsluttet. I nat var den gal igen, han har haft en let forkølelse og i nat vågnede han hver 15. min i gråd. Heldigvis har vi en god og forstående ørelæge, så jeg ringede der op kl 8.30 og vupti havde vi en tid i dag kl 11.
Ørelægen kunne så konstatere, at Elias har voldsom mellemørebetændelse og at det bedst var at prikke hul på trommehinderne og give antibiotika. Puha, det var hårdt at holde ham mens de skulle prikke hul.
Jeg var alene afsted med både Elias og Esther, da de jo begge er syge og Esther stod bare og så bekymret til mens hun aede Elias på foden
.
Nu har vi tid til nye dræn om knap 2 uger, ørelægen mente, at det var det eneste rigtigt, når en mindre sensommerforkølelse kan give så voldsomme øresmerter og MØB.
Synes ungerne var så tabre begge to, at de bagefter blev forkælede med en tur i BR som resulterede i en stor Gormitifigur som Elias har talt meget om og en My Little Pony til Esther 
Anmeld